Faren ved at stemple folk

"Dovne, klynkende, kæphøje, høje, korte, overfølsomme, klodsede..." Er du nogensinde blevet stemplet? Har du nogensinde stemplet dig selv? Få realiteter kan være mere skadelige end at sætte etiketter på hinanden.
Faren ved at stemple folk
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 03 oktober, 2022

Hvis du skulle bruge ét ord til at definere dig selv, hvad ville det så være? Det er ikke helt let at komprimere den opfattelse, du har af dig selv, i ét begreb, er det? Der er dog nogen, der ikke finder det så svært. Det skyldes, at de, siden de var små, er blevet stemplet. Faktisk er de defineret af, hvordan andre ser dem, da det er meget gængst at stemple folk.

“Charles er ligesom sin far, virkelig alvorlig og indelukket.” “Andrea er klog, men ikke så snakkesalig”, “John er uorganiseret og langsom”, “Beatrice er drilagtig og lidt skør”. Få handlinger kunne være mindre gavnlige (og almindelige) end at give børn etiketter i en ung alder. Det skyldes, at de ikke har noget filter og tror på alt, hvad de får at vide.

Stempling er ensbetydende med at fordømme og tildele en række forventninger, som mange af os ender med at tilpasse os til fra en ung alder. Vi internaliserer eksterne fortællinger og gør dem til vores egne, sluger dem og udvander dem i vores personlighed næsten uden at være klar over det.

Psykologer møder mange klienter, som ikke har problemer med at definere sig selv. “Jeg er en deprimeret person uden ambitioner” , siger mange. Deres holdninger, følelsesmæssige tilstande og adfærd vidner ganske vist om dette, men deres oprindelse skal ofte findes i skadelige budskaber, der er projiceret fra deres eget miljø.

Mange af os definerer os selv ved hjælp af etiketter, som andre har pålagt os, eller som vi selv internaliserer. Disse skadelige etiketter giver anledning til selvbegrænsende overbevisninger.

Dreng ser ud af vindue

Næsten uden at vi er klar over det, projicerer vi med vores sprog etiketter og forventninger på børn. Det kan være skadeligt for dem.

At stemple folk ændrer deres selvopfattelse

Etiketter er en primitiv mekanisme, der gør det muligt for os at afgrænse (forenkle) virkeligheden. De er praktiske og er en vigtig ressource for vores hjerne. Faktisk hjælper etiketter os med at give mening i en verden, der næsten altid er kompleks og diffus. Stempling giver os også en klar følelse af kontrol.

Det er som at have visse kardinalpunkter, som vi kan orientere os efter i forskellige scenarier. Problemet er imidlertid, at hver gang vi sætter en etiket på noget eller nogen, har vi en tendens til også at identificere det som godt eller dårligt. Det skyldes, at sproget ikke er neutralt. Det har betydning og også konsekvenser.

Hvis en person f.eks. betegnes som “giftig”, vil vi forsøge at undgå at interagere med vedkommende. Eller hvis et barn bliver betegnet som “langsom”, vil vi antage, at han eller hun ikke vil være i stand til at lære ordentligt.

Desværre er vi ikke helt klar over, hvor let det er at sætte en etiket på eller få et første indtryk, som vi senere har en tendens til at bekræfte. Disse hurtige reaktioner, hvormed vi forsøger at have kontrol over virkeligheden, er blevet studeret siden 1930.

Det var faktisk sprogforskeren Benjamin Whorf, der forklarede, at de ord, vi bruger til at beskrive det, vi ser, sjældent er objektive, men er fyldt med fordomme. Denne vane har alvorlige konsekvenser. For ved at stemple folk benægter vi deres kompleksitet, deres ret til at ændre sig og deres rigdom som mennesker.

Ødelægge selvopfattelser versus Pygmalion-effekten

Som nævnt har vi en tendens til at begynde at sætte etiketter på børn, lige fra de er små. Tænk f.eks. på den mor eller far, der siger til sit barn, at “Du er virkelig irriterende, skat. Du er brokker dig over alting”. I denne sætning er to etiketter tydelige: Du er irriterende, og du brokker dig.

At blive stemplet som irriterende kan få det pågældende barn til at føle, at hans eller hendes behov ikke er vigtige. De bliver ignoreret, fordi de brokker sig overdrevent meget, og derfor begynder de at antage, at det ikke er godt at udtrykke det, de har brug for.

Desuden tager deres selvopfattelse en drejning, og de kan endda begynde at nedvurdere sig selv som følge heraf. Det modsatte kan også være tilfældet.

Beviset på dette kan findes i en velkendt undersøgelse udført af lægerne Robert Rosenthal og Lenore Jacobson. En gruppe lærere fik at vide, at visse elever i deres klasser var klogere end gennemsnittet. Der var imidlertid ingen beviser for, at dette var tilfældet.

Efter at have givet lærerne disse oplysninger vendte forskerne tilbage ved skoleårets afslutning. De fandt ud af, at de børn, der var blevet betegnet som de klogeste, havde en IQ, der var 10-15 point højere end deres jævnaldrende.

Det var Pygmalion-effekten og positiv mærkning, der var årsag til dette. Lærerne validerede de falske idéer og etiketter, som forskerne gav dem. Det betød, at de behandlede disse elever anderledes. Denne favorisering, opmærksomhed og tillid til dem gav pote.

Mærkning kan virke som en selvopfyldende profeti. Når vi tror, at noget, som andre siger om os, er sandt, ender vi med at bekræfte det med vores overbevisninger og adfærd.

Kolleger bagtaler kvinde som eksempel på at stemple folk

At stemple folk er almindeligt i alle sociale scenarier.

Etiketter er tunneler, der lukker vores virkeligheder

Ved at stemple folk kan vi styrke eller devaluere den pågældende person. Desværre er det i dagens samfund uvenligt, ubehjælpsomt og slet ikke gavnligt at sætte etiketter på en person. I vores hverdag bliver vi faktisk allerede sat i bås efter race, køn, klasse og seksuel orientering, og vi skal også håndtere andre etiketter som følsom, svag, naiv, egoistisk osv.

De fleste etiketter gør ondt, fordi de er fyldt med fordomme. Faktisk siger disse terminologier mere om dem, der siger dem, end om dem, der er i den modtagende ende.

Det skyldes, at dem, der bruger dem, har et ekstremt begrænset perspektiv på virkeligheden. De ser kun det, de tror, ikke virkeligheden. Men i deres forsøg på at kontrollere andres kompleksitet forvrænger de alting og reducerer det til noget, det ikke er.

Det er bedst at forsøge at have et lidt mere åbent og fleksibelt syn på livet, mennesker og begivenheder. Vi bør undgå nemme og hurtige etiketter og passe på vores sprog, som kan gøre så meget skade, uden at vi selv er klar over det. Set ud fra et personligt synspunkt bør vi også forsøge at deaktivere og fjerne det arsenal af etiketter, der sidder fast i os selv.

Lad os faktisk fjerne de etiketter, som andre har sat på os, og som vi har bekræftet. Vi skal forhindre, at de bliver selvopfyldende profetier.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Darley, J.M., Gross, P.H. (1983). A hypothesis-confirming bias in labeling effects. Journal of Personality and Social Psychology, 44, 20-33.
  • Eberhardt, J. L., Dasgupta, N., & Banaszynski, T. L. (2003). Believing is seeing: The effects of racial labels and implicit beliefs on face perception. Personality and Social Psychology Bulletin, 29, 360-370.
  • Rosenthal, R., & Jacobson, L. (1992). Pygmalion in the classroom: Expanded edition. New York: Irvington

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.