Tre fascinerende cases indenfor hjerneforskning

januar 17, 2020
Vi kan lære meget om hjernen ved at se på de specielle symptomer.

Nogle cases indenfor hjerneforskning er så mærkelige, at de ser ud til at bevise, at hjernen er en endeløs labyrint, som vi aldrig kommer helt til at forstå. Disse mærkelige fænomener resulterer tit i vigtige videnskabelige opdagelser såsom de cases, vi vil dele med jer i dag.

Den mest interessante del af mange af cases indenfor hjerneforskning er, at de ofte fører til hidtil ukendt viden om hjernen. Nogle gange er en sygdom eller et symptom med til at give brikker, der øger vores forståelse af det menneskelige sind.

Mange af disse cases indenfor hjerneforskning kan anskues takket være patientens unikke symptomer. De folk, som lider af disse usædvanlige lidelser, er ofte mærkelige og fascinerende. Den store værdi i dette er dog, at man kan studere hjernens funktioner på en måde, som man aldrig har set før.

Den videnskabelige verden anser neurologen, Oliver Sacks, for at være en af de førende undervisere i vores tid. Selvom hans fortællestil og de ekstraordinære fortællinger, som han fortæller om sine patienter, nogle gange kan føles som science fiction, så bygger de faktisk på sande historier. I dag vil vi dele tre af disse fascinerende cases med jer.

“Enhver sygdom introducerer en tvetydighed i livet: Et “det” med sine egne behov, krav og begrænsninger.”

-Oliver Sacks-

illumineret hjerne

Tre interessante cases indenfor hjerneforskning

1. Minder fra fortiden

Denne er en af de mest fascinerende cases. Patienten var en kvinde i 80-års alderen, som havde en unik oplevelse i 1979. Hun var ved godt helbred og havde en fuldstændig normalt fungerende hjerne. Hun havde dog lidt problemer med hørelsen.

En nat drømte hun om sin barndom i Irland. I drømmen hørte hun musik fra sin barndom, de traditionelle sange og typiske danse. Da hun vågnede, var musikken stadig i hendes hoved.

Hun troede, at der var en radio tændt et eller andet sted, som spillede dette, men det var der ikke. Hun kunne høre musikken klart og tydeligt og så højt, at det distraherede hende fra at gøre andre ting.

Inden lægerne kunne sende hende til en hjernescanning, så begyndte musikken at forsvinde. Den havde ellers spillet i hendes hoved i måneder. Alting tydede på et problem i tindingelappen sammen med en følelse af nostalgi.

Denne case antyder, at der er nogle steder i hjernen, der lagrer alle oplevelserne fra fortiden, som om det var filer, der ikke kan slettes.

2. Casen med Madeline

Madeline var en kvinde på 60 år, som var født blind. Det betyder, at hun fra fødslen var blind og aldrig havde kunnet se noget som helst med sine øjne. Hun havde også spastiske lammelse og led af ufrivillige bevægelser i hænderne.

Med alle disse lidelser ville du kunne forvente, at hun havde alvorlige kognitive mangler, men Madeline var en meget intelligent kvinde.

Dem omkring hende læste konstant. Som et resultat af dette var hun meget dannet og elskede at konversere. Hun lærte aldrig at læse blindskrift, fordi hendes hænder var, som hun med sine egne ord sagde, “ubrugelige, gudsforladte lemmer af dej.” Hun sagde, at de slet ikke føltes som en del af hendes krop.

På trods af hvad hun selv troede, så var hendes hænder grundlæggende normale. Af en eller anden grund så bevægede de sig ikke korrekt.

Oliver Sacks fik den teori, at fordi hun lod alle andre i familien gøre absolut alt for hende, så havde hun mistet evnen til at bruge sine hænder. Derfor startede han med at lave et rehabiliteringsprogram til hende. Ved behandlingens afslutning kunne Madeline faktisk lave figurer af ler og blev pottemager.

hånden laver en potte

3. Cases indenfor hjerneforskning – Manden, som faldt ud af sengen

Denne case indenfor hjerneforskning handler om en sjælden lidelse ved navn autopagnosia, som er kendetegnet ved en manglende evne til at genkende sine egen kropsdele. En ung mand på et hospital havde en meget mærkelig oplevelse.

Han så et ben i sengen, som han sagde ikke tilhørte ham. Så han forsøgte at tage ved det og smide det ud af sengen. Da han gjorde det, faldt han ud af sengen.

Den unge mand var forfærdet ved den oplevelse. Af en eller anden grund så troede han, at hans venstre ben var blevet amputeret, så benet i hans seng kunne ikke være hans. Benet skræmte ham.

Lægerne interviewede ham og da han ikke kunne fortælle nogen, hvor hans rigtige ben var, blev han ved med at slå sig selv og forsøgte at komme af med den mærkelige lem.

Desværre mangler man stadig at løse denne case, hvor man tager fejl af identiteten. Men der findes mange andre lignende cases i bøgerne, hvor ingen kender årsagerne til problemet eller hvordan man kan hjælpe folk, der lider af dette.

Sacks, O. (2016). El hombre que confundió a su mujer con un sombrero. Anagrama.