Betydningen af en god nats søvn

Mennesker regulerer sig selv i løbet af de 24 timer, døgnrytmen varer. Hvis du overholder disse rytmer, vil din livskvalitet også forbedres.
Betydningen af en god nats søvn
María Prieto

Skrevet og kontrolleret af psykolog María Prieto.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Vigtigheden af en god nats søvn er direkte forbundet med fordelene ved at få sovet godt. Det er sandt både fysiologisk og psykologisk. Hvis man sover dårligt, kan det påvirke både din krop og din hjerne.

At få en god nats søvn er lige så nødvendigt som at spise sundt eller motionere regelmæssigt. Det er en vigtig biologisk funktion for din krop. Husk, at du bruger en tredjedel af dit liv på at sove!

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler, at man sover cirka 8 timer hver nat. Men dette tal er et statistisk gennemsnit. Nogle har brug for mere søvn for at føle sig udhvilede. Andre kan vågne op fuldstændig udhvilede efter færre timers søvn.

Fordelene ved en god nats søvn

“Vi er det stof, drømme er lavet af, og vores liv er afrundet ved søvnen.”

-William Shakespeare-

kvinde sover i sin seng og nyder en god nats søvn

Søvn er ligesom sult, seksuel adfærd og tankevirksomhed reguleret af vores biologiske ur, som kan findes i hypothalamus. Når dette ur er aktiveret, begynder det at udskille melatonin. Det er et hormon, som forbereder kroppen på at sove.

Med det i baghovedet, kan det bidrage til din sundhed, hvis du sover et tilstrækkeligt antal timer, og den søvn er afslappende. Når det er sagt, så er det ret sandsynligt, at du vil opleve træthed, stress og dårligt humør, hvis du ændrer dine rutiner drastisk.

En god nats søvn gør dig i bedre humør

Mangel på søvn kan have en negativ indflydelse på dit humør. Hvis du ikke får hvilet nok, føler du dig stresset, apatisk og mentalt drænet. Ydermere kan du komme til at føle dig ked af det og ude af stand til at fuldføre de opgaver, du er gået i gang med.

Lige så snart du genoptager din gode søvnrytme, vil dine rutiner også blive bedre. Det forbedrer dit humør. Du bliver gladere og føler dig motiveret til at komme i gang med din dag.

Det hjælper dig med at holde styr på informationer

Ved at få en bedre søvn bliver du i stand til at holde styr på informationer og din hukommelse vil være bedre. En undersøgelse offentliggjort i Psychological Science slog fast, at det at få en god nats søvn hjælper dig med at holde styr på dine informationer i længere tid.

På den anden side, hvis din søvn er afbrudt i løbet af natten, vil din evne til at holde styr på dine informationer blive nedsat. Det er på grund af det faktum, at din hjerne arbejder og bearbejder de indtryk, som du har fået i løbet af dagen, mens du sover.

Det forbedrer dit udseende

Søvn reparerer din hud. Hvis du hviler dig nok, mindsker du muligheden for at få poser under øjnene, og dit generelle udseende vil forbedre sig.

Det forebygger sygdomme

Dit immunsystem har brug for søvnen til at reparere sig selv. Det gør det muligt for det at bekæmpe de giftstoffer og bakterier, som kan true dit helbred, på en effektiv måde. Hvis du har et svagt immunsystem, har du mindre chance for at komme dig godt over infektioner.

Det hjælper med at bekæmpe depression

Melanin og serotonin bliver dannet, mens du sover. Disse hormoner neutraliserer effekten af stresshormonerne (adrenalin og kortisol) og de hjælper til, at du vil føle dig gladere og følelsesmæssigt stærkere.

Forandringer i søvnen

Der er faktorer, der kan ændre din søvn, som du kan kontrollere, som for eksempel hvad og hvornår du spiser. Men der er også ufrivillige faktorer, som du ikke selv er herre over. Nogle af dem kan ligge i generne eller i alderen, og det kan have indflydelse på kvaliteten af din søvn. Lad os se nærmere på nogle af dem.

Alder

Søvnmønsteret ændrer sig med alderen. Når du bliver ældre, vil du have sværere ved at falde i søvn. Du vågner også oftere i løbet af natten.

Skift mellem søvn og opvågning bliver mere abrupt efterhånden, som årene går. Det får dine dybe søvnfaser til at være lettere.

Mand strækker sig efter at være vågnet

Generne

Undersøgelser om arvelighed ved visse søvnrelaterede mønstre afslører et vigtigt genetisk komponent. Tiden, der går, fra du går i seng, til du falder i søvn, ser ud til at have samme længde som vore forældres. Dette gælder også for søvnlidelser.

Mennesker regulerer sig selv i løbet af de 24 timer, døgnrytmen varer. Vores perioder med koncentration, rekreation og hvile er fordelt ud i løbet af døgnet. Hvis du overholder disse rytmer, vil din livskvalitet også forbedres. Det vil ske, fordi du kan tilegne nok tid til de nødvendige aktiviteter.

Proteinet CLOCK (Cicadian Locomotor Output Cycles Kaput) regulerer disse døgnrytmer. Døgnrytmen regulerer blandt andet de hormoner, der er forbundet med søvnprocessen. Forandringer i dette protein kan have en øjeblikkelig negativ effekt på søvnmangel, træthed og det berømte jetlag.

Kosten

En sund og balanceret kost vil kunne forbedre din søvnkvalitet. Fordøjelsen er meget langsommere under søvnen. På grund af dette vil du ikke kunne få en god nats søvn, hvis du falder i søvn lige efter et måltid. Det kan også give mavepine.

Støj fra omgivelserne kan forhindre en god nats søvn

Støj påvirker din søvn negativt. Din krop er på vagt med hensyn til, hvad der sker omkring dig, selv under søvnen. Hvis du ikke kan gøre noget ved støjen i dine omgivelser, kan du altid benytte dig af ørepropper.

brug ørepropper, hvis der er for meget støj

Tips til, at du kan få en god nats søvn

Nu vi kender fordelene ved at sove godt, kommer der her nogle tips til, hvordan du kan få en god nats søvn:

  • Dit soveværelse skal være mørkt i løbet af natten.
  • Den ideelle temperatur er mellem 18 og 20 grader C.
  • Undgå alkohol og tobak.
  • Forsøg at holde fast i en søvnrutine. Gå i seng og stå op på de samme tidspunkter hver dag.
  • Begræns din middagslur.
  • Fjern alt elektronisk udstyr fra dit soveværelse.
  • Mindsk indtaget af koffeinholdige drikke.
  • Træn og dyrk motion regelmæssigt.

“Opvåningen er en fælles verden, men søvnen viser sig på sin egen måde hos hver enkelt.”

-Heraklit-


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.