Defensiv pessimisme: Når det er gavnligt at foregribe det værste

Det virker ikke altid at tænke positivt og stole på skæbnen. Derfor kan det også være nyttigt at foregribe udfordringer eller modgang. Det giver dig mulighed for at være bedre forberedt og udvikle håndteringsstrategier.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 09 november, 2022

Ved du, hvad defensiv pessimisme er? “Jeg er sikker på, at det hele vil gå galt.” Hvor mange gange i dit liv har du ikke sagt denne sætning til dig selv? Du har sikkert mistet tællingen. Det skyldes, at det er ekstremt almindeligt at vedtage den slags tankegang, hvor fiasko, fejl, skuffelse og endda katastrofe truer i horisonten. Faktisk er der få egenskaber, der er så typiske for mennesket.

At forberede sig på det værste, selv om intet tyder på, at det vil ske, definerer en slags forsvarsmekanisme, der er orkestreret af evig angst. Selv om man lever i et samfund, der gentagne gange fortæller en, at man skal se på den lyse side, er der faktisk stor sandsynlighed for, at man ignorerer dette råd og kun ser på den mørke side.

Denne form for holdning har både fordele og ulemper. Angst er en mekanisme, der søger at sikre din overlevelse. Selv om du måske finder det overraskende, er der således tidspunkter, hvor det at forudse det værste gør det lettere for dig at anvende copingstrategier for at håndtere fremtiden, uanset hvad den måtte bringe.

Derfor kan negativ tænkning lejlighedsvis have visse fordele. Når det er sagt, skal du vide, hvordan du skal aflæse denne mentale tilgang korrekt.

Den kognitive strategi med defensiv pessimisme

Defensiv pessimisme er en kognitiv strategi, der blev defineret i 1980’erne af psykolog og rektor på Rutgers-Newark University, Nancy Cantor. Det er en mekanisme, hvormed personer forbereder sig på det værste i situationer, der skaber angst.

Vi henviser ikke til den evige pessimist, der bruger et negativt filter i hver eneste omstændighed. Den defensive pessimist ser kun det negative i den slags begivenheder, der skaber bekymring. F.eks. en studerende, der er bange for at dumpe til eksamen, eller en jobansøger, der frygter ikke at have held i udvælgelsesprocessen og derfor fortsat vil være arbejdsløs.

Der er en interessant nuance, der identificerer denne type person. Ved at foregribe mulige negative virkninger udvikler de en holdning, der sigter mod at forbedre deres præstationer. De søger efter strategier til at imødegå enhver situation med udfordringer, risici eller trusler. For at sige det enkelt, på trods af at krigen ikke er blevet erklæret, forbereder de sig på den.

Når negativ tænkning giver en fordel

Du har sikkert længe internaliseret idéen om, at pessimisme er negativt og optimisme er livreddende. Med tiden har du dog opdaget, at en positiv tankegang ikke giver evig lykke eller forhindrer dig i at undgå modgang. Så hvad med pessimisme?

Psykolog Julie Norem er kendt for sin forskning om dette emne. I sin bog The Positive Power of Negative Thinking (2002) taler hun om den defensive pessimists personlighed. Her er nogle af hendes mest interessante observationer:

• Positiv tænkning kan være ineffektiv, når man skal håndtere problemer.
• Det moderne liv er orkestreret af dusinvis af pres og udfordringer. Den defensive pessimist er defineret af tilpasningsdygtig angst. Dette gør det muligt for dem at udvikle passende håndtering, når de står overfor vanskeligheder.
• Nogle gange giver negativ tænkning os mulighed for at belyse scenarier, som vi bør forberede os på. Det giver os også en vis dosis virkelighedssans ved at lukke munden på magisk tænkning og tanken om, at alting nok skal gå godt.
• Den defensive pessimist forsøger at kontrollere den lammende angst. De udnytter den og er motiveret til at handle på enhver skæbneforandring.

Hvordan man bruger praktisk eller defensiv pessimisme

Den defensive pessimist lader sig som sagt ikke rive med af den form for negativitet, der blokerer og hindrer resultater og fremskridt. De ser ikke alting på en negativ måde, fordi de føler sig ubrugelige, usikre eller ulykkelige. De er proaktive mennesker og ved, hvordan de skal anvende adaptiv angst.

Kunne du derfor have gavn af denne mentale tilgang i dit daglige liv? I virkeligheden vil det altid være at foretrække at anvende denne holdning frem for blind positivisme, som overlader alting i skæbnens hænder. Her er nogle nyttige retningslinjer.

Præfaktuel tænkning

Præfaktuel tænkning er en kognitiv strategi, hvor du forestiller dig eller overvejer mulige udfald af et fremtidsscenarie. Når du f.eks. står over for en begivenhed, der gør dig bange eller ængstelig, visualiserer du, hvad der ville ske, hvis du udsatte dig selv for situationen. Du tænker på de positive, neutrale og negative virkninger.

Når du har afgrænset de mulige negative scenarier, tænker du over, hvordan du ville handle i de mest ugunstige situationer. Den defensive pessimist forudser således det værste for at kunne klare det, hvis det skulle ske.

Angsthåndtering

Den defensive pessimist ved, hvordan han/hun skal udnytte angsten. Det gør de ved at drage fordel af den psykofysiologiske aktivering, som den giver. De er motiverede, indtager en proaktiv holdning og leder efter løsninger på mulige problemer i stedet for at blive blokeret af dem, selv om de endnu ikke er sket.

Som Julie Norem forklarer i en klassisk undersøgelse fra 1983, fungerer angst som en motiverende mekanisme i disse tilfælde.

Selv om det er let at glemme til tider, søger adaptiv angst at fremme dit velbefindende ved at give dig mulighed for at imødegå risici og trusler i dine omgivelser. Derfor er et afgørende skridt at vide, hvordan man regulerer det sæt af følelser og fornemmelser, som denne tilstand genererer i dig. Målet er at dominere angsten og få den til at arbejde til din fordel og ikke lade den dominere dig.

Afklar dine mål og formål

Defensiv pessimisme er grundlæggende en kognitiv strategi, hvor du forestiller dig hindringer for din egen succes for at handle på dem. Det påvirker ikke kun dit selvværd og din selvopfattelse, men giver dig også mulighed for at forbedre din evne til at opnå resultater.

Derfor forestiller du dig det værste, når du står over for en begivenhed, der gør dig bekymret. Men du forbliver hele tiden klar over, hvad du ønsker at opnå. Lad os f.eks. sige, at det skræmmer dig at tale offentligt, fordi du er bange for at gøre dig selv til grin. Du lader ikke denne frygt blokere dig. For du ved, hvad du vil opnå: At tale med succes til dit publikum.

Du behøver kun at fokusere på en bestemt kendsgerning. At have en negativ tanke eller foregribe en fiasko, der endnu ikke er sket, betyder ikke, at du lider af en psykologisk lidelse. Det er blot dit sind, der ansporer dig til at forberede dig og være proaktiv og ikke give op. Frygt skal ikke blokere dig, men opmuntre dig til at overvinde den.