Edith Eger: Historien om en overlevende
Edith Eger skylder en stor del af sin berømmelse sin bog The Choice: Embrace the Possible, der blev udgivet i 2017. I den fortæller hun om den kamp, hun måtte føre, først for at overleve de nazistiske koncentrationslejre og derefter for at håndtere sine minder på en sådan måde, at de ikke ødelagde hendes fornuft.
Faktisk var det kampen for at holde op med at være et offer for denne tragedie, der fik hende til at blive psykolog med speciale i posttraumatisk stresslidelse. Faktisk er der ingen, der bedre end Eger forstår vægten af en traumatisk oplevelse i livet.
Som en del af sin helingsproces skrev Edith Eger denne bog, som gjorde hende berømt. I dag er hun overbevist om, at tragiske oplevelser næsten altid har en indflydelse på nutiden.
Hun hævder dog, at det ligger i vores magt at opbygge historier med den slags minder, som ikke forhindrer os i at leve videre. Faktisk bør vi holde op med at bære vores sår rundt med os, manifesteret enten som skam eller undskyldninger.
“Ingen kan gøre dig til et offer, undtagen dig selv. Vi bliver ikke til ofre på grund af det, der sker med os, men når vi vælger at holde fast i vores offerrolle.”
-Edith Eger-
Edith Egers liv
Edith Eger blev født i Košice, en by, der i dag hører til Ungarn, men som, da hun blev født, hørte til Tjekkoslovakiet. Hendes forældre, Lajos og Ilona, var jøder. Hendes to ældre søstre, Clara og Magda, var talentfulde musikere. Edith har faktisk indrømmet, at hun længe følte sig underlegen i forhold til dem.
Fra en meget ung alder nød hun at danse og opdagede, at det var kun ved at danse, at hun mærkede sig selv. Hun dyrkede også gymnastik og blev udvalgt til at være en del af det olympiske hold, der skulle repræsentere hendes land. Ikke desto mindre blev der i 1942 indført flere anti-jødiske love, og hun blev taget af holdet. Fra da af blev hendes familie forfulgt.
Hendes storesøster, Clara, blev skjult af sin musiklærer. I mellemtiden blev resten af familien sendt til en ghetto. De måtte bo i en murstensfabrik sammen med 12.000 andre mennesker. Kort tid efter blev hun, hendes mor og søster Magda sendt til koncentrationslejren Auschwitz.
Auschwitz-danseren
Da de unge kvinder ankom til koncentrationslejren, blev de adskilt fra deres mor, som kort efter døde i et gaskammer. Samme aften bad den berømte Dr. Mengele Edith Eger om at danse for ham.
I sin angst huskede hun en sætning, som hendes mor altid gentog for hende: “Bare husk, at ingen kan tage det fra dig, som du har i dit sind”. Disse ord gjorde det muligt for hende at danse den blå Donau med ynde som en hyldest til sin mor. Efter dansen gav nazisterne hende et brød som kompensation. Hun delte sin mad med de andre unge kvinder i de barakker, hvor de sov.
Hun og hendes søster blev sendt til flere koncentrationslejre. Edith blev også sendt med på en af de berømte dødsmarcher. På en af dem var hun så udmattet og syg, at hun besvimede. En af de unge kvinder, som også marcherede, genkendte hende. Sammen med flere andre kammerater gik hun sammen om at bære Edith til deres destination.
Til sidst ankom de til lejren Mauthausen. Edith og hendes søster var så sultne, at de spiste græs. Hun havde brækket ryggen, fået tyfus, lunge- og lungehindebetændelse og vejede 30 kg.
Edith Eger: En overlevende
I 1945 blev lejren befriet af amerikanske soldater. Ediths tilstand var så alvorlig, at hun blev lagt blandt en bunke lig på en mark. En soldat bemærkede imidlertid, at hendes hånd bevægede sig. Han reddede hende og skaffede hende lægehjælp. Faktisk reddede han hendes liv. Derefter tog hun til Tjekkoslovakiet, hvorfra hun fløj til USA.
I første omgang valgte hun at gemme sin historie væk. Det var kun tilfældigt, at hun en eftermiddag blev kontaktet af en bekendt, som gav hende en bog: Man’s Search for Meaning af Viktor Frankl.
Hun nægtede at læse den, fordi hun ikke ville risikere at genåbne sine sår. Men nysgerrigheden overvandt hende til sidst. Da hun havde læst bogen færdig, søgte hun efter forfatteren, og efter lange samtaler fik de skabt det, der blev et smukt venskab.
Hendes oplevelse virkede som en stimulans for Edith til at begynde at studere psykologi. Faktisk fik hun en doktorgrad. Hun var ivrig efter at kunne hjælpe andre, især dem, der ligesom hende selv havde været igennem traumatiske oplevelser.
Hendes seneste værk er The Gift: 12 Lessons to Save Your Life, som blev udgivet i 2020. I dag er hun 94 år gammel og hævder, at hun har haft et yderst pakket liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Eger, E. E. (2017). The choice: Embrace the possible. Simon and Schuster.
- Freire, J. B. (2002). Acerca del hombre en Víktor Frankl. Barcelona: Herder, 2002.
- Morrison, A. P., Iniciativa, P., Orange, S., & Velasco, V. (2005). Sobre la vergüenza. Consideraciones y revisiones. Congreso Internacional sobre la Vergüenza. Febrero, 2005. Aperturas psicoanalíticas, 20.