Emotionel løsgørelsesforstyrrelse: Hvad er det?
Emotionel løsgørelsesforstyrrelse består af et sæt træk hos nogle folk, der opstår på grund af en mangel på omsorg i barndommen. Barndommen er et stadie i livet, hvor ethvert menneske er yderst sårbart. Det, der sker i løbet af disse år, efterlader vedvarende spor, der kan manifestere sig gennem en persons liv.
Mangel på omsorg i barndommen forhindrer en sund, emotionel udvikling. Babyer og børn har brug for anerkendelse gennem kærtegn, ord, omsorg og emotionel støtte. Når et barn ikke modtager dette, opstår der skader, og det forhindrer den psykologiske udviklings naturlige bane.
Emotionel løsgørelsesforstyrrelse er et resultat af en dyb overbevisning omkring, at man ikke er elskelig. Der er også en betydelig utilfredshed med sig selv og en dyb frygt for at blive forladt. Man kan have disse træk hele sit liv, men de manifesterer sig forskelligt ved hver alder.
“Ved du, hvad der får fængslet til at forsvinde? Enhver dyb, oprigtig kærlighed. At være venner, brødre, kærlige er det, der åbner fængslet, med overlegen styrke, af en magisk kraft. Uden disse forbliver man død. Når end kærlighed bliver genoplivet, bliver livet genoplivet.”
Tegn på emotionel løsgørelsesforstyrrelse
Der er nogle fælles træk hos folk, der lider af emotionel løsgørelsesforstyrrelse. Selvom mange folk har følt sig uelsket, er det, der adskiller denne følelse fra syndromet i sig selv, stabiliteten af symptomerne.
De mest almindelige tegn på emotionel løsgørelsesforstyrrelse er følgende:
- Følelser af værdiløshed. Personer føler ikke, at de er meget værd. De betvivler konstant deres evner og tror, at de fleste omstændigheder er uden for deres styrke eller evner.
- Opfattelse af nederlag. Folk med denne lidelse føler ofte, at de ynkeligt har fejlet, selvom de ikke har. De er også alvorlige kritikere af sig selv.
- Mangel på selvkærlighed. Disse folk har ikke nogen sympati for sig selv. De har svært ved at finde fortrin hos sig selv, og når de gør, minimerer de dem hurtigt. Essentielt foragter de sig selv.
- De trækker sig tilbage fra sociale situationer. Det er svært for folk med denne lidelse at vise, hvad de tænker eller føler for andre, da de har en stærk følelse af afvisning. Ligeles kæmper de med disse situationer, når de oplever afvisning.
- Ustabilitet. De har en tendens til at være ustabile i deres interpersonelle relationer. Som et resultat springer de fra tilknytninger med løssluppenhed.
Manifestationer på emotionel løsgørelsesforstyrrelse i henhold til alder
Som vi har udpeget, manifesterer emotionel løsgørelsesforstyrrelse sig selv forskelligt i henhold til alderen. Der er dog essentielle træk til stede i alle aldersgrupper, selvom den måde, de bliver udtrykt på, varierer i henhold til graden af modenhed og miljøet.
Når man tager alderen i betragtning, er dette eksempler på, hvordan denne lidelse kan manifestere sig:
- Tidlig barndom. Babyer eller børn med denne lidelse kan græde meget, sjældent smile og have hyppige infektioner. Det er almindeligt for dem at opleve fordøjelsesproblemer. Ydermere vokser disse børn ikke altid normalt.
- Daginstitutionsalderen. Disse børn er bekymrede for deres relationer med deres jævnaldrende, og de har ofte problemer med sproget.
- Grundskolealderen. Læringsvanskeligheder, problemer med at fokusere og koncentrere sig og følelser af værdiløshed er almindelige. Børnene kan betvivle dem selv og referere negativt til dem selv. De kan også tro, at de irriterer andre.
- Tidlig ungdom og ungdom. Teenagere med denne lidelse har en tendens til at være impulsive, aktive og optaget af deres udseende. De kan blive meget nemt begejstrede, og de kan have symptomer på afhængighed.
- Voksenårene. Almindeligvis udviser voksne isolation, mangel på dedikation i henhold til mål og hyppige følelser af nederlag. Desuden formår de ikke at etablere sunde relationer, og de kan holde sig selv tilbage på arbejdet.
Hvad kan du gøre?
Realistisk set kan du aldrig helt løse problemet med emotionel løsgørelsesforstyrrelse. Det betyder dog ikke, at det er umuligt at løse nogle af problemerne.
Man kan lære at leve med en mangel på omsorg i barndommen, og man kan endda blive i stand til at udnytte det. Den sværeste del er at komme i gang. Når man har taget det første skridt, bliver tingene mere klare.
I disse tilfælde er det bedst at begynde på psykologisk terapi med en tilstrækkeligt erfaren professionel. Visse terapier eller psykoanalyser fungerer meget godt i disse situationer. Folk, der lider af denne lidelse, har dog en tendens til at idealisere deres terapeut. Derfor skal de lære, hvordan de responderer på denne overforventning.
Det er ikke nemt at overvinde denne situation alene, da det er en meget svær lidelse. Uden ekstern støtte kan man ende med faktisk at undgå at hele sine indre sår. I ethvert tilfælde er kunst, læsning, meditation og sport faktorer, der kan hjælpe en hel del.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Alemán, G. C. (1998). Síndrome de carencia crónica afectiva (Doctoral dissertation, Universidad de Granada).