Brug og misbrug af angstdæmpende stoffer og sovemedicin

05 november, 2020
Angstdæmpende stoffer og sovemedicin bliver ofte ordineret for angst og søvnløshed hos voksne. Men kender du de forskellige bivirkninger ved brugen af disse stoffer? Vi fortæller dig alt, du behøver at vide, i denne artikel.

Nu om stunder er det almindeligt at ordinere angstdæmpende stoffer og sovemedicin til patienter. Faktisk har der siden 2000 været en markant stigning i brugen af disse stoffer i hele verden. Benzodiazepiner (eller benzoer) er det mest anvendte psykoaktive stof blandt voksne.

Kontrolleret brug af dette stof er et vigtigt emne, især når det handler om psykoaktive stoffer. Mange af disse stoffer kan forårsage alvorlige bivirkninger, som simpelthen ikke må ignoreres. Derudover er patienter ofte uvidende om de mulige bivirkninger, før de begynder at tage dem.

Langvarig brug af denne type stoffer kan føre til, at patienten udvikler en afhængighed eller et misbrug. Det, som begynder som en lille dosis ordineret til en specifik situation, ender med at have en langvarig effekt på patientens liv både fysisk og psykisk.

Sovemedicin

Hvad er angstdæmpende stoffer og sovemedicin?

Angstdæmpende stoffer og sovemedicin (anxiolytika og hypnotika) er en gruppe af depressions psykotropiske stoffer. De anvendes primært til at behandle symptomer på angst, men kan også bruges mod søvnløshed.

Disse stoffer undertrykker nervesystemets funktioner, sløver det og hjælper med at fjerne eller reducere symptomer på angst. Imidlertid kan de også påvirke andre hjernefunktioner såsom koordination og reaktionstid.

Benzodiazepiner er den bedst kendte gruppe af angstdæmpende stoffer. De kan klassificeres i forskellige typer, alt efter om de er lang- eller korttidsvirkende:

  • Langtidsvirkende benzoer er blandt andet diazepam og bromazepam.
  • Korttidsvirkende benzoer er blandt andet alprazolam og lorazepam

De mest anvendte lægemidler i denne gruppe er alprazolam, lorazepam og lormetazepam. I dag bruger vi dem ofte som en hurtig løsning, så vi kan håndtere stress eller vores travle liv. Men hvis de misbruges, kan bivirkningerne være ekstremt alvorlige. Derfor er det vigtigt at vide, hvad det er, inden du begynder at anvende det.

Brugen af angstdæmpende stoffer og sovemedicin

Som vi allerede har nævnt, bliver disse lægemidler ofte ordineret mod angst og søvnløshed hos voksne. På kort sigt er det en uskadelig og sikker form for behandling. Hvis man imidlertid tager dem i en længerevarende periode, kan de dog have uønskede bivirkninger. Det er blandt andet følgende:

Disse bivirkninger kan endda forekomme hos patienter, som er på den anbefalede dosis. Derfor advarer eksperter mod at overskride den anbefalede periode, man må bruge det. Det betyder, at det aldrig bør anvendes i mere end fire uger i tilfælde af søvnløshed eller 12 uger mod angst.

Behandlingsplanen skal også indeholde en periode, hvor stofferne gradvist reduceres. Dette er især vigtigt i tilfælde af længerevarende behandling med medicin. Hvis symptomerne forbliver, skal lægen kigge på alternativer eller supplerende behandlingsmuligheder.

Disse bivirkninger kan opstå både pga. patientens misbrug af receptpligtig medicin eller som et resultat af uhensigtsmæssig receptudskrivning fra lægen. I nogle tilfælde insisterer patienten selv på, at lægen fortsat ordinerer disse stoffer. I andre ordinerer lægen dem for hurtigt.

Sandheden i denne rutinemæssig praksis er, at den anbefalede behandlingstid for disse lægemidler ofte overskrides. Mange voksne indtager benzodiazepiner dagligt. Desværre er disse patienter i større risiko for at opleve de bivirkninger, som er nævnt ovenstående.

Samtidig har der også været en stigning i ikke-receptpligtig medicin blandt yngre generationer, der bruger benzoer som euforiserende stoffer. Det skyldes til dels, hvor nemt det er at få adgang til disse stoffer, og deres overdrevne og undertiden unødvendige recepter.

Angstdæmpende stoffer i hånd

Kontrolleret brug af medicin

Kort sagt kan brug eller misbrug af ethvert lægemiddel have negative bivirkninger især for patienten, men også for samfundet som helhed. Hvis vi hver især imidlertid tager ansvar, kan vi hjælpe med at fremme et kontrolleret brug af denne type medicin.

Specielt angstdæmpende stoffer og sovemedicin er lægemidler, som kan give alvorlige bivirkninger, hvis de ikke anvendes korrekt. Det er vigtigt altid at følge instruktionerne fra lægen. Du må under ingen omstændigheder prøve at selvmedicinere.

  • Aznar, M. P. M., Pérez, L. G., Pérez, J. M. B., & Rodríguez-Wangüemert, C. (2017). Género y uso de medicamentos ansiolíticos e hipnóticos en España/Gender and the use of anxiolytic and hypnotic drugs in Spain. Journal of Feminist, Gender and Women Studies, (5).
  • Cantero, M. D. (2018). Uso prolongado de benzodiacepinas en el paciente anciano. European Journal of Health Research:(EJHR)4(2), 89-97.
  • Ramallo, C. E. G. (2016). Ansiolíticos:: la nueva forma de “acabar” con la “ansiedad”. MoleQla: revista de Ciencias de la Universidad Pablo de Olavide, (22), 24.
  • Pagoaga, A., Maldonado, D., & Barahona, J. (2016). Benzodiacepinas: Riesgos en su Uso Prolongado. Número I, 105.
  • Rojas-Jara, C., Calquin, F., González, J., Santander, E., & Vásquez, M. (2019). Efectos negativos del uso de benzodiacepinas en adultos mayores. Salud & Sociedad10(1), 40-50.
  • Artagaveytia, P., Goyret, A., & Tamosiunas, G. (2018). Desafío terapéutico: desprescripción de benzodiazepinas. Boletín Farmacológico, 2018, vol. 9, nro. 1.
  • Correa Alfaro, F. A., & García Hernández, M. N. (2019). Uso recreativo de benzodiacepinas en la población joven. Ene13(1).