Anspændt kreativitet

Kreativt arbejde kræver en stor dosis følelser. At håndtere det pres og den frustration, der følger af at være tvunget til at innovere, kan føre til kreativitet, der er anspændt, smertefuld og kræver opmærksomhed.

Har du nogensinde haft svært ved at finde på nye idéer? Vi går alle igennem øjeblikke, hvor inspirationen insisterer på at vende os ryggen. Når dette sker, og arbejds- eller livsomstændigheder kræver, at vi innoverer, opstår der en rastløs og anspændt kreativitet.

Det er ikke overraskende, at presset for at finde på nye idéer, der er banebrydende og innovative, såvel som gavnlige og rentable, kan være en potentiel kilde til ubehag. En ny undersøgelse har forsøgt at kaste lidt lys over dette emne.

Innovation

At innovere er at gøre fremskridt. Uden innovation ville vi mangle de medicinske eller teknologiske fremskridt, som vi nyder godt af. Derfor er innovation blevet studeret meget grundigt fra forskellige vidensgrene. Disse spænder fra ingeniørvidenskab til antropologi og psykologi.

Den definition, som organisationspsykologien har givet af dette begreb, er “at fremme, foreslå og iværksætte nye og bedre former for et produkt eller den proces, der resulterer i et produkt”.

Mens kreativitet består i at tænke anderledes og få nye idéer, opstår innovation på den anden side, når vi sætter dem i værk. Innovation og kreativitet er således langt fra kun at pege på frembringelse af nye idéer. Faktisk henviser de også til, hvordan de kan gennemføres, og om de er nyttige eller ubrugelige.

Paradokset med anspændt kreativitet og innovation

Man har altid ment, at kreativitet og innovation er to gode egenskaber. Men den forskning, der er udført fra organisationspsykologien, tyder på, at både kreativitet og innovation fungerer som et paradoks. Derfor kan begge dele give optimale resultater, men også uønskede resultater. Årsagen hertil kan findes i de følelsesmæssige reguleringsprocesser hos kreative personer.

Det kreative stød

At skabe noget nyt er som en vej. Faktisk er der lige så mange veje, som der er kreative mennesker. For at være kreativ er der to ingredienser nødvendige: Kognitiv fleksibilitet og udholdenhed. Når de findes sammen, kan kreativiteten skyde i vejret.

Job i forbindelse med kreativitet er imidlertid ofte dårligt defineret på arbejdspladsen. Det betyder, at der er brug for kognitiv fleksibilitet i alle faser af generering, evaluering, implementering, gennemførelse og resultater. Dette kan følgelig medføre stor mental udmattelse.

Anspændt kreativitet opstår i de indledende faser. Når arbejdstagere søger efter en ny idé, kan de opleve det, som Kristina Potocnik kalder et kreativt stød. Denne rysten indebærer et fald i positiv affekt samtidig med, at aversive følelser opleves, såsom frygt eller frustration.

På den anden side har det vist sig, at folk er mere kreative, når deres følelsesmæssige tilstand ændrer sig. F.eks. når de går fra en negativt ladet følelse til en positivt ladet. Med denne følelsesmæssige ændring fødes kreative idéer.

Omkostningerne ved disse følelsesmæssige ændringer kan dog være høje, hvis de forekommer for ofte. Dette er noget, der sker dagligt i erhverv, hvor det er en del af jobbet at være kreativ.

Følelsesmæssig regulering og anspændt kreativitet

Arbejdstagere skal identificere, hvilke af deres egenskaber der kan være i konflikt med deres kollegers egenskaber. Under processen med at generere nye idéer kan der opstå spændinger og uenigheder, som slører og hæmmer kreativiteten.

For at håndtere dette skal de kunne regulere deres egne følelser og endda andres følelser, f.eks. dem i en ledende stilling. At regulere følelser indebærer, at man skal kunne opdage, vurdere og ændre dem. Målet er at nå det kreative mål.

I job, der kræver kreativitet, kan personen gå gennem en hel rutsjebane af følelser, før han/hun kommer med en ny idé. Frustrationen over at stå over for et problem, som der tilsyneladende ikke er nogen løsning på, kan komme til at styre deres humør.

Anspændt kreativitet er den proces, hvor nye idéer opstår. Desuden spiller reguleringen af følelser en grundlæggende rolle for at nå frem til vellykkede konklusioner.