Hvordan er skole for børn med skoleangst?

Et godt uddannelsessystem gør ikke eleverne ængstelige. Da vi ikke kan tvinge dem til at lære, skal selvrealisering være den den reelle motivation, der driver dem.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Alejandro Sanfeliciano.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hvordan har eleverne det med skole? Dette essentielle spørgsmål kan hjælpe os til at forstå elevers attitude til læring. Hvis de ser positivt på det, bliver de motiverede til at arbejde hårdt. Det gør det også lettere at undervise dem. Modsat bliver negative følelser kædet sammen med ineffektiv indlæring og skoleangst.

Undersøgelser har vist alarmerende resultater vedrørende elevers afvisning af skole. Nogle undersøgelser viser, at mellem 28-35% af alle elever ikke har lyst til at gå i skole. Denne statistik viser, hvor seriøs situationen er, og at vi må gøre noget for at løse dette problem, da motivation er fundamental for læringsprocessen.

Det er endnu mere foruroligende, hvis vi formoder, at de fleste af os, også børn, har en medfødt motivation for at opnå viden og selvrealisering. Skolen er en institution, der skulle kunne møde dette behov. Det er dog ikke sagen, hvorudfra vi kan konkludere, at der må være en række faktorer, som negativt påvirker elevernes opfattelse af skolen.

Derfor afviser nogle elever skolen

Skoleangst udgør den centrale faktor i forklaringen af, hvorfor elever afviser skolen. Skolegang giver eleverne et højt stressniveau, hvilket kan fremkalde en reaktion af undgåelse. Dette sker, når kroppen føler, at angst for at tage i skole er vigtigere end glæden ved læring og den selvrealisering, vi kan opnå deraf.

Vi skal huske på, at negative og kortvarende aspekter (såsom skoleangst) har større effekt end langsigtede, positive stimuli (såsom selvrealisering fra skolen).

Hvorfor oplever elever skoleangst? For bedst at kunne analysere dette emne, bør vi ændre vores perspektiv. Vi skal stille os i skoene på et barn, der går i skole. Hvis vi er i stand til det, vil vi hurtigt se, at de har et alt for langt skema, præstationspres, søvndyssende timer og lav motivation.

Skoleskema

Børnene står op hver morgen mandag til fredag for at tage i skole 6 til 8 timer. Derudover skal de lave en række skoleopgaver hver dag, når de kommer hjem. Det tager 2 til 4 timer mere. Og hvis de vil klare deres eksamener, skal de studere omkring en time hver dag.

Hvis vi lægger det hele sammen, når vi op på omkring 50-65 timer om ugen, hvilket er meget mere end en normal arbejdsuge. Derudover bebyrder mange forældre resten af børnenes tid med andre aktiviteter. Det fører til stor angst, da de ikke har nogen fritid.

Med tiden skaber det afvisning af skolen osv. Skole interesserer dem ikke, ligegyldigt hvor meget det appellerer til deres viden. Fritid er det vigtigste for ethvert barn.

Præstationspres fører til skoleangst

Uddannelsessystemet anvender et evalueringssystem, der normalvis rapporterer gennem brugen af bogstaver og tal. Det er et meget konkurrencepræget system. Dem med gode karakterer får ros, mens dem med dårlige karakterer bliver irettesat.

Derudover har vi stor tendens til at give eleven hele skylden for at dumpe. Det er faktisk lærerne, som er ansvarlige for eleven.

Denne situation skaber stor nervøsitet hos eleven. De føler et pres for at få de bedste karakterer i klassen. De glemmer, at det vigtigste mål er at blive klogere, tilegne sig viden og lære at kunne søge informationer og andre ressourcer. Derfor kan elever, der ikke opfylder præstationskravene, godt blive ængstelige.

Forestil dig en skole, der fokuserer på elevernes mangler og fremmer deres styrker i stedet for at presse dem til at bestå en eksamen. Det er let at forstille sig, at angsten for at præstere ville forsvinde. De ville ikke skulle leve op til de høje standarder og ville ikke længere se evalueringer eller eksamener som trusler.

Timer baseret på passiv læring

Denne faktor påvirker ikke skoleangsten direkte, men den opfordrer indirekte elever til at afvise skolen. Hvis timerne ikke er interessante nok, bliver de mindre motiverede til at lære. Det betyder, at enhver elevs ønske om at lære vil forsvinde på grund af selv den mindste angstfremkaldende stimulans.

Lærerne fortæller ofte, og eleverne skal huske det hele uden at stille spørgsmål. Refleksion bliver ofte ikke accepteret. Eleverne får kun en overfladisk undervisning. Denne type læring er kedelig og ikke særligt motiverende. Det er ikke meget anderledes end udenadslære som at huske en talrække.

For at eleverne bliver motiverede, skal den nye viden være relevant for dem. Det bliver den gennem aktiv læring. Vi skal opfordre dem til at udforske intuitive teorier for at se verden på en ny måde.

Et godt uddannelsessystem gør ikke eleverne ængstelige. Da vi ikke kan tvinge dem til at lære, skal selvrealisering være den den reelle motivation, der driver dem.