Eriksons teori om livsstadier

I nogle tilfælde har vi observeret, hvordan udviklingspsykologien har fokuseret på undersøgelsen af ​​meget specifikke aspekter, som f.eks. symbolsk kapacitet eller forældreformer. Men at studere udvikling ud fra et globalt perspektiv, giver os meget nyttige oplysninger. At kende et individs stadier, fra fødsel til død, hjælper os med at forstå deres liv. Det er her, hvor Eriksons teori om livsstadier kommer ind.

E. Erikson blev gennem sin teori en af ​​forløberne for livscyklusstudier. Og selv om hans arbejde er omfattende, er Eriksons teori om livsstadier en af ​​hans mest anerkendte modeller. Han etablerede 8 faser, der antager en ændring eller udvikling i personlig identitet, gennem hele livscyklusen. I denne artikel vil vi kort forklare hver af de forskellige stadier, af hans teori.

Eriksons teori om livsstadier etablerer 8 faser, som indebærer en ændring i personlig identitet gennem hele livscyklusen.

Eriksons teori om livsstadier – De 8 stadier

Hovedkvaliteten af ​​hver af disse forskellige stadier, præsenteret af Erikson, er deres bipolaritet. Hver er dannet af to poler – en positiv og en negativ. En person skal stå over for disse socialt genererede poler, for at kunne tilpasse sig deres kontekst og udvikle deres identitet, på den forventede måde. Hvert trin er en krise, som hver person skal forsøge at overvinde, for at kunne komme videre i livscyklusen.

Tillid vs Mistillid

Dette er den første fase af livscyklussen, fra 0 til 1 års alderen. På dette stadie skal barnet udvikle en tillid til deres forældre. Derfor, hvis der er stabilitet i den modtagne omsorg, vil barnet tro på, at selv om tingene måske går galt i et stykke tid, vil de blive bedre. At overvinde denne fase betyder tillid til andre i lyset af den “usikkerhed”, som det ukendte kan inspirere.

Autonomi vs Skam og Tvivl

Dette er anden fase af livscyklusen, som vises omkring 2-3 års alderen. I denne alder er barnet tvunget til at tage skridt hen imod deres autonomi. De vil lære at spise, klæde sig på og begynde at modsætte sig deres forældre, uafhængigt. De skal imidlertid forene deres ønske om autonomi med de sociale normer, som deres forældre repræsenterer og pålægger.

At udføre autonome aktiviteter kan medføre spørgsmål om, hvorvidt de har evnen til selv at udføre opgaver. Men adaptiv succes består i at omdanne denne usikkerhed til en udfordring, der nærer barnets motivation til at vokse inden for de grænser, som samfundet sætter.

Initiativ vs Skyld

Dette er den tredje af Eriksons livsstadier, der forekommer mellem 3-6 års alderen. Spædbarnet tager initiativ til at forsøge at nå personlige mål. Men de vil ikke altid kunne gøre dette, da de mange gange vil kollidere med andres ønsker. De skal lære at forfølge deres mål og dermed få en følelse af formål.

Industri vs Underlegenhed

Dette er fjerde fase i livscyklusen, og denne krise forekommer omkring 7-12 års alderen. Barnet skal lære at styre kulturelle værktøjer, mens man sammenligner sig med deres jævnaldrende. Det er vigtigt at begynde at arbejde eller lege med resten af ​​deres klassekammerater.

Samfundet giver os metoder og en samarbejdskultur, som den enkelte skal forstå for at opnå kompetence og god præstation. Hvis dette ikke udvikler sig, vil det føre til en følelse af underlegenhed i forhold til andre.

Identitet vs rolleforvirring

Dette er den femte livscyklus fase, og det fremgår i ungdomsårene. Ungdommen står overfor en række fysiske forandringer, sammen med fremkomsten af nye sociale krav. Dette vil få dem til at føle sig forvirrede over deres roller og selvbegrebet.

Derfor skal individet forpligte sig til ideologiske, faglige og personlige idealer, for at opnå udvikling af identitet. Fra Eriksons arbejde udviklede James Marcia også sin teori om ungdomsidentitet.

Intimitet vs Isolation

Dette er det sjette stadie inden for Eriksons livsstadier, som fremkommer gennem tidligt voksenliv eller ungdommen. En person skal finde rødder til deres identitet, for at opnå en forbindelse med andre mennesker. De skal finde obligationer “blandt de øvrige individer” for at opnå en fusion af identiteter, samtidig med at deres personlige identitet opretholdes. At overvinde denne fase betyder, at du har erhvervet kapacitet til at have forskellige former for relationer, snarere end social isolation.

Generativitet vs Stagnering

Den syvende og næstsidste fase i livscyklusen, dækker en stor del af den gennemsnitlige voksenalder. Udover identitet og intimitet, skal personen engagere sig med andre, med deres arbejde, med deres børn og dermed opnå et produktivt liv. Den voksnes behov for at opnå et produktivt liv, beskytter dem mod stagnering og hjælper dem med at komme videre med deres mål og hensigter.

Integritet vs Fortvivlelse

Den sidste fase af et menneskes globale udvikling, i Eriksons teori om livsstadier, sker i løbet af slutningen af voksen alderen eller alderdom. For at opnå tilfredshed med ens liv, skal individet se tilbage og være enige med de livsafgørelser, de har truffet. Således udgør en positiv vurdering af målene og beslutningerne en selvstændig integritet, som udgør et komplet og meningsfuldt selvbillede. På den anden side kan en negativ opfattelse af ens liv, føre til følelser af fortvivlelse og impotens.