Arbejde med hænderne er godt for hjernen

Vi er nødt til at gøre op med den moderne tendens til at sætte intellektuelt arbejde over manuelt arbejde.
Arbejde med hænderne er godt for hjernen
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

At røre, føle, forme, strikke, ordne haven og male….alle disse manuelle aktiviteter er virkelig gode for din hjerne. Ikke alene er de sjove, de danner faktisk endorfiner, som nedsætter stress og angst. Du kan få meget ud af at arbejde med hænderne.

At arbejde med hænderne er en måde at forbedre sin mentale sundhed. At forme ler, strikke, formgive, lave skulpturer, sy, ordne haven og male er blandt de aktiviteter, der er fremragende til at stimulere hjernen. Det er også en god metode til at dæmpe stress, og forbedre hjernens plasticitet. Så træner du dine evner, koncentrationsevne, og din indre ro.

Forbindelsen mellem hænder og hjerne er afgørende for mennesker. Det skaber en positiv feedback-spiral, som virkelig kan udvikle dig. Derfor er det så vigtigt for børn at træne de manuelle evner og finmotorikken, da det er sundt for deres hjerne!

Men vi ved alle, at når vi bliver voksne og ikke har så meget tid, så glemmer vi det skønne ved de manuelle aktiviteter. Med mindre det er en del af dit job, så laver du dem sandsynligvis ikke. Faktisk har ting som telefoner og computere fået folk til at skrive mindre og mindre i hånden.

Selvom mange kender fordelene ved at motionere, så tænker de færreste over deres hænder, når de gør det. De er ekstremt alsidige og bevægelige, og har et kæmpe kreativt potentiale. Når du aktivt bruger dine hænder til en type manuelt arbejde, kan du også forbedre dit humør. Lad os kigge nærmere på dette.

Person laver skildpadde af træ

Kreativitet og mental sundhed

Det er nok ingen overdrivelse at sige, at vores samfund har nået et punkt, hvor manuelt arbejde er ved at miste sin værdi. Kontorjobs, tænketanke, markedsføring, reklame, ingeniørarbejde, økonomi, teknologivirksomheder…Det er alle karrierer, hvor andre evner favoriseres, især de intellektuelle.

Men der findes også vigtige jobs, såsom bygningsarbejde, landbrug, automekaniker, vvs og elektriker, som kræver et par kyndige hænder. De løser problemer for os andre og sørger for, at vi kan have en god livskvalitet. Det, vi prøver at sige, er, at både intellektuelle og manuelle jobs er vigtige for vores daglige liv.

Det er også værd at påpege, at der begynder at åbne sig et spændende perspektiv på dette, inden for neuropsykologien. Vi er nødt til at gøre op med den moderne tendens til at sætte intellektuelt arbejde over manuelt arbejde. Faktisk ville det gå imod selve vores natur, hvis man fjernede dette med at arbejde med hænderne.

Det kan også være ekstremt sundt for dig. Neurologen, Kelly Lambert fra Richmond Universitet, hævder, at udførslen af manuelle opgaver endda kan reducere risikoen for depression.

Arbejde med hænderne og mental sundhed

Fremstilling af værktøjer har gjort det muligt for mennesket at blive, hvad vi er i dag. Samarbejdet mellem øjet, hånden og hjernen er en perfekt intellektuel og følelsesmæssig “alliance”, som gør mange gode ting. Så hvorfor overser vi denne vigtige del af vores liv?

  • Hvis du sidder ved din computer hele dagen, så tæller det ikke som arbejde med hænderne. At rense et afløb tæller heller ikke. Vi taler om noget, der er langt dybere, noget, der kræver, at du bruger dine neurale forbindelser, og booster hjernens plasticitet.
  • Hvordan gør man det? Ved at skabe og ændre. Du bør engagere dig i en eller anden proces, som ender med et tilfredsstillende resultat. Det kan være alt fra skulpturer, formning af ler, syning, tegning eller bare at plante en blomst kan have en stor, positiv indvirkning på dit følelsesliv.

Kelly Lambert siger grundlæggende det samme i sin bog Lifting Depression: A Neuroscientist´s Hand-On Approach to Activating Your Brain´s Healing Power. Målet er at finde manuelle opgaver, der aktiverer din hjernes belønningscenter. Det sker gennem en tankemæssig indsats, koncentration og den fornøjelse, du får ud af opgaven.

Der er mange muligheder for at arbejde med hænderne, såsom at strikke

Indsats, skabelse og tilfredsstillelse. Neurokemim der bekæmper depression

For at gøre det helt klart: Blot at lære at forme ler, lave skulpturer eller strikke vil ikke få din depression til at gå vækAt arbejde med hænderne er simpelthen en katalysator og en måde at ændre din hjernes kemi på. Det er et udgangspunkt, der kan bringe dig et godt sted hen.

Kombineret med andre ting, såsom terapi, kan det virkelig gøre en fantastisk forskel. Men lad os kigge lidt nærmere på, hvad præcist det kan gøre for din hjerne at arbejde med hænderne:

  • Det ændrer din hjernes fysiologi og dens kemiske reaktioner. Når du laver manuelle opgaver, frigives serotonin og endorfiner, og dit kortisol, som kaldes “stresshormonet”, sænkes.
  • Manuelle opgaver kan også styrke hjernens plasticitet ved at danne nye forbindelser mellem neuronerne. På den måde holder du hjernen ung og frisk længere.
  • Som Robin Hurley fra Baylor Universitet har forklaret, så kan manuelle aktiviteter, som er vigtige for patienter (at spille et instrument, male osv,) endda lindre symptomerne på kronisk stress. Dette er vigtigt, for det betyder, at de bliver mere modtagelige og afslappede, når de skal slås med deres depression.

Hvordan vil du arbejde med hænderne?

Inden vi slutter, vil vi gerne lige have en anden ting på plads. Ikke alle manuelle opgaver er gavnlige. Hvis du for eksempel arbejder på en fabrik, så får du ikke glæde af de gentagne bevægelser. Nøglen er at finde noget, der pirrer din nysgerrighed, lidenskab og interesse.

Find en manuel aktivitet, der tilfredsstiller dig, udfordrer dig og også gør dig afslappet. Prøv at finde det “flow”, som psykologen Mihaly Csikszentmihaly har talt så meget om.

Det er den sindstilstand, hvor verden står stille, og du er fuldstændig i kontakt med dig selv, helt opslugt af den kreative proces. Der er ikke meget, der er så tilfredsstillende som det.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Heuninckx, S., Wenderoth, L., & Swinnen, S. (2008). Systems Neuroplasticity in the Aging Brain: Recruiting Additional Neural Resources for Successful Motor Performance in Elderly Persons. Journal of Neuroscience, 28 (1) 91-99; DOI: https://doi.org/10.1523/JNEUROSCI.3300-07.2008
  • Kays, Jill L., et al. (2012). The Dynamic Brain: Neuroplasticity and Mental Health. The Journal of Nuropsychiatry and Clinical Neurosciences. https://doi.org/10.1176/appi.neuropsych.12050109
  • Lambert, Kelly (2010) Lifting Depression: A Neuroscientist’s Hands-On Approach to Activating Your Brain’s Healing Power. Basic Books.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.