Depersonalisation: Følelsen af at leve i en drøm
Læs alt om lidelsen, depersonalisation, i denne artikel!
Hvis du nogensinde har følt, at du var ved at blive vanvittig, eller at du befandt dig i en drøm eller boble, kan du have haft et anfald af depersonalisation. Det væsentligste kendetegn ved denne sygdom er konstante eller tilbagevende oplevelser af, at kroppen eller selvet er “forkert”.
Under sådanne anfald, kan man opleve en fornemmelse af uvirkelighed eller fremmedhed. Derudover kan man føle sig afkoblet fra sig selv. De, der lider af det, føler, at de ser sig selv udefra.
Anfald af depersonalisation
Anfaldene giver en fornemmelse af uvirkelighed eller afkobling. Man kan også opleve, at man ikke er bekendt med virkeligheden, materielle ting eller sine omgivelser. Man kan føle, at man befinder sig i en tåge, en drøm eller en boble.
Det kan også være, man føler det, som om der er et slør eller en glasvæg mellem en selv og verden omkring en. Omgivelserne kan virke kunstige, farveløse eller livløse.
Med anfaldene følger som regel visse synsforstyrrelser, såsom sløret syn, forstærket skarphed, forstørret eller reduceret synsfelt, to-dimensionelt eller fladt syn, overdrevet 3-dimensionelt syn, eller ændringer i afstand og størrelse på genstande (for eksempel makropsi eller mikropsi).
Det er sygdom, som kan påvirke både dit arbejdsliv og dit sociale liv.
Er jeg ved at blive sindssyg?
Mennesker med depersonalisation kan have svært ved at beskrive deres symptomer. De tror ofte, de er “sindsyge” eller “ved at blive vanvittige”, eller frygter, de har en uhelbredelig hjerneskade.
Et symptom, der er meget udbredt i den forbindelse, er en subjektiv ændring i tidsopfattelsen, eksempelvis at tiden går for langsomt eller for hurtigt. Et andet almindeligt symptom er besvær med at huske tid fra fortiden levende.
Hovedpine, prikken eller svimmelhed er heller ikke ualmindeligt. Patienter kan også spekulere og bekymre sig tvangsmæssigt meget.
I sådanne tilfælde kan folk blive besat af tanker om, hvorvidt de overhovedet eksisterer eller styrer deres indtryk. Dette er ofte kædet sammen med forskellige grader af angst og depression. Mennesker med denne sygdom har også tendens til at reagere fysiologisk meget stærkt på følelsesmæssige påvirkninger.
Hvordan udvikler denne sygdom sig?
Gennemsnitsalderen for, hvornår sygdommen, depersonalisation, opstår, er 16. Men problemet kan allerede vise sig i den tidlige eller lidt senere barndom.
Mindre end 20% af tilfældene udvikles efter 20 års-alderen, og kun 5% efter 25 års-alderen. Tilfælde, hvor folk er fyldt 40, er uhyre sjældne. På den anden side kan sygdommen udvikle sig gradvist eller opstå ekstremt pludseligt. Anfaldene kan vare fra et par timer, dage til uger, måneder eller endog år.
Mens intensiteten af symptomerne kan stige og aftage betragteligt for nogle patienter, oplever andre et mere konstant niveau af intensitet. Symptomerne kan forværres af stress, humørsvingninger, angstsymptomer samt nye stimulerende eller overstimulerende personlige forhold. Det samme gælder fysiske faktorer, såsom mangel på søvn.
Sygdommen, depersonalisation, kan være ekstremt ubehagelig. De, der lider af det, føler ofte, at de er ved at blive sindssyge, eller befinder sig i en drøm, hvilket kan få dem til at opsøge professionel hjælp. Heldigvis er det ikke farligt.