Den semiotiske funktion: Definition og udvikling
Et godt eksempel på den semiotiske funktion, som kan hjælpe dig til bedre at forstå den, er et maleri af den berømte franske maler, Magritte. Han malede en pibe og skrev ordene “Ceci n’est pas une pipe” (dette er ikke en pibe) under det.
Han ønskede at gøre det klart, selvom maleriet i den grad fremkalder billedet af en pibe. Det er i dette tilfælde en symbolsk repræsentation af en pibe.
I dette eksempel brugte Magritte den semiotiske funktion til at skabe kunst. Imidlertid bruger mennesker symbolsk repræsentation hver eneste dag. I denne artikel vil vi tale om de forskellige repræsentationer, som findes ifølge forholdet mellem deres signifikant og deres significering (betydning).
Komponenter af repræsentation
Repræsentationer spiller en vigtig rolle i vores liv. Vi bruger konstant tegn og symboler, som hjælper os med at planlægge, kommunikere og orientere vores handlinger. Det giver os mulighed for mentalt at interagere med noget, uden at skulle være nødt til at opleve det i virkeligheden.
Hver repræsentation indeholder to elementer: Et signifikant og et significeret. Det første refererer til den fysiske del af det, som er repræsenteret. Det er for eksempel de bogstaver, som former et ord, eller de penselstrøg, som bliver til et billede. Det significerede er på den anden side det billede, som former sig i hjernen, når vi ser et bestemt symbol.
Brugen af repræsentation åbner op for en verden af muligheder for psykologisk udvikling. Det lader subjektet distancere sig selv fra situationen og opleve forskellige steder i tid og rum. Det giver endda mennesket mulighed for at skabe en verden, som kun findes i vores hoveder.
Typer af repræsentation
Ferdinand de Saussure klassificerede disse repræsentationer i tre forskellige typer. Forskellen mellem dem ligger i graden af forbindelsen imellem signifikant og significeret:
- Indeks/indeksikal: I dette tilfælde er det signifikante direkte i forbindelse med det significerede. Et eksempel kunne være, at du ser poteaftryk på gulvet og deraf udleder, at du har mus. Poteaftrykkene ville i dette tilfælde være indekset.
- Ikon/ikonisk: I dette tilfælde er det signifikante helt uafhængigt af det significerede. Alligevel er der et forhold mellem de to. Tegninger, malerier og fotografier er symboler på, hvad de repræsenterer. For eksempel er et maleri af en pibe ikke i sig selv en pibe, men der er et stærkt forhold mellem dem. Disse typer af repræsentation foregår på en mere indirekte måde gennem “symbolsk leg”. Et eksempel på symbolsk leg er et barn, som bruger en pind som om, det var et sværd.
- Symbol/symbolsk: Repræsentationer kaldes symboler, når det significerede er helt vilkårligt. Forholdet mellem de to elementer er skabt af en lang historisk-social proces. Dermed vil en person, som er uden for den specifikke kontekst, ikke kunne tyde symbolet. Det klareste eksempel på dette er sprog. For eksempel har bogstaverne i “computer” ikke noget forhold til det, de repræsenterer, men de fremkalder alligevel et billede i din hjerne.
Manifestation af den semiotiske funktion
Evnen til at skabe repræsentationer bliver bedre i løbet af de sidste faser af den sansemotoriske udvikling hos mennesket. Dog udvikles den semiotiske funktion ikke pludseligt. Lidt efter lidt lærer børn at bruge flere repræsentationer og mere semiotisk adfærd.
Fra dette udviklingstrin ser vi mange eksempler på semiotisk funktion i børns adfærd:
- Udskudt efterligning. Dette er, når er barn observerer en handling og derpå imiterer denne handling på et senere tidspunkt. Denne opførsel går forud for at være i stand til at skabe repræsentationer, eftersom det er en efterligning af en handling, ikke en tanke.
- Symbolsk leg. Dette er en typisk og velorganiseret aktivitet i barndommen. Børn, som indgår i symbolsk leg, bruger objekter, som om de var andre ting. Pinde bliver til sværd, sten og grus bliver til ingredienser i en suppe. Børn, som udviser denne adfærd, benytter sig af den semiotiske funktion.
- Tegne. Et andet tidligt tegn på evnen til at skabe repræsentationer er at egne. Det er vigtigt at vide, at denne aktivitet er meget andet og mere end et barn, som blot kopierer, hvad de ser. Når et barn tegner, laver de en repræsentation af et indre billede. På denne måde kommer den tegning, som barnet laver, ofte til at repræsentere, hvad barnet ved om objektet, ikke hvad det ser.
- Sprog. Når et barn begynder at tale, kan man se, hvordan han eller hun lærer at bruge vilkårlige symboler. Børn ved, hvordan man adskiller det signifikante fuldstændigt fra det significerede.
Den semiotiske funktion og menneskets historie
Det er hermed sikkert at sige, at den semiotiske funktion er en af de vigtigste menneskelige evner. Takket være den semiotiske funktion er vi i stand til at kommunikere på en sådan måde, at vi har skabt en kultur, som letter overlevelsen og udviklingen af vores art.
Som et resultat har studiet og forskningen af den semiotiske funktion hjulpet os med bedre at forstå den indflydelse, denne evne har på vores liv.
