Dybe tænkere og overtænkere: Hvad er forskellen?

Er du en overtænker eller en dyb tænker? Der er en klar forskel mellem den ene og den anden tilgang. Faktisk afhænger dit psykologiske velbefindende af, om du praktiserer blot én af dem. Vi afslører, hvilken det er.
Dybe tænkere og overtænkere: Hvad er forskellen?

Sidste ændring: 16 juni, 2022

Dybe tænkere og overtænkere: Er der en forskel på disse to typer tænkning? Svaret er ja, faktisk en hel del. De fleste af os svinger dog ofte mellem de to. Faktisk er vores tænkende sind som en fabrik, der aldrig lukker. Desuden fungerer den ofte ikke på den mest optimale og effektive måde.

Du bruger meget tid inde i dit eget hoved. Du tænker f.eks. på, hvad du gjorde i går, i dag, og hvad du vil gøre i morgen. Du fortaber dig i labyrinterne af de beslutninger, du skal træffe, i de drømme, du gerne vil opnå, og endda i den ubrugelige slags tanker, der ikke har nogen mening overhovedet.

Næsten uden at vide det, falder du ind i den kognitive tilgang bestående af overdreven tankemylder. Dette udmatter og frustrerer dig, spilder din tid og fører dig ingen vegne. Hvad værre er, det intensiverer dit psykologiske ubehag.

Hvordan kan du derfor dyrke en sundere og mere gavnlig mental tilgang til din rejse gennem livet? Lad os tage et kig på det.

“Intelligens er ikke kun evnen til at ræsonnere; det er også evnen til at finde relevant materiale i hukommelsen og til at bruge sin opmærksomhed, når det er nødvendigt.”

-Daniel Kahneman-

Illustration af en kvindes sind repræsenterer dybe tænkere og overtænkere

Mentalt velbefindende afhænger af vores evne til at praktisere langsommere, dybere tænkning.

Dybe tænkere og overtænkere

Når du tænker dybt, kan du bedre kalibrere dit kompas og træffe de mest hensigtsmæssige beslutninger. På den anden side efterlader overtænkning dig på det samme sted, som du var, og dræner dig mentalt. Derfor er det indlysende, at den sundeste og mest hensigtsmæssige kognitive strategi er den, der er forbundet med dyb, langsom, bevidst og analytisk tænkning.

Men, og her kommer problemet, du bruger den ikke så meget, som du burde. Faktisk har du en tendens til at analysere og reagere på de fleste situationer med en hurtig, intuitiv og ubevidst mental tilgang. Det skyldes, at livet går ekstremt hurtigt, og at du er nødt til at handle hurtigt over for enhver stimulans.

Når der opstår en udfordring eller et problem, går du i stå. Det er der, din rumineringsmaskine tænder, den maskine, der vender tingene tusind gange, regurgiterer dem og tygger dem igen. Det er ikke let at anvende et mere reflekterende og økonomisk mentalt perspektiv, hvor man ved, hvornår man skal sætte farten ned og holde op med at forstærke disse irrationelle og uhensigtsmæssige idéer.

Vi er alle både dybe tænkere og overtænkere til tider. Vi er dog nødt til at fremme førstnævnte og kontrollere sidstnævnte. Lad os se på, hvordan man gør.

Det gør dig syg at tænke for meget

Vi har alle sammen været nødt til at håndtere vanskelige oplevelser. På disse tidspunkter er det virkelig svært at holde op med at tænke på visse ting. Faktisk er ingen undtaget fra at være en overtænker ved den slags lejligheder. Det skyldes, at følelser med negativ værdi forstærker denne tendens.

Dr. Susan Nolen Hoeksema var en af de store eksperter inden for rumination. I en af hendes undersøgelser hævdede hun, at overdreven tænkning ofte fører til depression.

Det er også ofte den udløsende faktor for spiseforstyrrelser og andre mentale sundhedsproblemer. Så hvordan kan det undgås? Her er nogle gode råd:

  • Vær opmærksom på, at overtænkning og grubleri ikke løser problemer.
  • Hold op med at bekæmpe dine tanker. Hvis du undertrykker dem, taler de højere. Acceptér dem, giv dem plads, men ikke nogen værdi. De er der, og du kan ikke gemme dig for dem eller benægte dem, men de er bare støj. De er ikke brugbare.
  • Prøv ikke at tænke så meget over tingene. Vælg kun dine nyttige tanker og idéer. Kassér dem, der kun giver dig angst og bekymringer.
  • Dybe tænkere og overtænkere adskiller sig i én henseende. Førstnævnte tænker for at opnå noget, sidstnævnte for at forværre deres humør.

Tænk dybt eller bevidst

Den dybe tænker er en person, der ræsonnerer og kvalitativt analyserer forskellige variabler, drager værdifulde konklusioner og handler på de problemer, der omgiver dem. De har et dygtigt sind, der kan tage kontakt til deres følelser og regulere dem, forbinde sig med deres egne behov og etablere forskellige reaktioner på det samme problem.

Hvad adskiller en dybt tænkende person fra en overtænker? Hvilke strategier bør du udvikle for at fremme den første, sundere tilgang? Dette er nøglerne:

  • Øv dig i selvrefleksion og problemløsning.
  • Analysér dine egne tankemønstre for at vurdere, om de er nyttige eller ej.
  • Fokusér dine tanker på her og nu. Fortiden betyder ikke noget mere, og fremtiden eksisterer ikke endnu.
  • Håndtér dine følelser, og lad være med at blokere dig selv med tvangstanker, frygt og irrationelle tanker.
  • Prøv at være optimistisk og erkend, at der er flere måder at løse ethvert problem på.
  • Tal med andre mennesker for at få forskellige perspektiver. Dette hjælper dig med at relativisere dine problemer, udvide dit fokus og reducere stress.
Illustration af et aktivt sind

Den dybe tænker ved, hvordan han/hun kan regulere sine følelser for at gøre brug af en mere rationel tilgang.

Dybe tænkere og overtænkere: Hvilken en er du?

De fleste af os tænker for meget. Det gør vi, fordi vores hjerner har en næsten medfødt tendens til at fokusere på det negative i form af problemer og trusler fra vores omgivelser. Vores hjerner er ligeglade med, om vi er lykkelige eller ej. De ønsker bare, at vi skal overleve, og derfor opfordrer de os til næsten konstant at bekymre os. At bekymre sig for meget er imidlertid ikke løsningen.

Over for disse næsten instinktive mekanismer er der kun én mulighed: At udvikle en mere bevidst og rationel tilgang. Man skal tænke bedre, langsommere og mere bevidst, med større mening og målrettethed, udarbejde planer og udtænke ti løsninger på enhver udfordring.

Dette kræver daglig indsats og engagement, men det vil helt sikkert være det værd. Du skal nemlig passe på det, der sker i dit sind, for alt, hvad der sker der, er afgørende for dit liv.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Nolen-Hoeksema, S., Wisco, B. E., & Lyubomirsky, S. (2008). Rethinking Rumination. Perspectives on psychological science : a journal of the Association for Psychological Science3(5), 400–424. https://doi.org/10.1111/j.1745-6924.2008.00088.x
  • Yaribeygi, H., Panahi, Y., Sahraei, H., Johnston, T. P., & Sahebkar, A. (2017). The impact of stress on body function: A review. EXCLI journal16, 1057.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.