Debriefing af stress efter kritiske hændelser (CISD)

I den kollektive forestillingsevne er der en tendens til, at når en person oplever en meget traumatisk og belastende begivenhed, så tror de, at det er bedre at tale om det, der skete, så hurtigt som muligt. Videnskabelige beviser tyder imidlertid på, at dette kan være kontraproduktivt. Hvorfor? Find ud af det i denne artikel.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 12 april, 2024

Debriefing af stress efter kritiske hændelser (CISD) er en strategi med et tydeligt terapeutisk potentiale. Faktisk anvendes den ofte til forebyggelse af stressrelaterede kliniske enheder. Nogle forfattere betragter det som en form for terapi. Metoden er dog mere en krisestøttestrategi end en konsolideret psykologisk behandlingsprotokol.

Faktisk er denne strategi ikke uden kritik, fordi den, som du vil se senere, har mulighed for at give stress tilbage og øge traumer hos mennesker, der har været udsat for belastende begivenheder. Vi vil forklare denne teknik, der blev udviklet i 70’erne af J.T. Mitchell.

Debriefing af stress efter kritiske hændelser

Formålet med debriefing af stress efter kritiske hændelser (CISD) er at mindske de psykologiske konsekvenser af potentielt traumatiske hændelser. Den er struktureret ved hjælp af en række veldefinerede faser (Fonseca-Pedrero et al., 2021):

1. Introduktion. Klienten modtager information om, hvordan CISD fungerer, hvilket fremmer samtale eller fortælling om visse aspekter af hændelsen. Efter præsentationen af hver enkelt komponent evalueres de forventninger, som de har til strategien. Hvis de er for høje, bliver de justeret.
2. Fortælling af begivenheder. Deltageren får stillet forskellige spørgsmål. F.eks. “Hvad skete der?”, “Hvordan oplevede du det?”, “Hvordan skete det?” eller “Hvordan fik det dig til at føle dig?”.
3. Deling af tanker og reaktioner omkring den traumatiske hændelse. Formålet med denne fase er todelt. Den søger at fremme forståelsen af personens reaktioner på hændelsen. Samtidig forsøger den at lette mærkning af de følelser, der følger heraf.
4. Analyse af følelsesmæssige reaktioner. I denne fase forfølges den følelsesmæssige ventilation af frygt, vrede og frustration. Målet er, at gruppens medlemmer støtter og trøster hinanden.
5. Normalisere. Man søger at validere den enkeltes reaktioner, både følelsesmæssige og adfærdsmæssige, på den stressende begivenhed.
6. Planlægning for fremtiden og imødegåelse af nutiden. Målet er, at individet efter interventionen forudser de symptomer, der vil opstå i de kommende dage. F.eks. søvnløshed eller påtrængende erindringer.
7. Opløsning af gruppen. I denne fase kan deltageren stille så mange spørgsmål, som han/hun har brug for. Derefter får de oplysninger om andre sundheds- og faglige ressourcer, som de kan henvende sig til, hvis de finder det nødvendigt. F.eks. hospitalet.

Aflastning af stress efter hændelsen

Blandt de mål, der forfølges gennem CISD, er tidlig aflastning af stress efter hændelsen. Det søger også at fremme identifikation, mærkning og beskrivelse af oplevede følelsesmæssige erfaringer, reaktioner og tanker. På trods af strategiens gode intentioner kan den imidlertid være skadelig, hvis den misbruges.

Kritik af CISD

Man kunne tro, at offeret for et overfald, et angreb, en naturkatastrofe (kort sagt, en potentielt traumatisk begivenhed) ville finde lindring ved verbalt at give afløb for sine følelser.

Dette kan imidlertid være kontraproduktivt. Selv om verbal udluftning med det formål at forebygge posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er nyttig i op til 24 til 72 timer efter hændelsen, kan det faktisk have den modsatte effekt, hvis det gøres for meget. Der er videnskabelig dokumentation for dette.

Som regel tager det ca. seks timer at konsolidere et minde. For at konsolidering kan finde sted, er det ideelle at være afslappet og om muligt at sove. For at forebygge PTSD er det vigtigt, at personen holder sig beskæftiget og aktiv i stedet for afslappet og sovende i seks timer efter hændelsen.

Målet er at holde offeret væk fra hukommelseskonsolideringsvinduet. Desuden anbefales det med en vis forsigtighed at afstå fra at ordinere hypnotiske lægemidler i løbet af den første nat efter traumet.

At gøre brug af CISD før 24 timer efter begivenheden kan have en genoptraumatiserende virkning. Det skyldes, at det kan forstærke konsolideringen af erindringen om hændelsen i hukommelsen. Det er faktisk vigtigt at “give personen tid til at fordøje det, der er sket.”

Er debriefing af stress efter kritiske hændelser virkelig brugbar?

CISD kan være brugbar inden for en gruppeterapeutisk strategi, op til 72 timer og 14 dage efter begivenheden. Det er også vigtigt at lade offeret vælge, om han/hun vil give udtryk for sine følelser og erindringer, eller om han/hun foretrækker at tie.

Som du kan se, har CISD potentiale til at udøve traumatiske virkninger på personer, der har været udsat for stressende begivenheder. På trods af at denne strategi blev udviklet med de bedste intentioner, er der faktisk en tendens til, at forskning inden for neurovidenskab og resultaterne af effektivitet og virkning fraråder den (Fonseca-Pedrero et al, 2021).