Jules Verne: Den ekstraordinære rejse i hans liv

Hvordan var det muligt for en mand fra det 19. århundrede at forestille sig fremtidige opfindelser med sådan en sans for detaljerne? Jules Verne var en sand mester i sit fag.
Jules Verne: Den ekstraordinære rejse i hans liv

Sidste ændring: 30 juni, 2019

De fleste mennesker har hørt om Jules Verne. Det er fascinerende at dykke ned i Vernes utrolig eventyr. Det er også utroligt, hvordan en mand fra det 19. århundrede var i stand til at forudsige nogle af fremtidens opfindelser og opdagelser.

I sine værker lykkedes det for Jules Verne at kombinere ingeniørkunst, videnskab og litteratur. Han var i sandhed en mand forud for sin tid.

På en tid hvor ubåde ikke var andet end en fantasi og elektriske motorer ikke fandtes, skabte Verne Nautilus, en perfekt ubåd med en masse detaljer.

Den franske forfatter gengav alle detaljerne på sine opfindelser i sine bøger. Han gav utallige detaljer og forklarede, hvordan hver maskine fungerede. Han indarbejdede også videnskabelige og teknologiske forsøg fra den tid.

Verne benyttede sig af videnskab i sine bøger og genopfandt fiktive rejsehistorier. Han var en nøglefigur litterært, men også en revolutionær i den videnskabelige verden.

Jules Verne og starten på hans liv

Jules Gabriel Verne blev født ind i en middelklasse familie i den franske by Nantes i 1828. Han havde en ret fredelig og tryg barndom. Hans far var sagfører med succes, og Verne var i stand til at rejse fra en meget ung alder.

Legenden siger, at da Verne var en lille dreng, forsøgte han at stikke af for at blive skibsdreng på et skib, der rejste til Indien. Der er intet bevis på, at det faktisk er sandt, men de fleste mennesker tror på, at det er sandt. De siger, at han ikke klarede det, fordi hans far opdagede det i tide, og at Verne måtte love, at han kun ville foretage sine rejser i fantasien.

Han holdt, hvad han lovede, og generationer af læsere har nydt hans resultater.

I 1848, lige før revolutionen, flyttede Verne til Paris for at læse jura. Hans far betalte for hans studier, men han havde et ret stramt budget.

Verne var altid overbevist om, at det var vigtigere at fodre sjælen end kroppen. Det var derfor, han brugte de fleste af sine penge på bøger og ofte måtte leve af kun lidt brød og mælk.

Som et resultat af disse afsavn svigtede helbredet ofte Jules Verne. På trods af sine økonomiske problemer havde den unge Verne dog et ret lykkeligt liv i disse år.

Han mødte Alexander Dumas i de litterære omgangskredse i Paris på dette tidspunkt i sit liv. Verne og Dumas fandt sammen i et stærkt venskab, og forfattere som Dumas og Victor Hugo påvirkede Vernes litterære karriere.

Jules Vernes familieliv

I 1850 var han færdig med at læse jura. Men imod sin fars vilje besluttede Jules at fokusere på litteraturen. I 1856 mødte han Honorine de Viane Morel, som han giftede sig med i 1857.

På trods af deres anspændte forhold gav Vernes far ham 50.000 franc til at gifte sig for. Verne og hans nye kone slog sig ned i Paris og Verne fik et job hos en børsmægler. Det var han ikke så dygtig til, hvorfor det snart stod klart for Verne, at han var skabt til andre ting.

Den kendte forfatter fandt ikke nogen stabilitet i sit ægteskab, hvad angår det følelsesmæssige. Han lod sig konstant irritere af sin kone, og han begyndte at flygte fra huset, så ofte han kunne på tilfældige rejser.

I 1861 blev hans eneste søn født. Michel Verne var et vanskeligt barn. Jules Verne sendte ham på en specialskole og senere til et psykiatrisk hospital, hvilket mere eller mindre ødelagde deres forhold.

Da han var 58 år gammel, blev Verne skudt i benet af sin nevø, Gaston. Han overlevede, men ulykken gjorde ham halt. Detaljerne omkring, hvad der skete, er lidt dunkle den dag i dag. Selvom de lod til at være på god fod, blev Gaston anbragt på et psykiatrisk hospital efter ulykken.

Mænd ser på havet gennem vindue fra en af Vernes fortællinger

Et liv med ekstraordinære rejser

Jules Vernes første litterære periode begyndte i 1862 og sluttede i 1886. I september 1862 møder Verne Pierre-Jules Hetzel, redaktøren der skulle komme til at udgive den første bog i serien om de Forunderlige Rejser, Fem uger i en luftballon (1863.)

I lyset af denne succesfulde bog tilbød Hetzel Verne en langtidskontrakt. Verne skulle skrive flere “videnskabelige fiktion” historier. Således lykkedes det for Verne at finde en måde, hvorpå han kunne leve af det, han var bedst til, og leve af det som fuldtidsforfatter.

Verne og Hetzels professionelle venskab var så frugtbart, at det holdt i fire årtier. Det er en af historiens mest produktive og succesfulde litterære partnerskaber nogensinde. I disse 40 år skrev Verne alle historierne, der udgjorde serien i den Forunderlige Rejse.

Verne genopfandt den fiktive rejse og bidrog med betydelige indlæg til andre genrer, såsom eventyr og science fiction. Forunderlige Rejser var en visionær serie af romaner. En af de unikke kvaliteter ved bøgerne var, at der forelå en omhyggelig forskning, der var støttet af videnskabelige og geografiske data.

“Vi kender nu de fleste ting, som kan måles i denne verden, undtagen grænserne for menneskets ambitioner!”

-Jules Verne-

Blandt de 54 romaner i den Forunderlige Rejse finder vi Rejsen til jordens indre (1864) Fra jorden til månen (1865) En verdenomsejling under havet (1869) Jorden rundt på 80 dage (1872) og Den hemmelighedsfulde ø (1874.)

I 1886 havde Verne samlet sig en mindre formue og var berømt over hele verden. Han købte adskillige skibe og sejlede til forskellige europæiske lande. Verne samarbejdede også med teatre om opsætningen af flere af hans romaner.

et uhyre angribes i havet fra en bog af Jules Verne

Jules Vernes fald i unåde og posthume værker

Gennem sin anden periode i litteraturen, som løb fra 1886 til hans død i 1905, ændrede hans skrivemåde sig afgørende. Han begyndte af distancere sig fra sin tidligere skrivestil. Hans historier var ikke længere fulde af videnskabelige opdagelser, ej heller eventyr og og opdagelsesrejser.

Han begyndte at fokusere på faren ved arrogante forskere, der opfandt ny teknologi. Han tilpassede sig en mere pessimistisk tone og advarede om konsekvenserne ved de videnskabelige fremskridt.

Nogle bemærkelsesværdige værker fra denne periode er Jagten mod Nordpolen (1889), Propeløen (1895), Foran flaget (1896), og Herre over verden (1904). Denne ændring i tonen faldt sammen med modgangen i hans private liv.

Verne blev dybt ramt af sin mors og sin mentors, Hetzels, dødsfald. Da Jules Verne døde, efterlod han sig en række uredigerede manuskripter.

Hans posthume romaner blev udgivet fra 1905 til 1919. De blev redigeret af hans søn, Michel. Blandt dem finder vi Den gyldne vulkan (1906), Rejsebureauet Thomson & Co. (1907), Danube piloten (1908), og De overlevende efter “Jonathan” (1909).

Problemet med disse posthume bøger er, at på den tid var Vernes stil velkendt. Kritikerne klagede over, at disse romaner var for forurenede. Michels redaktion havde ændret for meget ved Vernes særlige måde at skrive på. Som et resultat af dette blev bøgerne ikke modtaget særlig godt.

Vernes tegninger af en ubåd

Jules Verne, en litterær og visionær videnskabsmand

Jules Verne anses for at være faderen til den moderne science fiction. Han blev hædret med Æreslegionen for sine bidrag til uddannelse og videnskab.

“Alt, hvad der er muligt, står tilbage til at blive fuldført.”

-Jules Verne-

Verne er en af de mest oversatte forfattere i verden, hvilket er et testamente på hans popularitet. Nogle af hans bøger blev endda omskrevet til teater og film. Detaljerne i hans romaner, rejserne, hans kreativitet og innovation gjorde hans arbejde unikt.

Jules Verne efterlod sit mærke i litteraturen, teatret, filmen og endda i den videnskabelige teknologi. Generationer af forskere, opfindere og eventyrer skylder hans bøger anerkendelse for deres inspiration. Disse fantastiske bøger og deres fascination vil fortsætte med at minde os om, at “Alt, hvad et menneske kan forestille sig, kan andre gøre virkelig.”


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.