Estanislao Zuleta: En selvlært psykoanalytiker
Estanislao Zuleta er ikke særlig velkendt uden for Colombia, på trods af det faktum, at denne filosof var rådgiver for De Forenede Nationer og virkelig havde en indflydelse på sit lands kultur. Ikke desto mindre, bliver hans arbejde læst af nye generationer.
En af de mest fascinerende aspekter ved Estanislao Zuletas karriere er, at han var selvlært. Han afviste formel uddannelse. Han foretrak også at overbringe viden gennem talte ord. De fleste af hans værker består af transskriberet undervisning.
Estanislao Zuleta bekymrede sig om politik, uddannelse og magtstrukturer i Latinamerika. Hans primære fokus var etik. Zuleta fulgte teorierne fra Freud og Lacan, men han havde også sine egne teorier. Denne, i sig selv, er en definerende karakteristik af psykoanalyse. De siger, at der er lige så mange typer af psykoanalyse, som der er psykoanalytikere.
Begyndelsen for Estanislao Zuleta
Zuleta blev født i Medellín i Colombia i 1935. Zuletas far døde i en flyulykke, da han blot var fem måneder gammel. Ulykken havde virkelig en stor nyhedsværdi, da Carlos Gardel, der var et ikon i tango-verden, også befandt sig på dette fly.
I en ung alder, besluttede Estanislao Zuleta sig for at droppe ud af skolen. Han mente, at skolen begrænsede potentialet i stedet for at hjælpe studerende med at udvikle færdigheder. Fra det tidspunkt af, begyndte han en selvlært rejse, der aldrig stoppede. Idéerne fra de oldgamle græske filosoffer, Nietzsche, Marx og Freud, fascinerede ham.
Ultimativt, var hans største mentor Fernando González, som mange folk kaldte for “filosoffen fra et eller andet sted”. González var en colombiansk tænker, der var berømt for sine skarpe refleksioner på samfundet og på grund af den skandaløse måde, han levede på.
Han var også anerkendt for at fremme frie tanker og fri udtrykkelse. Estanislao Zuleta var hans mest berømte studerende.
Filosof og psykoanalytiker
På trods af ikke at have megen formel akademisk instruktion, var Estanislao Zuleta en universitetsprofessor det meste af sit liv. I 1980, bevilligede University of Valle ham en Honoris Causa for hans forskning i psykologi. Da han modtog den, gav han sin mest berømte tale; Praise to Difficulty.
Han havde dog mange personlige problemer. Folk kendte ham for hans overdrevne indtagelse af alkohol.
Han anså også læsning for at være en top-prioritet, når det kom til uddannelse, politik og tanker. En af hans mest berømte og elskede værker er faktisk On Reading. I dette værk, siger han, at det er virkelig vigtigt at forstå, hvad man læser.
Hans arbejde
Estanislao Zuleta besøgte hyppigt barer og caféer. Han afviste aldrig nogen, der ønskede at sidde og tale med ham. En anden af hans essays er en undskyldning for samtale og han var en af de førende repræsentanter af denne kunst.
Han fremsatte, at den eneste etiske ting at gøre, når man udveksler idéer med nogen med andre holdninger, er at søge argumenter, der støtter det, den anden person siger, i stedet for at afvise det. Hvis du ikke kan finde disse argumenter, så kan du føle dig fri til at tænke det, du hele tiden har tænkt.
Han troede på, at psykoanalyse kunne ændre verden. Med den antagelse, lavede han adskillige psykoanalytiske observationer af samfundet. En af hans vigtigste værker er I dealization of Individual and Collective Life, hvor han argumenterer for, at det kun fører til autoritære samfund, hvis man forsøger at bygge “sociale paradise”.
En af hans gode venner, Jorge Vallejo, skrev en biografi af Zuleta nogle år efter, han døde. Den er kaldt La rebelión de un burgués.
I dag, er der et center, der udelukkende er dedikeret til at studere hans arbejde. Zuleta er en tænker, der er værd at lære at kende og analysere, på trods af det faktum, at han ikke er særlig berømt.