Enantiodromi: Fremkomsten af din ubevidste modsætning

Enantiodromi er et begreb, som Carl Jung opfandt, og som definerer den modsætning, der bor i din psyke. Få mere at vide her.
Enantiodromi: Fremkomsten af din ubevidste modsætning
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 februar, 2023

Oplever du enantiodromi? Er du opvokset i et strengt, alvorligt og hårdt autoritært miljø? Hvis det er tilfældet, har du måske lyst til at frigøre dig fra skyggen af din ødelæggende familie og begynde at værdsætte dit liv nu og nyde dine nye følelser af frihed og spontanitet.

Desuden kan det være, at du efter denne oplevelse ikke ønsker at opbygge nogen faste forpligtelser i et stykke tid, fordi du sætter så stor pris på din uafhængighed.

Denne virkelighed, som er mere almindelig, end du måske tror, tjener som et simpelt eksempel på et begreb, der blev opfundet af den analytiske psykologis fader, Carl Jung. Enantiodromi definerer manifestationen af din ubevidste modsætning på et givet tidspunkt. Det betyder, at du udviser adfærd, der er i modstrid med din sædvanlige måde at være på.

Det er dog ikke en ekstrem adfærd, der fuldstændig fjerner sig fra din virkelige essens. I virkeligheden er denne reaktion som en reguleringsøvelse. Der er f.eks. tidspunkter, hvor du finder dig selv fanget i skadelige situationer, som du kun kan slippe ud af ved at opføre dig helt anderledes. I disse tilfælde kan en 180º vending ofte gøre det lettere for dig at finde det perfekte balancepunkt i din tilværelse.

“Ifølge det kompensationsprincip, der går gennem hele naturen, har al psykisk udvikling, hvad enten den er individuel eller kollektiv, et optimum, der, når det overskrides, producerer en enantiodromi, dvs. bliver til sin modsætning.”

-Carl Jung-

Carl Jung opfandt begrebet enantiodromi

Enantiodromi

Selv om Carl Jung introducerede begrebet enantiodromi i den moderne psykologi i sit værk Psykologiske typer, lånte han i virkeligheden begrebet fra Heraklit. Det var nemlig ham, der identificerede denne regulerende funktion, som i mange tilfælde har tilsyneladende modsatrettede dimensioner. Vi behøver blot at huske, hvad den græske filosof fra før-sokratisk tid engang bemærkede:

“Det kolde varmer op, det varme afkøler, det våde bliver tørt, det tørre bliver vådt”.

Jung forklarede i sine noter, at han efter at have læst Heraklit, den store vismand, som han altid havde beundret, indså noget. Det var det faktum, at der er tidspunkter i vores liv, hvor vi, jo mere vi forsøger at opnå noget, opnår det stik modsatte. Faktisk følte Jung selv, at jo mere han arbejdede for at opnå fred og lykke, jo mere frustreret blev han. Men giver denne form for oplevelse nogen mening?

Harmoni ligger i det modsatte

Heraklit (535-475 f.Kr.) bemærkede, at i naturen erstattes de fleste ting på et tidspunkt af deres modsætninger. Denne idé er også dybt forankret i kinesisk filosofi gennem begrebet taijitu, det klassiske symbol, der repræsenterer yin og yang.

Dette begreb viser, at der i alt, hvad vi kender, er kræfter, der, selv om de er modsatrettede, supplerer hinanden. F.eks. kan lys ikke eksistere uden mørke, døden er meningsløs uden liv, og natten vil altid vige for dagen. Dette sæt af modsatrettede elementer konfigurerer også balancen i alt, hvad vi kender.

Filosoffen Friedrich Nietzsche udforskede også denne idé. Han gjorde det i sin bog Menneske, alt for menneskelig (1878). Enantiodromi er altid blevet forstået som Le Chateliers princip, en idé hentet fra den moderne kemi. Det drejer sig om, hvor ofte et system modsætter sig sin modsætning med et virkelig simpelt formål: At genoprette balancen.

Motivation opstår af konflikt

Enantiodromi er ikke en velkendt oplevelse, så vi vil give et eksempel. Forestil dig et land, der har været domineret af et autokrati i århundreder. Til sidst opstår der et oprør, som midlertidigt fører til anarki. Efterhånden begynder denne lille stat at udvikle sit demokratiske system. Der opstår således balance ud af en konflikt.

Enantiodromi kunne også indebære, at man er loyal over for nogen, indtil man som følge af en dyb skuffelse bliver indhyllet i følelser af frustration og foragt. Denne overgang fra beundring til afvisning og fra hengivenhed til afsky gør det også lettere for dig med tiden at opnå harmoni efter at have accepteret det, der er sket.

Lad os også tænke på mange af de processer, der dominerer naturen. Du har uden tvivl været vidne til sommereftermiddage, hvor varmen efterhånden bliver kvælende, indtil der pludselig bryder et uvejr løs. Med regnens friskhed genvinder atmosfæren sin balance. Desuden ophører denne vidunderlige demonstration af modsatrettede kræfter aldrig med at være forbløffende.

“Antagelsen er, at det modsatte af personens holdning sandsynligvis også er en del af personens holdning; selv om det er en mindre udviklet side af hans personlighed.”

-Claudio Naranjo-

Den undertrykte skygge, der søger at udtrykke sig

Carl Jung tilbød et andet begreb, der er nært beslægtet med idéen om enantiodromi. Som du sikkert ved, symboliserer arketypen skyggen den “mørke side” af din personlighed, de undertrykte karakteristika af dit eget væsen, som du har en tendens til ikke at erkende.

Der er tidspunkter, hvor du bruger tid på at skjule dine behov, ønsker og begær, der går imod det, du tilsyneladende er. For eksempel kan du være meget tilbageholdende, disciplineret og selvkrævende, fordi det er sådan, du er opdraget. Det er også, fordi det er det, som andre forventer af dig. Nogle gange eksploderer du imidlertid.

På visse tidspunkter kommer din undertrykte skygge nemlig frem i lyset, og al din modstand kollapser. Det er på det tidspunkt, at dele af dig selv dukker op, som måske er det modsatte af det, du altid har vist.

Har du pludselig ændret dig? Har du været udsat for en usædvanlig personlighedsforstyrrelse? Svaret er nej. Faktisk har disse træk altid været til stede, men du har inddæmmet dem på grund af sociale og uddannelsesmæssige faktorer.

Bare fødder på græs

Enantiodromi: En vej til frigørelse

Carl Jung forklarede, at fænomenet enantiodromi er til stede i vores væsen, men er svært for os at forstå. Dette forklarer, hvorfor man nogle gange har svært ved at forstå sin egen ekstreme eller forvrængede adfærd.

Jung hævdede, at disse situationer er almindelige, når vi er domineret af ekstremt ufleksible erfaringstendenser. Med tiden opstår der en kontrast, der søger at tjene som en katarsis. Dette forklarer, hvorfor du efter en periode med stress har brug for at løsne dine hæmninger. Eller hvorfor du efter et forhold baseret på dominans kun længes efter din uafhængighed.

Enantiodromi er en vej til frigørelse efter en konflikt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Jung, C.G. (1970), “Psychiatric Studies,” Collected Works, 1. Princeton: Princeton University Press.
  • Jung, Carl (1960), ”The Structure and Dynamics of the Psyche,” CW 8. Princeton: Princeton University Press.
  • Jung, Carl (1959), ”The Archetypes and the Collective Unconscious,” CW 9i. Princeton: Princeton University Press.
  • Jung, CG (2014). Dos ensayos sobre psicología analítica . Routledge. pág.. 72
  • Naranjo, C.  (1993). Gestalt Therapy: The attitude and practice of an atheoretical experientialism. Nevada City,

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.