Den insulære lap: At lære af smertefulde oplevelser

Straf plejede at være almindeligt for at "motivere" elever til at lære. Idéen var, at visdom opnået gennem smerte kan være mere intens og længerevarende. Så hvordan ser denne proces ud på et cererbalt niveau?
Den insulære lap: At lære af smertefulde oplevelser

Sidste ændring: 25 september, 2021

Hvad husker du bedst fra din barndom? Første gang du spiste slik eller din første slåskamp i skolen? Næsten alle vælger nummer to. Det lader til, at mennesker er langt bedre til at huske smertefulde oplevelser end positive. Nyere studier viser, at hjernens insulære lap (området, som er ansvarligt for at bearbejde smerte) formidler denne form for læring.

Takket være denne forskning har neurovidenskaben været i stand til at etablere et neuro-anatomisk fundament for allerede definerede kognitive processer.

Sammenhængen mellem bearbejdningen af smertefulde oplevelser og det, vi lærer af disse, lader til at kunne findes i insula. Insula er placeret dybt og adskiller temporallappen, isselappen og frontallappen.

Mand krammer en trist kvinde

Vigtigheden af at lære af smertefulde oplevelser

Evolutionen har givet os en effektiv overlevelsesmekanisme, kaldet “indlæring gennem trusler”. Denne type læring er ansvarlig for menneskeartens overlevelse. Andre arter oplever også denne mekanisme gennem deres nervesystemer.

Grunden til, at denne mekanisme beskytter os, er, at vi husker tidligere skadelige virkninger. Dette hjælper os med at undgå situationer i fremtiden, som kan være skadelige eller smertefulde. I bund og grund holder det os fra at lave samme fejle to gange.

Det gør ondt at banke sit skinneben ind i et bord. Denne smerte lærer os en konkret ting: Hvis vi vil undgå smerte i fremtiden, skal vi ikke banke benet ind i bordet.

Den insulære lap: Rolle

Den insulære lap oplyst i hjerne

Forskere har længe undret sig over hvilken del af hjernen, som advarer de andre, når smerte udløser “indlæring gennem trusler”. Selvom eksperter længe har vidst, at amygdala spiller en rolle, var der stadig nogle brikker, som manglede.

Videnskaben vidste, at amygdala var vigtig for den følelsesmæssige evaluering af stimuli. Dog havde de stadig ikke fundet den del af hjernen, som fungerer som orkesterleder. De ønskede at finde ud af, hvad der forbandt alle de cerebrale processer, som gav en betydningsfuld og hel læring.

Til sidst viste undersøgelser, at den insulære lap, gemt godt væk i en sprække i hjernen, er ansvarlig for at sende  advarselssignaler vedrørende smertefulde oplevelser. På trods af beviserne på forbindelsen mellem neuronerne i amygdala og neuronerne i insula er forskerne først for nyligt begyndt at studere deres funktion.

Eksperter har længe ment, at den insulære lap er ansvarlig for at afkode følelser og fornemmelser.

I de førnævnte undersøgelser brugte forskerne rotter som forsøgsdyr, fordi deres insulære lap er den samme som hos mennesker. De opdagede, at når den insulære lap blev “slukket” i løbet af smertefulde begivenheder, var rotterne ikke længere bange for fremtidige lignende begivenheder.

På samme tid fandt de ud af, at de rotter, hvis insulære lap var slukket, havde sværere ved at lære af deres smertefulde erfaringer.

“Vi er, hvad vi bliver ved med at gøre. Ekspertise er derfor ikke en handling, men en vane.”

-Aristoteles-

Følelsesmæssig bearbejdning

Forskere har bevis for, at insula spiller en vigtig rolle ved smertefulde begivenheder. Den er også vigtig for mange grundlæggende følelsesmæssige oplevelser. Insula bearbejder kærlighed, had, tristhed og glæde. Fra et anatomisk perspektiv er insula placeret det perfekte sted for at integrere to specifikke fænomener:

  • Informationer relateret til kroppens tilstand ved forskellige følelsesmæssige processer.
  • Adskillige kognitive processer.

Mægleren her er sammenhængen mellem kropslige ændringer (udløst af følelsesmæssige tilstande) og ændringer i den måde, du kvalitativt og subjektivt oplever disse ændringer på. Med andre ord er det den insulære lap, som fortæller din hjerne, hvordan din krop har det!

Mand smiler

Hvad fortæller denne nye viden om den insulære lap os?

Videnskaben har bevist, at den insulære lap er i stand til at give hjernen information om kroppens tilstand. Den kan imidlertid også sende kraftige advarselssignaler til andre dele af hjernen. 

De pågældende områder deltager i dannelsen af minder om ubehagelige og smertefulde begivenheder. Den insulære lap beder andre områder i hjernen om at udføre deres funktioner under processen med “indlæring gennem trusler”.

Alt dette har fået forskerne til at tro, at aktiviteten i den insulære lap har vigtige konsekvenser for fænomener relateret til hjernens samtrafik i forskellige områder af hjernen. På samme tid stemmer dette overens med andre beviser om, at enhver form for svækkelse i insula korrelerer med adskillige psykiske lidelser.

Konklusivt kan det siges, at undersøgelser, som handler om neurale forbindelser og plastiske mekanismer med cerebrale smerteafkodningsmekanismer, kan danne grundlaget for fremtidige psykiatriske teorier. Personer, som lider af feks. PTSD og angst, vil kunne få glæde af disse fremskridt.

Det kan interessere dig ...
Hjernelapper: Karakteristika og funktioner
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Hjernelapper: Karakteristika og funktioner

Den menneskelige hjerne er inddelt i fire hjernelapper. Vores bevidsthed ligger i disse lapper. De udgør et kort over hjernens processer og forbind...



  • Coffeen, U.Pellicer, F. y López-Muñoz, F. (2011). La Corteza insular en el dolor: un estudio neurofisiológico básico. EAE Editorial Academia Española Internacional.
  • Tirapu, J., García, A., Ríos, M. y Ardila, A. (2012). Neuropsicología de la corteza frontal y las funciones ejecutivas. Barcelona: Viguera Eds.