Motivation: Hvordan kan vi motivere elever?

· november 20, 2018
Mange elever mangler motivation til at klare sig godt i skolen. Det kan være en svær opgave for dem at motivere sig selv. Derfor er det nødvendigt, at vi hjælper med at motivere dem.

Når en elev begynder i nogle af de højere klasser i folkeskolen, bliver motivation en af de vigtigste faktorer i, hvor godt de vil kunne lære ting. Faktisk involverer deres mangel på engagement, som ofte opstår, når en elev føler sig umotiveret, også andre typer adfærd, som også er svære at håndtere. Derfor er det så vigtigt at motivere elever, især når de er teenagere.

Når de udvikler sig socialt, begynder de at opfange specifikke typer adfærd, værdier og regler. Dette betyder også, at de begynder at have deres egne tanker, følelser og måder at handle på. Dette er den fase, hvor oprør, apati, mangel på perspektiv, isolation og fravær er de største ting, man skal holde øje med. Men motivation kan hjælpe på det hele.

Hvilken form for motivation, bør du opmuntre?

Motivation er den specielle ingrediens for at opnå mål. Det er en nødvendig faktor, der skubber til at handle. Men traditionelt set har eksperter defineret to forskellige typer motivation, som man bør huske på, når man vil motivere elever.

  • Indre motivation er den slags, der får dig til at gøre de ting, som du anser som værende interessante. Bare dét at få lov til at gøre dem, giver dig en form for tilfredsstillelse.
  • Ydre motivation er den mest brugbare form for motivation. Det har at gøre med ting, som du gør for at opnå andre mål eller for at undgå straf. For eksempel er ydre motivation, når et barn laver deres lektier for at få lov til at spille fodbold med deres venner bagefter.
Barn, der læser

Så hvis du kan få en elev til at læse ting, som de er interesserede i, og det heraf giver dem en følelse af tilfredsstillelse, så har du hjulpet dem med at finde indre motivation. Problemet ligger blot i, at denne form for motivation ikke kan løse alle problemer.

Det er derfor, at internalisering er så vigtigt. Dette betyder at tilpasse sig adfærd, værdier og regler, der kommer udefra og som senere bliver til en selvstændig proces. Som du kan se, er indre motivation formålet med uddannelse og undervisning. Det er så vigtigt, at der burde være en hel klassetime dedikeret til det!

Sammenhængen mellem akademisk præstation og at motivere elever

Good og Brophy (1983) sagde, at skolens motivationskoncept bestod af to forskellige ting:

  • Elevens deltagelsesniveau i timen
  • Niveauet af deres indsats i at lave deres lektier, ligegyldigt hvilket fag det er.

De sagde også, at der er en moderat positiv korrelation (.34) mellem motivation og præstation. Ud over det, er det et tosidet forhold, fordi de begge læner sig op af hinanden. Grundlæggende vil motiverede elever have et højere præstationsniveau. Det høje niveau vil så motivere eleverne til at vedligeholde deres gode præstation.

Det er værd at nævne, at i familier med flere børn, er der normalt store forskelle mellem hvert barns akademiske præstationer. Et af børnene er måske meget mere motiveret med hensyn til skolearbejde, end en anden.

Elever med ekstra problemer, såsom sproglige udfordringer, kan arbejde meget hårdere for at opnå de samme mål, som deres skolekammerater har let ved. De motiverer sig selv gennem et ønske om at klare sig bedre. På samme tid ender nogle højt begavede elever med at blive komfortable med lavere karakterer.

Med det i betragtning er der en god chance for, at elever med et højt niveau af evner, som er komfortabel med deres middelmådige karakter, begynder at falde bagud, når de når til de højere klasser. Problemet er, at de aldrig internaliserede værdien af at gøre en tilfredstillende indsats.

Mor der hjælper sin søn med lektier

Opmuntring af en elevs indre motivation

Problemet bliver forstørret, hvis familierne ikke hjælper med at motivere elever. Hvordan vil du hjælpe en teenager med at finde indre motivation, hvis der ikke er nogen, der nogensinde har lært dem, hvordan man gør?

For det første, er du nødt til at være sikker på, at de forstår, hvad dette koncept indebærer. Herefter kan du begynde på at ændre måden, hvorpå de tænker om ting. Du er også nødt til at hjælpe dem med at lære, hvordan man visualierer sine mål. Dette er, fordi hvis de aldrig tænker på at læse lektier og det ikke er en vane, så bør du hjælpe dem med at gøre det til en vane.

Forældre er også nødt til at lære forskellige måde at være forældre på. Noget, som er anbefalet, er at tilskynde dem til at være selvregulerende samt at holde dem ansvarlige for deres beslutninger.

McClellands menneskelige motivationsteori

Amerikanske psykolog, David McClelland, opfandt en klassemotivationsteori, der involverede følgende ting:

  • At fremme en smag for nye ting.
  • Opmuntre børn til at være nysgerrige.
  • Opmuntre personlig autonomi ved brug af barnets skoleresultater.
  • Lære dem at selvvurdere.
  • Ansvar.
  • At forældre insisterer på, at de har en høj akademisk præstation og får præcise evalueringer.
  • At børnene bør nærme sig mere uafhængighed, i takt med de bliver ældre.

Andre motivationsteorier påstår også, at en barns selvevaluering er påvirket af forskellige motiverende varabler, såsom deres akademiske præstation og måden, hvorpå de opfatter deres eget indsatsniveau og evner.

Kvinde læser om at motivere elever

Teorien påstår, at studerende, der er meget motiverede til at opnå ting (altså gør en indsats for at skille sig ud fra mængden, kæmper for succes og for at nå deres mål) ser deres sejre som et resultat af deres evner og indsats. De har generelt også en højere selvsikkerhed end elever, der ikke er motiverede. Dette er endnu mere bevist for noget, vi ikke kan nævne nok: Vigtigheden af at motivere elever fra en tidlig alder.