Grunde til, at positiv tænkning ikke altid virker

Det er ganvligt at have en positiv tankegang. Ikke desto mindre er der nogle omstændigheder, hvor det er bedre at give plads til en anden form for mentalt fokus. 
Grunde til, at positiv tænkning ikke altid virker
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Mange folk har indset, at positiv tænkning ikke altid virker, og at en håbefuld attitude ikke garanterer, at gode ting vil ske. Nogle eksperter siger, at folk har en tendens til at gå ind i en periode, hvor de omfavner en form for “mild pessimisme”, hvilket hjælper dem med at forstå, at livet nogle gange ikke går, som vi ønsker det.

Det er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det menneskelige sind er vant til ekstrem polaritet, hvilket forklarer, hvorfor alle føler et behov for at kategorisere ting som “gode” eller “dårlige”. Det er måske tid til at forstå, at det ikke er alt, der er sort eller hvidt.

I mange årtier har positiv tænkning været et tilbagevendende råd. Når alt kommer til alt, er det det, folk har en tendens til at klynge sig til, når de møder modgang. Det er ingen hemmelighed, at indsprøjtning af optimisme i hjernen afholder os fra at falde ind i hjælpeløshed.

Det nuværende øjeblik er dog fyldt med usikkerhed. På den ene eller anden måde er det nødvendigt at konfrontere den frygt, vi har, lige meget hvor svært det end måtte være.

Ydermere er det tid til, vi ser tingene fra et andet perspektiv. Et perspektiv, hvor positivitet og håb stadig står, men på en mere realistisk måde. Dette vil uden tvivl gøre det lettere for alle at navigere mere effektivt i udfordringer.

Grunde til, at positiv tænkning ikke altid virker

Positiv tænkning har mange fortalere, men også mange modstandere. Man kan sige, der ikke er nogen middelgrund, når det kommer til dette. Der er tilføjet kritiske stemmer til den psykologiske tilgang, der blev populær i 90’erne på grund af individer såsom Martin Seligman og Mihály Csíkszentmihályi.

Dette gælder for eksempel psykologen, Julie K. Norem, der er psykologiprofessor på Wellesley College. Tro det eller ej. Hun har forsøgt at advare alle mod noget meget specifikt.

I hendes bog fra 2001, The Positive Power of Negative Thinking, taler hun om den barnlige måde, vores kultur ser positivitet på. Der har været en betydelig reduktion i Seligmans lektioner til det punkt, hvor individer ser positivitet som noget “moderigtigt”. Faktisk er der mange folk, der antager, at alt kan fikses ved at fokusere på den lyse side af livet.

Lad os dog være realistiske her. Nogle gange er det ret umuligt at fokusere på den lyse side af livet. Det ikke blot forståeligt, men også forventet. Som Viktor Frankl udpegede, er det normalt at reagere på en usædvanlig måde på usædvanlige situationer.

Derfor er det afgørende at forstå, at der er mange forskellige grunde til, hvorfor positiv tænkning ikke altid virker. Lad os analysere dem.

Post-it-note med smiley

Positiv tænkning forbereder dig ikke på at møde et negativt udfald

Det kan være modarbejdende at gentage, at “alt vil blive okay” igen og igen. Der er farer ved kun at fokusere på en succesfuld, udbytteorienteret tilgang, der ignorerer andre muligheder. På den måde, hvis tingene ikke går, som du tror, kan det overrumple dig både emotionelt og psykisk.

Det bedste at gøre i disse situationer er at indføre en realistisk tilgang “Jeg håber, tingene ender godt, men hvis de ikke gør, vil jeg konfrontere det. Jeg vil acceptere det og håndtere det i henhold hertil.”

Det kan få dig til at tilegne dig en passiv attitude

Julie K. Norem forklarer i sin bog, at det er tilrådeligt at tilegne sig et perspektiv på virkeligheden, der på en måde er pessimistisk.

Det handler om at blande alle mulighederne og minde dig selv om, at det, du ønsker og håber, kan ske, men at der også er en sandsynlighed for, at tingene vil gå galt. Det er vigtigt, du tænker over, hvad du vil gøre under disse omstændigheder.

Du er nødt til at forsøge dit bedste og arbejde hårdt for at forhindre disse negative resultater i at ske. Hvis du blot antager, at alt vil ende godt, vil du højest sandsynligt tilegne dig en passiv attitude, hvilket kan være farligt.

Positiv tænkning virker ikke altid i mødet med angst

Det nervøse sind har særegenskaben med ikke at være i stand til at se den gode side af livet. I den forbindelse virker positiv tænkning ikke altid, når du føler dig bekymret, stresset og emotionelt udfordret. Der er situationer, hvor du stadig vil føle dig nedtrykt, lige meget hvor meget andre beder dig om at komme i godt humør, fordi du simpelthen ikke tror på det.

I den kontekst er det interessant at overveje tilgange, som accept- og dedikationsterapi tilbyder. Tro det eller ej. Det kan hjælpe dig med at forstå, at livet ikke er let, og at du har ret til at fejle, være ufuldkommen og føle dig håbløs en gang i mellem. Det betyder dog ikke, at du muligvis mister din dedikation over for dig selv. Find en balance.

Ekstremer er aldrig gode: Skil dig af med naiv positivisme og kronisk pessimisme

Positiv tænkning fungerer ikke altid, fordi livet er uforudsigeligt. Også fordi dine mestringsstrategier til at håndtere modgang, frustration, frygt og lidelse ikke er passende.

Livet er et kalejdoskop af oplevelser. Nogle gange er de gode, nogle gange dårlige og andre gange er de blot gennemsnitlige. Du er nødt til at lære at navigere i alle disse oceaner, både på rolige dage og stormfulde nætter.

Betyder det, at det er bedre at være pessimistisk? Overhovedet ikke. Det er dog ikke tilrådeligt at tilegne sig en naiv og selvsikker positivitet.

Du er nødt til at tro på, det ikke er nok at ønske noget meget, for at det sker. Det nuværende øjeblik er ret komplekst, og du har formentlig allerede indset, at denne formular ikke fungerer. Ekstremer er aldrig gode.

Du er nødt til at være realistisk. Træn dig selv i at håndtere daglige udfordringer, og lær at tolerere det uforudsigelige og endda smertefulde. Du skal dog have i tankerne, at alt handler om balance. Det betyder, du skal blive ved med at nære håbet. Når alt kommer til alt, er det en essentiel nødvendighed at gøre dette.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • K. Norem Julie K. (2001) El poder positivo del pensamiento negativo. Paidós.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.