At elske en person med aleksitymi

Selvom folk med aleksitymi kan blive forelsket, så ved de ikke, hvordan man viser kærlighed og omsorg. Deres partner kan føle, at deres mest basale følelsesmæssige behov ikke bliver mødt.
At elske en person med aleksitymi
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Det kan være ekstremt svært at være i et forhold med en person med aleksitymi, da en af de primære træk ved denne tilstand er mangel på empati. Hvis din partner har aleksitymi, vil du ikke få den følelsesmæssige bekræftelse eller den autentiske intimitet, der gør forholdet meningsfuldt og ægte.

Ensomhed, uvished og misforståelse… det er ofte disse følelser, der dukker op, hvis man er i et forhold med en person med aleksitymi. Det er også vigtigt at anerkende, hvad personen med tilstanden oplever i forbindelse med et romantisk forhold.

De forelsker sig, oplever følelser, føler glæde og lider ligesom alle andre. Men det er her, problemet ligger; de er ikke i stand til at udtrykke, hvad de føler. De mangler også evnen til at forstå de følelsesmæssige signaler fra personerne omkring sig.

Aleksitymi er en psykologisk tilstand, som mange eksperter definerer som en neurologisk lidelse, mens andre definerer det som en psykologisk lidelse med sociale determinanter.

Socialt er det meget begrænsende og yderst problematisk for en persons emotionelle liv. En undersøgelse af Dr. Nestor Fry-Cox fra University of Missouri antyder også, at aleksitymi kan være en væsentlig medvirkende til, at par går fra hinanden.

Forskere anslår, at omkring 10% af befolkningen lider af denne mangel på følelsesmæssig kommunikation. Det er især almindeligt blandt mænd.

Ordet “aleksitymi” er af græsk oprindelse, og det betyder: “mangel på ord til at udtrykke følelser.”

Kærestepar er uvenner som følge af at være i forhold med en person med aleksitymi

Et forhold med en person med aleksitymi

Det kan være ekstremt hårdt og udmattende at være i et forhold med en person med aleksitymi. En af årsagerne er, at det meste af tiden er ingen af parterne klar over den psykologiske lidelse eller neurologiske ændring, der påvirker forholdet.

Mange folk forbliver ubehandlet, fordi det videnskabelige samfund endnu ikke er nået til enighed omkring problemet. Men selv hvis de gjorde, så har mange folk ingen anelse om, hvad det er, der forårsager den manglende evne til at udtrykke og forstå følelser.

I 1972 beskrev psykiateren, Peter Sifneos, denne tilstand for første gang. Mens der er meget, vi endnu ikke ved om den, så mener forskere, at aleksitymi kan være forbundet med ændringer i det limbiske system. De mener også, at der ikke er forbindelse mellem aleksitymi og psykopati.

En person med aleksitymi føler normale følelser, hvilket er noget, psykopater ikke gør. De kan bare ikke tolke deres egne eller andres følelser.

Derved har aleksitymi i et forhold de følgende konsekvenser:

Manglende evne til at udtrykke følelser

Hvis din partner har denne lidelse, vil han aldrig fortælle dig, at han er vred, glad, spændt eller bekymret. Følelserne, han føler, er et mysterium. De er blot et sæt fysiologiske oplevelser, der forårsager anspændthed, uro, mavepine mv.

Folk med denne lidelse kan ikke udtrykke, hvad de føler, fordi de ikke ved, hvad der sker i deres krop. De oplever følelser, men de kan ikke sætte ord på dem. 

Derved kan de ikke kontrollere deres vrede eller kommunikere den kærlighed, de føler. De er ikke i stand til nogle af de normale, følelsesmæssige udtryk, der manifesterer sig i et forhold.

Kvinde med bekymret mand i baggrunden

En person med aleksitymi forstår ikke, hvad deres partner føler

Folk med aleksitymi er ikke i stand til at identificere andres følelser. De forstår ikke, hvorfor deres partner er såret på grund af en bestemt type adfærd, at de ikke er glade, at de har brug for noget, hvorfor de er kede af det, hvorfor deres humør har ændret sig mv.

Hvis din partner har aleksitymi, og du gerne vil have en intim samtale om noget, vil du blive skuffet. Du vil bede dem om at undersøge følelsesmæssige aspekter af livet, der gør dem utilpas. De ved simpelthen ikke, hvordan de skal kontrollere, se eller forstå basale, menneskelige følelser.

Måden, disse personer kommunikerer på, er også slående. De kan ikke lide reflektering, dobbelte betydninger, poetisk sprog, ironi eller romantik. Deres ræsonnement er logisk, konkret og bogstavelig. Derfor kommunikerer de på en stiv og frustrerende måde.

Min partner lider af dette – hvad skal jeg gøre?

Det kan være svært for en person med aleksitymi at lægge planer, løse problemer og endda gå med til de mest simple ting. Vores grundlæggende, sociale struktur er trods alt dikteret af følelser. Så hvad kan du gøre, hvis du er i et forhold med en, der har aleksitymi?

Det er vigtigt at vide, at denne tilstand ofte er efterfulgt af andre lidelser. Den går ofte hånd i hånd med depression, stress eller Aspergers syndrom.

Uanset hvad, så er en korrekt diagnose essentielt. Diagnosen befinder sig på et spektrum, hvilket vil sige, at der er mere alvorlige tilfælde, og så er der dem, som kun udviser få træk. Det er vigtigt at søge professionel hjælp, så du ved, hvad du har med at gøre.

Aleksitymi og romantiske forhold

Husk, at en person med aleksitymi har følelser, men de kan ikke udtrykke dem. Man kan håndtere det ved at etablere nogle grundlæggende kodekser, der kan bruges til at udtrykke følelser. Kærtegn, fysisk kontakt og andet kropssprog er almindelige måder, hvorpå folk kan søge bekræftelse fra deres partner.

  • Psykologisk støtte er essentielt for folk med aleksitymi. Det er den eneste måde, hvorpå en person med denne lidelse kan forblive i et romantisk forhold. Denne lidelse har ingen kur. Den kræver parterapi. Patienten er nødt til at finde mekanismer for at forbedre sin empati, kommunikation og følelsesmæssige udtryk.
  • Under terapi arbejder patienten på sin følelsesmæssige stimulering og identificering, empati, sociale evner, emotionel kommunikation samt stress- og angstreduktion.
Mand er i terapi

Til sidst skal du huske på, at det ikke er alle, der reagerer godt på terapi. Faktisk er der mange med aleksitymi, der er tilbageholdende med at acceptere specialiseret hjælp, fordi de mener, at det er andre mennesker, der er problemet.

Nogle mænd og kvinder mener, at deres partner har følelsesmæssige problemer. De mener, de er for intense og irrationelle. 

Hvis det er tilfældet, er dit eget velvære det bedste valg. Hvis din partner ikke er villig til at søge hjælp eller forsøge at ændre sig, er der ingen grund til, at du forlænger din lidelse og smerte. Du er nødt til at vide, hvornår det er på tide at kaste håndklædet i ringen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Frye-Cox, NE, y Hesse, CR (2013). Alexitimia y calidad marital: los roles mediadores de la soledad y la comunicación íntima. Diario de psicología familiar , 27 (2), 203-211. https://doi.org/10.1037/a0031961

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.