Spiseforstyrrelser og personlighed

20 december, 2019
Videnskabelig litteratur, der diskuterer fødevareproblemer og spiseforstyrrelser, understreger den multifaktorielle struktur ved disse tilstande.
 

Nogle personlighedstræk er associeret med bestemte, psykiske lidelser. I denne artikel, vil vi tale om forholdet mellem personlighed og spiseforstyrrelser.

Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5), fra den Amerikanske Psykiatriske Association, påstår, at “spiseforstyrrelser er karakteriseret ved en vedholdende forstyrrelse af spisning eller spiserelateret adfærd, der resulterer i en ændret indtagelse eller optagelse af fødevarer, som svækker det fysiske helbred eller psykosociale virke betydeligt”.

De fleste folk forstår det grundlæggende ved disse tilstande. Men ved du, at der er en forbindelse mellem spiseforstyrrelser og personlighed?

Forekomsten af disse lidelser er steget i løbet af de sidste tyve år. Selvom de, i særlig grad, påvirker unge kvinder, ser sundhedsprofessionelle flere og flere tilfælde med unge, mandlige patienter.

kvinde med en skive agurk på tallerken

Klassifikation af spiseforstyrrelser

I den nyligste udgave af DSM, DSM-5, inkluderer spiseforstyrrelser følgende:

  • Anoreksi
  • Bulimi
  • Overspisning
  • Selektiv spiseforstyrrelse
  • Pica

De første to undertyper er de mest almindelige af de forskellige spiseforstyrrelser. Vi vil derfor udelukkende fokusere på anoreksi og bulimi.

 

Det er dog værd at nævne, at andre madproblemer og spiseforstyrrelser er blevet mere og mere almindelige i det moderne samfund, såsom overdreven vægt og fedme (relateret til livsstil og dårlig kost), vigoreksi, megareksi, permareksi og drunkoreksi.

Karakteristika af spiseforstyrrelser

Videnskabelig litteratur, der diskuterer fødevareproblemer og spiseforstyrrelser, understreger den multifaktorielle struktur ved disse tilstande. På den anden side, spiller presset fra konventionelle skønhedsstandarder også en stor rolle. De har en stor indflydelse på den maladaptive opfattelse af kropsbilleder, som er hovedårsagen til disse lidelser.

Spiseforstyrrelser og personlighed

Forholdet mellem disse to faktorer formoder, at visse personlighedstræk kan spille en afgørende rolle i fremkomsten og udviklingen af spiseforstyrrelser. I generelle termer, indikerer forskningen, at en neurotisk personlighed ofte er relateret til spiseforstyrrelser.

Der er dog andre træk, der relateres til hver specifikke kategori. For eksempel, er der mange patienter med anoreksi, der også udviser obsessiv adfærd og et ønske om at være i kontrol.

Forskere fremhæver også ufleksible tankemønstre, særligt dem, der er relateret til maladaptive overbevisninger. Som det sidste, har folk med anoreksi det også med at læne sig op af afhængighed og indadvendthed.

På den anden side, har patienter med bulimi ofte en lav tolerance over for frustration og lav kontrol over impulser. De har det også med at have lavt selvværd, være mere angste og mere “interpersonelt sensitive” end dem, der har anoreksi (Macias et. al., 2003). Deres impulsivitet gør dem også mere tilbøjelige til at udvise uforudsigelig adfærd.

 
tallerken med målebånd

Personlighed, personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser

Vi kan ikke tale om personlighedstræk uden at nævne personlighedsforstyrrelser. Der er en høj korrelation mellem personlighedstræk og spiseforstyrrelser. Der er faktisk nogle studier, der viser, at det er op mod 53-93 procent.

Forskere har været i stand til at vise, at der er en forbindelse mellem anoreksi, undvigende adfærd, afhængighedsforstyrrelse og obsessiv-kompulsiv forstyrrelse. Bulimi, på den anden side, er associeret med emotionel forstyrrelse, angstlidelser og stofmisbrugslidelser.

Taget i betragtning, hvor komplekst det er at behandle spiseforstyrrelser, spiller patientens personlighed en afgørende rolle. Behovet for kontrol, impulsivitet og mangel på mental fleksibilitet gør det sværere for patienter at arbejde med deres terapeuter og andre sundhedsprofessionelle.

Det er derfor, det er vigtigt at arbejde med disse personlighedstræk i terapi. Når alt kommer til alt, spiller de en vigtig rolle i opretholdelsen af kognitiv forvrængning (mental ufleksibilitet), overspisning og udrensning (impulsivitet) samt restriktive diæter (behov for kontrol).

 
  • Behar, R., Barahona, M., Iglesias, B., & Casanova, D. (2008). Trastornos de la conducta alimentaria y trastorno obsesivo-compulsivo: Un estudio de prevalencia. Revista chilena de neuro-psiquiatría46(1), 25-34.
  • Macías, L. G., Unikel, C., Cruz, C., & Caballero, A. (2003). Personalidad y trastornos de la conducta alimentaria. Salud mental26(3), 1-8.
  • Vázquez Arévalo, R., López Aguilar, X., Ocampo Tellez-Girón, M. T., & Mancilla-Diaz, J. M. (2015). El diagnóstico de los trastornos alimentarios del DSM-IV-TR al DSM-5. Revista mexicana de trastornos alimentarios6(2), 108-120.
  • https://es.wikipedia.org/wiki/Trastornos_de_la_conducta_alimentaria
  • http://www.acab.org/es/que-son-los-trastornos-de-la-conducta-alimentaria
  • https://www.alboranpsicologia.es/psicologo/anorexia-y-bulimia/