Dionysos' indflydelse på livet i dag
Myten om Dionysos er ofte forbundet med beruselse, festligheder og mangel på grænser. På den anden side er den også forbundet med kaos og vold. Dionysos var gud for druehøsten, frugtplantager, frugt, vegetation og frugtbarhed. Men har han nogen betydning og indflydelse på den moderne verden?
Dionysos’ tilhængere søgte fællesskab med guden gennem den eufori og ekstase, som musik og dans frembragte. Som Nietzsche påpegede, var Dionysos i det antikke Grækenland i modsætning til Apollon, der repræsenterede rationalitet, orden og fornuft.
Dionysos-figuren repræsenterer et element af psyken, som vi ikke må lade ligge, hvis vi, som Jung foreslog, søger at acceptere og integrere alle aspekter af vores eksistens.
Opløsning af selvets grænser
Dionysiske ritualer fandt sted på steder langt fra den største by. Disse ritualer bestod af dans og sang og blev hovedsageligt udført i skove og huler. Deltagerne blev indviet i Dionysos’ mysterier. De blev fordybet i mystiske oplevelser via dans, musik og beruselse af vin eller et andet psykoaktivt stof. Hele oplevelsen søgte at opløse individet og opnå en ekstatisk forening med gruppen.
Dionysos’ indflydelse er imidlertid ikke begrænset til den antikke verden. Faktisk er den også iboende i visse aspekter af samfundet i dag. Den rus og overskridelse, der er karakteristisk for den dionysiske myte, fortsætter med at vælde op i menneskers bevidsthed i dagens verden.
På trods af forsøg på at inddæmme vores lidenskaber under rationel overvågning fortsætter vi faktisk ofte med at søge opløsningen af vores individualitet i det, vi kan kalde nutidige ritualer.
Mange af os går f.eks. på diskoteker, til fester og koncerter og mister os selv i et virvar af sved, druk og vild dans. Vi søger opløsning og skaber en ensartet masse sammen med dem, der deler det samme rum. Vi forsøger faktisk at overvinde det faktum, at vi i virkeligheden er adskilte væsener og ikke ét i et par timer.
Det samme sker til fodboldkampe. Tilhængere, der delvist er forenet og identificeret med deres hold, udtrykker sig med hop, råb og sange. I virkeligheden giver de afløb for alle mulige intense følelser, der er gemt i dybden af deres psyke.
Karnevaler præsenteres også i dag som et udtryk for Dionysos. I nogle få dage om året har folk mulighed for at glemme alt om tilbageholdenhed og give sig hen i sjov. De bruger masker og kostumer til at hjælpe dem med at smide deres hæmninger og flygte fra sig selv i et par timer.
Dionysos og teatret
Mange betragter Dionysos som en marginal guddom i det græske pantheon. Det skyldes, at hans kult plejede at blive fejret i Athens udkantsområder. Han var dog også integreret i det civile liv gennem Dionysia. Dette var en festlighed finansieret af den athenske stat, hvis centrale akse var en teaterkonkurrence.
Tragediegenren havde en vigtig betydning i disse festligheder. Den antikke græske tragedie var kendetegnet ved dybe temaer. F.eks. etik, retfærdighed, skæbne, vanvid, kærlighed, magt og død. Disse temaer blev udtrykt gennem personernes lidenskab, konflikternes voldsomhed, dialogernes ironi og slutningernes følelser.
For Aristoteles indeholdt tragedien katartiske elementer, der hjalp med at rense negative følelser. Ifølge hans teori er katarsis en renselse eller frigørelse af negative følelser som f.eks. frygt eller tristhed. Tilskueren identificerer sig med tragediens personer og oplever de samme følelser som dem. Ved tragediens afslutning kommer der en følelse af lettelse, selv om de negative følelser ikke er forsvundet helt.
Derfor kan seerne opleve følelser som frygt og tristhed uden at skulle lide dem i virkeligheden. Noget lignende sker for os i dag, når vi ser serier eller film, der udløser stærke følelser i os. Eller når vi fordyber os i spændende romaner eller endda i videospil. Det får os til at opleve en række følelser, som kan hjælpe os til at forstå vores egne følelser bedre.
I dag er Dionysos’ figur indbegrebet af søgen efter opløsning, efter ophævelse af grænserne mellem selvet og den anden og overgangen fra det mangfoldige til det singulære gennem den festlige forening.
Dionysos’ betydning i samfundet
Selv om mange frygter Dionysos’ rasende manifestation, præsenteres hans kontrollerede udtryk som et afløb for menneskets mørkeste lidenskaber. Når det er sagt, ligger manglen på kontrol over en sådan oplevelse altid i dvale. Risikoen for kaos og vold kan nemlig have utilsigtede konsekvenser for samfundet.
Vi må ikke ignorere, at katartisk eksponering har terapeutiske kvaliteter, der har en tendens til at berolige ånden. At benægte Dionysos’ natur på grund af dens potentielle overløb ville være at nægte et sikkert rum til at udtrykke visse lidenskaber. Ellers ville de kunne bryde igennem i enhver dagligdagssituation.
I dag udgør Dionysos’ erfaring en søgen efter opløsning, efter ophævelse af grænserne mellem selvet og den anden og overgangen fra det mangfoldige til det enestående gennem den festlige forening.
Denne fulde oplevelse af frihed og overgivelse kan være en måde at opnå opfyldelse på. Vi skal dog passe på ikke at overdrive. Faktisk bør vi begrænse vores oplevelser inden for rammerne af visse ritualiserede begivenheder. Desuden skal vi være påpasselige med at kanalisere vores dybeste lidenskaber på en sund måde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Nietzsche, F. (2004). El Nacimiento de la Tragedia. El Cid Editor.
- Wunenburger, J. (2004). “Las figuras de Dioniso. Renovación y obstáculos hermenéuticos contemporáneos” en El imaginario en el mito cásico: IV Jornada organizada por el Centro de Estudios del Imaginario / corrd. por Hugo Francisco Bauzá, pp. 11-22.