Aversion mod løsninger: En meget almindelig adfærd

Hvad er aversion mod løsninger egentligt?

Et yderst relevant eksempel på aversion mod løsninger er personer, som benægter eksistensen af klimaforandringer. Det er lige meget, at vandstanden stiger i havene, eller at vejrfænomener bliver mere og mere ekstreme. Tørkedannelse lader heller ikke til at kunne overbevise dem.

En del af grunden til, at personer benægter klimaforandringer, er, fordi de ikke kan lide de løsninger, som aktivister foreslår for at sætte en stopper for dem.  Mange af de potentielle løsninger består i en markant reduktion eller eliminering af fossilt brændstofforbrug, hvilket vil indebære en fuldstændig ændring af industrien og produktionen.

Når nogen derfor ikke bryder sig om denne løsning, vil de helt benægte problemet. Men ofte slutter det ikke der. Ud over at benægte problemet, kan man blive offensiv og vrede på de personer, som forsvarer beviserne.

Vi kan se andre tydelige eksempler på dette fænomen hos personer, som ikke vil ændre livsstil eller stoppe med at ryge efter en blodprop. Typiske argumenter indebærer: “Vi skal alle dø af et eller andet!” eller “Min far røg hele sit liv og blev 95 år gammel!”

Aversion mod løsninger er almindeligt hos personer, som ikke vil ændre vaner og ser løsninger som trusler overfor deres måde at leve på.

Når din ideologi ikke lader dig acceptere løsninger

Troy Campbell og Aaron Kay, de psykologer, vi nævnte ovenstående, opfandt udtrykket “aversion mod løsninger” for omkring seks år siden. Deres teori argumenterer for, at to grundlæggende typer af mennesker udviser denne adfærd:

• De personer, som ikke vil acceptere løsninger, fordi de ikke passer ind i deres personlige ideologi.
• De personer, som ikke vil acceptere dem, fordi de går imod deres behov, ønsker eller interesser.

Den første type er den mest almindelige og får som regel mest opmærksomhed indenfor politik. I USA er det republikanske parti f.eks traditionelt imod at tale om klimaforandringer eller våbenlov.

Hvis de gjorde det, ville de gå imod egne interesser, så derfor er det simpelthen nemmere at benægte problemet. På den anden side påstår det demokratiske parti altid, at de er den eneste sociale og politiske gruppe, som taler for disse forandringer.

Aversion mod løsninger for at undgå at acceptere et problem

Daniel på 15 år blev diagnosticeret med diabetes. Han vil imidlertid ikke acceptere diagnosen. Tanken om at skulle tage insulin eller spise mindre sukker stresser ham.

Natalie på 68 er lige blevet diagnosticeret med en øjensygdom. Derfor kan hun ikke få fornyet sit kørekort. Hun nægter at acceptere det og insisterer på, at hendes øjensygdom på ingen måde påvirker hendes evner til at køre bil. Hun vil fortsat køre.

Det er let at komme med eksempler på, hvad folk gør, når de ikke bryder sig om de mulige løsninger på et problem. Vi kan ikke lide dem, fordi de indebærer en livsstilsændring. Når vi stilles overfor disse løsninger er det alt for almindeligt at reagere med angst, vrede og frustration.

Aversion mod løsninger er langt mere almindelig, end du måske tror. Det kan imidlertid stå i vejen for alles bedste. Det gør vores evne til at vokse som samfund kompliceret, fordi vi ikke sammen kan arbejde hen imod en løsning.