Det fascinerede liv hos tarmneuroner

Din tarm er hjem for et umådeligt økosystem, der udgøres af mere end bakterier. Der er også hundredevis af millioner neuroner, der udfører essentielle funktioner og etablerer direkte forbindelser til hjernen. 

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Nogle gange er det, der foregår i den menneskelige krop, endnu mere fascinerende end det, der foregår i universet. Hjernen forbliver for eksempel på mange måder et mysterium for videnskabsfolk. Et andet uendeligt komplekst system er fordøjelsessystemet og dets tarmneuroner, der gør alt fra at afgøre dit humør til at beskytte dit helbred.

Hvis du ønsker at forstå vigtigheden af denne “anden hjerne”, kan du overveje denne data. Nervesystemet i din tarm har op til fem gange flere neuroner end din rygmarv. Dette ekstremt komplekse neurale netværk er hjem for hundredevis af millioner neuroner.

Som om det ikke var nok, er din tarm i konstant forbindelse med hjernen, hvor den formidler vigtige funktioner, såsom produktionen af serotonin. Der er en anden betydningsfuld deltager i denne forbindelse mellem sindet og tarmen: Tarmens mikrobiota. Denne er essentiel i det, der stadig er en mystisk samtale mellem din mave og din hjerne.

Takket være moderne videnskab kender vi til svarene på nogle af spørgsmålene omkring forbindelsen mellem tarmen og hjernen. Lad os se nærmere på det!

Dine tarmneuroner påvirker din velvære og dit helbred

Tarmneuroner er vigtige for dit fordøjelses-, hormonelle, immun- og metaboliske system. De er også afgørende for dit mentale helbred. I nyere tid har forskere opdaget et forhold mellem visse depressive lidelser og ændringer i det enorme økosystem, der befinder sig i tarmen.

Studier, såsom dette fra Üsküdar University i Istanbul, afslører, at det neurale netværk og mikroorganismerne i din tarm er afgørende for produktionen og distribueringen af neuroaktive substanser, såsom serotonin og gamma-aminosmørsyre. Ethvert problem i disse systemer kan påvirke dit humør. 

Som videnskabsfolk i højere grad fokuserer deres mikroskoper på disse skjulte verdener, opdager de utrolige ting om kroppen. Alle har for eksempel et komplekst neuralt netværk i tarmen, der arbejder i konjunktion med hjernen. Lad os lære mere om dette.

Hvorfor har du neuroner i dit nervesystem i tarmen?

Nervesystemet i tarmen består af spiserøret, maven, tyndtarmen, tyktarmen osv. Vi ved, at fordøjelseskanalen og tarmen har et bredt, neuralt netværk. Studier, såsom dette fra Harvard University, der blev udgivet i magasinet, Nature, har formået at kortlægge disse neuroner i mennesker og dyr.

• I lang tid har forskere troet, at de celler i tarmsystemet, du bliver født med, er de samme, som dem du har, når du dør. I dag ved vi, at det ikke er helt rigtigt. Nogle af disse tarmceller kan faktisk regenerere.
• Det er også værd at nævne, at nervesystemet i tarmen har adskillige typer af neuroner.

Du spørger måske dig selv om, hvorfor mennesker har så stor en variation af nerveceller. Svaret er simpelt. Cellerne i din tarm arbejder sammen med din hjerne for at beskytte dig mod sygdomme, udføre vigtige fordøjelsesmæssige opgaver, håndtere metaboliske tilstande, hormonelle problemer og regulere følelser.

Hvad gør tarmneuroner?

Det faktum, at din tarm har mere end 100 millioner neuroner, får den til at virke som en anden hjerne. Du bør dog forstå et vigtigt aspekt. Det neurale system i tarmen tænker ikke, fornuftslutter ikke, løser ikke problemer eller skriver poesi. Ikke desto mindre regulerer det din emotionelle tilstand.

De motoriske neuroner og sensoriske neuroner er til stede i tarmen. De samler sig i to områder: I myenteric plexus og i submucosal plexus.

1. Submucous plexus eller Meissner plexus – hormon- og enzymstimulering

Dette nervecellenetværk strækker sig fra spiserøret til anus. Det er ansvarligt for at facilitere sekretionen af hormoner, sekretionen af enzymer og alle de essentielle substanser for fordøjelsesprocessen. Dette første netværk udfører essentielle stimulerende opgaver.

2. Myenteric (Auerbach’s) plexus – hjernens kemilaboratorium

Auerbach’s plexus er det vigtigste for dette system, fordi denne gruppe af tarmneuroner er dem, der har en direkte forbindelse til centralnervesystemet. Derfor inkluderer dette område afferente og sensoriske neuroner, interneuroner og motoriske neuroner.

Dets funktioner er:

• Regulere bevægelser i mavetarmkanalen.
• Forbinde med galdeblæren, bugspytkirtlen og endda lymfeknuderne i kredsløbssystemet.
• Tarmneuroner er virkelig kemilaboranter. De stimulerer produktionen af serotonin, dopamin, opiater for smerter osv.
• Dette nervenetværk er også i stand til at opdage tilstedeværelsen af bakterier og udløse processer for at eliminere dem, såsom diarré. Det tager disse beslutninger uden at være nødt til at modtage instruktioner fra hjernen.
• 70 procent af dine immunforsvarsceller lever i tarmen.
• Vi ved, at tarmneuroner kan reagere på inflammation i tarmvævet ved at aktivere immunceller.

Forbindelsen mellem hjernen og tarmceller

Kommunikationen mellem hjernen og tarmcellerne er tovejs. Med andre ord er der en direkte og konstant dataudveksling gennem et specifik neuralt netværk. Det betyder, at beskederne ankommer næsten øjeblikkeligt.

I et nyligt studie, der blev udført af Dr. Diego Bohordez, har forskere funder ud af, at kommunikationen opstår gennem vagusnerven, der er forbundet med den encephaliske stamme. Glutamat, der er en neurotransmitter, hjælper i denne proces ved at optimere kommunikationen mellem tarmen og hjernen.

På den anden side har forskere fundet ud af, at disse beskeder rejser med en hastighed på 100 millisekunder, hvilket er hurtigere end et blink med øjet. Takket være dette fantastiske kommunikationsnetværk kan hjernen regulere fordøjelsesmæssige, metaboliske og hormonelle processer.

Tarmceller sender op til 90 procent mere information til hjernen, end hjernen sender til tarmen. Intuitivt indikerer dette, at nervesystemet i tarmen tager mange selvstændige beslutninger. Tarmneuronerne, sammen med mikrobiomet, er afgørende for at beskytte os mod sygdomme og for at regulere vores humør gennem produktionen af serotonin.

Afslutningsvis har vi stadig meget at lære om forbindelsen mellem tarmen og hjernen. Vi har for eksempel ikke nogen endegyldig evidens for, hvordan tarmens mikrobiota afgør adfærd. Ikke desto mindre finder vi ud af mere og mere hver dag, hvilket vil gøre det muligt for os at passe bedre på os selv og hinanden.