7 af Bruce Lees mentale øvelser, han udførte hver dag

For Bruce Lee var fantasi handlingsplaners grundlæggende komponent. Fornuft giver os et formål og mål, vi bør følge. Fantasi gør, at vi kan se de forskellige veje og måder, der kan hjælpe os til at opnå det, vi gerne vil.
7 af Bruce Lees mentale øvelser, han udførte hver dag

Sidste ændring: 31 januar, 2019

Bruce Lees mentale øvelser er øvelser, han udførte hver dag for at vedligeholde sine evner som filosof og mester i kampsport. Selvom han er bedst kendt som actionfilmskuespiller, var Lee meget mere end det. Han var faktisk lærer i kunsten at leve.

Bruce Lee anses som den første store eksponent for kampsport. Før ham kendte de fleste ikke rigtig til de udfoldelser, der involverede sindet mere end kroppen. Det var Bruce Lee, der gjorde dem populære verden over.

Bruce Lees mentale øvelser var rutiner, der gjorde ham i stand til at styrke krop, ånd og sit generelle liv. Han plejede at medbringe en notesbog, overalt han gik, hvor han skrev tanker og information ned. Den notesbog viste Bruce Lees mentale øvelser.

1. Viljestyrke

En af de vigtigste mentale øvelser var den, han udførte hver dag for at øge sin viljestyrke. Han kaldte den “højesteretten over alle andre afdelinger af mit sind”. Med det mente han, at viljestyrke er den kraft, der bestemmer alt andet i livet. For at træne sin viljestyrke satte Lee daglige mål.

“Det er ikke nok at vide, vi må også udføre. Vilje er ikke nok, vi må gøre.”

– Bruce Lee

En af de vigtigste af Bruce Lees mentale øvelser handler om viljestyrke

2. Bruce Lees mentale øvelser om følelser

Bruce Lee kendte til den kraftfulde effekt, følelser har på adfærd. Han vidste, at positive følelser styrker ånden, mens negative følelser svækker den. Derfor arbejdede han altid på at omdanne det, han følte på ethvert tidspunkt.

Hans mål var at udvande negative følelser eller forvandle dem til noget, der bidrog positivt til hans udvikling. På samme tid fortsatte han med at dyrke positive følelser mere og mere, da det er der, ifølge ham, personlig styrke ligger.

3. Fornuft

Bruce Lees mentale øvelser til fornuft søgte at gøre fornuften til en fundamental guide i livet. Han forsøgte altid at filtrere sine tanker, så han kunne træffe gode beslutninger.

4. Fantasi

Fantasi er det, der gør, at vi kan designe og skabe mentale scenarier. Vi kan sommetider spilde det på frygt eller drømme om vores personlige mål. Når det sker, udnytter vi ikke vores fantasis fulde potentiale.

For Bruce Lee var fantasi handlingsplaners grundlæggende komponent. Fornuft giver os et formål og mål, vi bør følge. Fantasi gør, at vi kan se de forskellige veje og måder, der kan hjælpe os til at opnå det, vi gerne vil.

“Kunst kræver fantasi. Det kræver kreativitet. Kreativitet kræver erfaring, og erfaring kommer fra livet. Og dit liv er udtrykt i din kunst.”

– Bruce Lee

Bruce Lee med sår på maven

5. Hukommelse

Bruce Lee søgte at fokusere sin viljestyrke, følelser, fornuft og enhver anden personlig ressource mod at opnå et tidligere sat mål.

Hukommelse er et redskab, der giver os mulighed for at huske, hvad vi kæmper for. Ikke kun det, men den husker os også på de veje, der fører til opnåelse af vores målsætninger, samt de følelser og tanker vi skal huske på, for at det kan lykkes.

6. Det ubevidste

For Bruce Lee var der et større mål i livet; hovedformålet, der skal fungere som akse for alle de andre mindre målsætninger. Dette hovedformål kommer fra det inderste sted i os selv: Vores ubevidsthed.

En af Bruce Lees mentale øvelser var baseret på at navigere i det ubevidste for at afsløre det intuitive billede, der gemte på vores livs hovedformål. At tænke på dette mentale billede hver dag hjælper os til at samle alle vores personlige ressourcer og bruge dem til vores fordel.

7. Det bevidste

Det bevidste spillede også en stor rolle i Bruce Lees mentale øvelser. Han mente, at bevidsthed var tæt forbundet til etikken i vores handlinger. I sine noter har han nævnt, at et af hans ønsker var “at kombinere retfærdighed med medlidenhed i min dømmekraft” for at kunne kende forskel på rigtigt og forkert.

Når han indså, hvad der var godt og ondt, lovede han sig selv at holde sig til det gode, uafhængigt af hvilke konsekvenser det måtte have.

Bruce Lee var mest kendt som helt i forskellige actionfilm, men han var meget mere end det

“Absorbér det brugbare, kassér det ubrugelige, og tilføj, hvad der specifikt er dit eget.”

– Bruce Lee


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Fajardo, T. G. (2009). Los principios filosóficos de Bruce Lee, aplicados a la pedagogía. Ars Brevis, (15), 81-91.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.