At kunne regulere følelserne som sundhedsmedarbejder

Mindfulness kan hjælpe dig med at være en god sundhedsmedarbejder.
At kunne regulere følelserne som sundhedsmedarbejder

Sidste ændring: 22 april, 2021

Det er vigtigt, at kunne regulere følelserne som sundhedsmedarbejder. I hverdagen møder de (læger, sygeplejersker, fysioterapeuter m.m.) udfordringer, der påvirker deres mentale sundhed. Det er ikke svært at lade sig rive med af følelserne og den professionelle byrde, der følger med jobbet at være så tæt knyttet til patienter med så mange sygdomme.

At kunne regulere følelserne som sundhedsmedarbejder hjælper dem med at forstå værdien af følelsernes forbigående natur. Desuden hjælper det dem til at styre påvirkningen af deres tanker og sikre sig, at de ikke lader sig involvere for dybt i dem.

Generelt betyder det, at man kan regulere sine følelser selv, at man har evnen til at genkende, styre og kontrollere ens følelser. Psykologien definerer det som en grundlæggende proces for følelsesmæssig intelligens, som er nødvendig for at udvikle kommunikative evner, der er nødvendige for at kunne arbejde med patienter.

Men for at kunne praktisere regulering af følelserne, når du arbejder indenfor sundhedsvæsenet, skal du først forstå, hvad processen indeholder. At træne sig i at regulere sine følelser, er “evnenet til at være åben overfor både gode og ubehagelige følelser” (Fernandez, 2010).

Hervas´model for regulering af følelser (2011) deler denne proces op i flere opgaver eller stadier, som man skal fuldføre for at komme frem til den omtalte regulering:

  • Åbenhed. At identificere, udleve og udtrykke dine egne følelser.
  • Opmærksomhed på følelser. Even til at genkende dine egne følelser og være opmærksom på dem.
  • Kunne navngive dem eller identificere dem.
  • Acceptere eller omfavne de følelser, som du oplever.
  • Analysere. At reflektere og forstå betydningen og konsekvensen af disse følelser.
  • At regulere følelserne.

Forholdet mellem tanke og følelse: At regulere følelserne som sundhedsmedarbejder

Der er et tovejs forhold mellem følelser og tanker. Begge supplerer hinanden, og hvis den ene svigter, kan man også risikere, at den anden gør det. Der er således en konstant negativ tanke, som du ikke kan lukke ned for. På samme måde vil der komme negative følelser, der ikke afspejler virkeligheden, som vil påvirke dine tanker.

Et almindeligt eksempel på dette hos sundhedsmedarbejdere er, at de aldrig vil kunne behandle en patient på grund af tidspres. Denne utilfredshed fører til en følelse af frustration, stress og hjælpeløshed. Samtidig hælder disse tanker benzin på bålet til de tanker, der gør situationene værre.

En løsning på dette problem ville være at ændre situationen ved at handle på den. Men det er nogle gange umuligt, især fordi sundhedsmedarbejder skal tage sig af patienter, der ikke får det bedre, eller patienter med terminale sygdomme eller i det hele taget begrænsede ressourcer.

Derfor er det nødvendigt at have nogle mekanismer, der kan hjælpe med at styre følelserne. Det er den eneste måde, hvorpå man som sundhedsmedarbejder kan give patienterne en kvalificeret behandling.

At regulere følelserne som sundhedsmedarbejder for at undgå stress

Utallige undersøgelser angiver, at der er et negativt forhold mellem følelsesmæssig intelligens og professionelt stress. Desuden viser forskningen, at mere træning i følelsesmæssig intelligens fører til mindre stress og forebygger udbrændthed (Bajo Gallego og Gonzales Hervias, 2014).

Fordelene ved mindfulness hos patienter

Mindfulness betyder opmærksomhed, som består af at fokusere på nuet og stille sig til rådighed her og nu. Men det er vigtigt, at du gør det:

  • Uden at være fordømmende.
  • Uden forventninger.
  • Ved at åbne dit sind og alt omkring dig.
  • Fra et udgangspunkt om at lære noget og se på det som en start.
  • Med medfølelse.
En kvinder sidder i dybe tanker

Det har vist sig, at mindfulness kan øge reguleringen af følelserne. Desuden kan det også forbedre forholdet mellem sundhedsmedarbejder og patient. Mere specifikt så vil mindfulness:

  • Forbedre det generelle velvære og nedsætte de dysfunktionelle følelser og de fysiske symptomer ved en kronisk lidelse.
  • Forebygge mere forvirring hos patienter med Alzheimers.
  • Det gavner patienter, der lider af stress, angst og depression.
  • Modarbejder de negative effekter hos patienter med kræft og kronisk stress.
  • Forbedrer den fysiske funktion, smerter i kroppen, den generelle tilstand, den sociale funktion og det mentale helbred hos patienter med fibromyalgi.

Formålet med mindfulness er ikke at komme af med dine tanker, men at du accepterer dem og dine følelser for at holde dem på afstand af dig selv.

Mindfulness hjælper dig med at forstå, at du gennemgår foranderlige følelsesmæssige tilstande, som ikke definerer, hvem du er. Hvis du derfor jævnligt udøver mindfulness, vil du blive en ekspert i at kunne regulere dine egne følelser.

Det kan interessere dig ...
Følelser er drivkraften i livet
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Følelser er drivkraften i livet

Dine beslutninger, forhold, endda tanker... En betydelig del af, hvad du gør hver dag, er formidlet af dine følelser. Følelser er drivkraften i liv...



  • Gutiérrez, G. S. (2011). Meditación, mindfulness y sus efectos biopsicosociales. Revisión de literatura. Revista electrónica de psicología Iztacala, 14(2), 26-32.
  • Hernández, D. J. Q., Barrachina, M. T. M., Fernández, I. I., del Pino, A. S., & Hernández, J. R. (2014). Efectos de un programa de intervención neuropsicológica basado en mindfulness sobre la enfermedad de Alzheimer: ensayo clínico aleatorizado a doble ciego. Revista Española de Geriatría y Gerontología, 49(4), 165-172.
  • Hervás, G., Cebolla, A., & Soler, J. (2016). Intervenciones psicológicas basadas en mindfulness y sus beneficios: estado actual de la cuestión. Clínica y salud, 27(3), 115-124.
  • Gil, V. A. (2015). Mindfulness: una propuesta de intervención psicológica en atención primaria. Revista Electrónica Psyconex, 7(11), 1-18.
  • Moscoso, M. S. (2010). El estrés crónico y la Terapia Cognitiva Centrada en Mindfulness: Una nueva dimensión en psiconeuroinmunología. Persona: Revista de la Facultad de Psicología, (13), 11-29.
  • Justo, C. F., Mañas, I. M., & Martínez, E. J. (2010). Mejora en algunas dimensiones de salud percibida en pacientes con fibromialgia mediante la aplicación de un programa de meditación mindfulness. Psychology, Society & Education, 2(2), 117-130.
  • Fernández, B. P. (2010). Inteligencia emocional para médicos del siglo XXI. El médico, 22-25.
  • Delgado, L. C., Guerra, P., Perakakis, P., Viedma, M. I., Robles, H., & Vila, J. (2010). Eficacia de un programa de entrenamiento en conciencia plena (mindfulness) y valores humanos como herramienta de regulación emocional y prevención del estrés para profesores. Psicología Conductual, 18(3), 511.
  • Mateo, A. F., Faixa, T. R., & Martín-Asuero, A. (2014). Mindfulness y regulación emocional: Un estudio piloto. Revista de psicoterapia, 25(98), 123-132.
  • Muñoz, M. D., & de la Fuente, F. V. (2010). La Pirámide de Necesidades de Abraham Maslow. Obtenido de HYPERLINK” http://coebioetica. salud-oaxaca. gob. mx/wp-content/uploads/2018/libros/ceboax-0530. pdf” http://coebioetica. salud-oaxaca. gob. mx/wp-content/uploads/2018/libros/ceboax-0530. pdf.
  • Leal-Costa, C., Díaz-Agea, J. L., Tirado-González, S., Rodríguez-Marín, J., & Van-der Hofstadt, C. J. (2015, August). Las habilidades de comunicación como factor preventivo del síndrome de Burnout en los profesionales de la salud. In Anales del Sistema Sanitario de Navarra (Vol. 38, No. 2, pp. 213-223).
  • Hervás, G. (2011). Psicopatología de la regulación emocional: el papel de los déficit emocionales en los trastornos clínicos. Psicología conductual, 19(2), 347.