Chris Argyris' følgeslutningsstige

De værste katastrofer er altid dem, du skaber i dit hoved. Hvorfor er vi ofte forfattere til de mest forfærdelige og pessimistiske syn angående vores egen fremtid? Denne interessante teori tilbyder en forklaring.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Alle gør det. Vi skaber konstant film i vores hoved omkring vores fremtid. Nogle af dem er virkelig en Oscar værdig. Du forestiller dig katastrofale fremtider, skaber drama, hvor der intet er, og finder på underlige forklaringer på ting omkring dig. Disse grundløse og meningsløse konklusioner er emnet i vores artikel i dag: Chris Argyris’ følgeslutningsstige.

Hvis navnet ikke lyder bekendt, så er han manden, der udviklede den menneskelige adfærdsteori for organisationer.

Argyris var psykolog, økonom og Harvardprofessor, og han skabte sig selv et navn ved at hjælpe os med at forstå forbindelsesprocesserne mellem folk, hvordan vi tager beslutninger, og hvordan de påvirker os i forskellige sociale omgivelser.

En af Dr. Argyris’ mest interessante bidrag var hans følgeslutningsstige. Med andre ord den måde vi tillægger ting en mening i vores sind, og hvordan dette påvirker vores handlinger.

Det er et fascinerende emne af grunde, vi alle kan forstå. Når alt kommer til alt, hvor mange gange har du så ikke fortolket ting på en måde, der ikke blot var forkert og fik dig til at få det dårligt, men også førte til meget dårlige beslutninger?

Folk skaber konstant historier i deres hoved omkring de folk og hændelser, der forekommer omkring dem. Du forestiller dig, at din partner lyver for dig, dine to kollegaer hader dig eller din professor er på krigsstien med dig.

Denne form for følgeslutninger påvirker dig på to måder: 1) de begrænser din livskvalitet, fordi de ofte ikke er sande og 2) du bliver fanget i en ond cirkel af lidelse, fordi du giver værdi til idéer, der ikke har noget grundlag. Lad os se lidt nærmere på dette.

Chris Argyris’ følgeslutningsstige

Mennesker er ikke de mest pragmatiske væsener. Vi lægger ofte to og to sammen og får… fem. Sidste uge da du så din nabo komme grædende ud af sit hus, tænkte du, at han måtte have slået op med sin kæreste.

Eller da din chef diskuterede med nogen på arbejdet, fortalte du dig selv, at han havde tænkt sig at lukke firmaet ned, og du øjeblikkeligt burde lede efter et andet arbejde.

Det er meget, meget menneskeligt at drage følgeslutninger, drage egne konklusioner og opfinde historier i dit sind. Alle gør det i et eller andet omfang. Nogle folk er dog særligt talentfulde til at producere mentale film. Dette fænomen sker af et par årsager.

• Hjernen kan ikke lide usikkerhed eller ikke at vide noget. For at løse dette problem trækker den på en blanding af objektive observationer, rigeligt med fantasi og følgeslutninger, der ikke nødvendigvis er logiske.
• Det er desuden vigtigt at fremhæve, at verden går hurtigere disse dage. I dag modtager du så meget information og stimuli, at du er under stort pres til hurtigt at drage konklusioner og handle. Der ligger en stor del af vores største problemer.
• Den anden årsag er, at vores sind bliver hurtigere, men er mindre refleksivt.

Alle disse faktorer kan føre til nogle alvorlige misforståelser. Når alt kommer til alt, ender du fejlagtigt med at tillægge folk og situationer ting, der ikke overraskende forårsager problemer.

En måde at blive mere distanceret og mere i kontrol over disse processer er ved at lære om teoretiske tilgange til disse meget menneskelige tendenser. I den forbindelse har vi Chris Argyris’ følgeslutningsstige. Argyris’ arbejde kan hjælpe dig med at få en bedre forståelse omkring, hvordan din hjerne fungerer, når det kommer til at tage beslutninger.

Hvad er teorien om følgeslutningsstigen?

Chris Argyris og Peter Senge fremsatte og forklarede denne teori i deres bog med titlen: The Fifth Discipline: The Art and Practice of the Learning Organization.  Teorien var designet i en organisatorisk kontekst. Den søgte at forklare, hvorfor folk tager dårlige beslutninger på arbejdspladsen.

Forfatterne brugte metaforen med en stige til at forklare processerne, som folk benytter til at drage visse konklusioner. Trinnene på stigen repræsenterer følgende:

• Observering af det, der sker omkring dig.
• Udvælgelse af visse data eller information omkring, hvad du ser.
• Tillæggelse af mening til denne data eller information.
• Finde på antagelser.
• Drage konklusioner baseret på dine overbevisninger.
• Udføre en form for handling baseret på disse konklusioner.

Dine overbevisninger påvirker hele denne proces. De afgør, hvordan du udvælger bestemt information og ignorerer resten. De filtrerer også din virkelighed og får dig ofte til at hoppe fra en observation til en konklusion på et millisekund.

Hvordan du kan bruge Chris Argyris’ følgeslutningsstige til din fordel

Nu ved du, at hjernen ikke tolererer usikkerhed, hvilket er årsag til, at den drager hurtige (og ofte forkerte) konklusioner. Du ved også, at denne proces fører til beslutninger, der kan være skadelige og skabe konklifter med andre folk.

Chris Argyris’ følgeslutningsstige bidrager med strategier til, hvordan du kan undgå at drage forhastede konklusioner. Hans teori gør beslutninger og handlinger mulige, der er mere objektive, og som er et resultat af vigtig refleksion. Her er metoden:

De seks trin til at tage bedre beslutninger

Følgeslutningsstigen forventer en vis grad af ansvar og mental indsats fra din side. Hvis du er i stand til at stoppe, før du antager ting, og åbner dit sind, vil det hjælpe dig med at sikre dig, at du ikke drager forkerte konklusioner.

Her er nogle trin, du bør tage, for at drage mere nøjagtige følgeslutninger.

• Det første trin på stigen. Observér faktaene på en objektiv måde. Prøv at sætte dine overbevisninger til side et øjeblik. Lad være med at antage noget.
• Andet trin. Du skal ikke afskrive nogen information. Nogle gange skiller du dig af med visse informationer, fordi de ikke passer ind i dit specifikke verdenssyn. Prøv at forblive objektiv.
• Tredje trin. Når du ser ting, ønsker din hjerne automatisk at tillægge dem mening. Når du begynder at tillægge ting mening, skal du spørge dig selv, hvorfor du vælger én mening fremfor en anden. Vær kritisk over for din egen tankeproces.
• Fjerde trin. Når du har tillagt noget en mening, begynder du at lave antagelser. Spørg dig selv, om dine antagelser er baseret på de fakta, du har set, eller på det, du tror på.
• Femte trin. Hvis du er nået en vis konklusion, så sæt den gennem et filter. Filtrér dine overbevisninger og følelser fra. Se på konklusionen gennem en objektiv linse. Mener du stadig, du har ret?
• Sjette trin. Adfærd. Handler du på dine følelser eller på objektiv information? Prøv at handle på en måde, der er passende for din opfattede virkelighed. Når du lader dig selv blive revet med af følelser, er det meget nemt at sige noget, du kommer til at fortryde. Vær betænksom.

Det er i dine hænder

Afslutningsvis har vi alle skabt den slags historier i vores hoved, der har meget lidt at gøre med virkeligheden. De er imaginære, men de kan forårsage reel skade på dig selv og andre. 

Prøv at undgå disse situationer ved at sænke dem. Prøv at være objektiv. Efterlad dine antagelser og fordomme ved døren. Du vil være gladere, og det vil personerne omkring dig også.