Dybdepsykologi: Alt, du skal vide om det

I denne artikel fortæller vi dig mere om, hvad dybdepsykologi er og hvordan det anvendes.
 

Den teoretiske idé om dybdepsykologi ligger i det faktum, at vores tilknytning til disse personifikationer ikke forsvandt, da polyteisme begyndte at rette sig mod den monoteistiske kult.

Mennesker har allerede taget det første skridt ved at tro på guder, på naturlige kræfter og værdier såsom retfærdighed, tid og havene. Det har givet os muligheden for at forestille os kosmosset som et teater, hvor de kræfter gav mening til virkeligheden og selve livet.

Plato troede ligesom sin lærer, Sokrates, at “den største sikkerhed findes i den største abstraktion”, og han besluttede sig for at kalde disse for “arketyper”. Imidlertid indledte hans egen discipel, Aristoteles, vendingen mod det konkrete; en ændring, der åbenbart formede den videnskabelige tænkning.

Århundrede senere genopdagede Sigmund Freud det faktum, at vores ubevidsthed udtrykker sig gennem fortolkelige (og meningsfulde) symboler. Derfra opdagede hans discipel, Carl Jung, paralleliteten mellem de symbolske billeder og dem fra gamle myter.

“Selvet som essensen af individualitet er unikt. Som et arketypisk symbol er det et gudsbillede og derfor universelt og evigt.”
Carl Jung

Jung skabte også teorien, der sagde, at eksistensen var en ‘kollektiv ubevidsthed’. Han indså, at symbolerne også viste sig i patienter, der ikke vidste noget som helst om gammel mytologi. Den jungianske analytiske psykologiskole foretog en undersøgelse af, hvordan de arketypiske figurer i myter påvirker vores liv.

Carl Jung har meget at gøre med dybdepsykologi

Dybdepsykologi

To år før Jungs død i 1961 vejledte en ung psykolog ved navn James Hillman studier på Carl G. Jung Instituttet i Zürich. I de følgende år endte et lille samfund af forskere og Jung-følgere med at bryde den analytiske skole. Derefter endte de med at opdage dybdepsykologi.

“Den kollektive ubevidsthed ser ud til at bestå af mytologiske motiver eller oprindelige billeder, og derfor er alle nationers myter dens virkelige eksponenter.”
Carl Jung

Dybdepsykologi distancerer sig selv fra prioriteterne i analytisk psykologi. I stedet fokuserer det på den imaginære kontrol, som selvet har over vores liv, og det fokuserer på det faktum, at der er mange arketyper, der bygger vores psyke. Kilden til viden er ikke det kartesianske selv mere, men snarere den verden fuld af billeder, hvor “selvet” bor.

Dybdepsykologi har kritiseret de primære skoler for psykologisk tænkning (såsom behaviorisme eller kognitiv psykologi). Det beskylder dem for reduktionisme ved at anvende naturvidenskabens filosofi/praksis og for at være “psykologier uden psyke”.

For Hillman manifesterer psyken sig gemmen fantasi og metaforer: “Hvert liv er dannet af dets unikke billede, et billede, der er essensen af dette liv og kalder det til en skæbne (…) Det har meget at gøre med følelser af unikhed, storhed og hjertets rastløshed, dets utålmodighed, dets utilfredshed og dets længsel.

 

Det har brug for sin del af skønhed. Det ønsker at blive set, bevidnet, få anerkendelse. Metaforiske billeder er dets første ulærde sprog, som giver det poetiske sindsgrundlag, hvilket muliggør kommunikation mellem alle mennesker og alle ting ved hjælp af metaforer”.

Maleri af den spirituelle verden

Guder og fiktion

Dybdepsykologi har en polyteistisk facet. Faktisk taler nogle forfattere symbolsk om “guder” for at henvise til “flerheden af arketyper”.

Denne form for psykologi baserer sin terapeutiske idé på udforskningen af billeder i stedet for deres forklaring.

Den taler om at være opmærksom på disse billeder, indtil de er så tydelige, som de kan være, og man skal overveje dem nøje, indtil observationen skaber en mening. Alt dette giver plads til en terapeutisk proces, som Hillman kaldte “sjælens skabelse”.

“Psykologi, der er så dedikeret til at vække menneskenes bevidsthed, er nødt til at åbne øjnene op for en af de ældste menneskelige sandheder: Vi kan ikke studeres eller helbredes.” 
-James Hillman-