De 4 koder i livet for at opnå frelse, ifølge toltek visdom

Don Miguel Ruiz udviklede de 4 koder i livet, som kan føre dig til et godt, positivt og fuldkomment liv. Følger du disse leveregler?
De 4 koder i livet for at opnå frelse, ifølge toltek visdom

Sidste ændring: 12 april, 2024

Don Miguel Ruiz er en mexicansk forsker, forfatter og efterkommer af Toltek folket. Hans mest kendte bog er De Fire Leveregler en samling af lærdom baseret på visdommen fra hans forfædre. Det er her, han taler om de koder i livet, vi skal bruge for at få et godt liv.

Hans skrivelser følger spirituelle linjer og det har stærk indflydelse fra Carlos Castaneda. De koder i livet, som Don Miguel Ruiz taler om i denne bog, er så præcise, at den allerede er blevet oversat til flere sprog og over 4 millioner mennesker har læst den.

“Hver person er en kunstner. Dit livs drøm er at lave smuk kunst.”

– Don Miguel Ruiz

De fire leveregler, eller med andre ord de fire koder i livet, kommer fra toltek soteriologi. Soteriologi er den gren af teologi, som omhandler frelse. Det er netop, hvad Don Miguel Ruiz går efter: At give os det, vi skal bruge for at redde os fra os selv. Her er en kort opsummering af hans tanker.

1. At være ærlig, den første af de fire koder i livet

Den første af de fire koder i livet handler om ærlighed. Ruiz taler om det som en form for aftale, du bliver nødt til at lave med din eksistens. H er er måden, han beskriver det på: “Vær upåklagelig i forhold til dit sprog.”

Maleri af farverig person

At være ærlig med dine ord handler om mere end blot ikke at lyve. D et involverer også integritet i din kommunikation med andre personer. Det betyder at forpligte sit hjerte, sind og sjæl i de ord, man vælger.

Ifølge Ruiz har ord kraften til at “forhekse” folk. Det, han mener, er, at de kan efterlade et mærke på de folk, man siger dem til. De har så dyb en energi, at de fortsætter med at give genlyd flere år efter, man har ytret dem.

2. At befri dig selv fra andres meninger

Dette er måden, hvorpå Ruiz forklarer sin anden leveregel eller kode i livet: “Tag ikke noget personligt.”  Alle har sine egen måde at se verden på. De ser ting og værdsætter dem baseret på det, på deres personlige opfattelse af virkeligheden.

Så når folk taler om dig, taler de egentlig blot om den del af virkeligheden, som de kan se. De ser kun på deres egen opfattelse. Det er derfor, det er vigtigt at forstå, at deres egne ord er intet mere end et resultat af det, ikke noget som virkelig involverer dig.

I den forstand har det, som andre siger om dig, ikke nogen reel værdi. Der er ingen grund til at lade hverken deres gode eller dårlige meninger påvirke dig. D u vil også undgå meget unødvendig lidelse, hvis du kan befri dig selv fra andres meninger.

3. At have modet til at udtrykke dine følelser

Don Miguel Ruiz´s tredje leveregel lyder: “Lav ikke antagelser.” Den tredje af de fire koder i livet handler om at få dig til at kommunikere på en tydelig, bekræftende og flydende måde. At skabe forvirring bringer blot flere problemer med sig. Der kommer aldrig noget godt ud af det.

Hænder slipper fugle fri

De bedste, du kan gøre, er aldrig at gå ud fra, at du kender sandheden. Og tro i hvert fald ikke, at du kender andres sandheder. T øv aldrig med at spørge, når du ønsker at vide noget, som du ikke allerede ved.

Det er også vigtigt at have modet til at udtrykke dine følelser på den mest tydelige og oprigtige måde, som du kan.

Det er en måde at åbne dig selv op på for andre og opnå en gensidig forståelse. Udover det er det et primært princip indenfor autentisk kommunikation.

4. Giv det bedste af dig selv til andre

Den sidste af de fire koder i livet siger: “Gør altid dit bedste.” Ruiz sender os en besked om, at indsatsen er meget vigtigere end resultatet. Det, der virkelig gør vores handling vigtig eller værdifuld, er indsatsen, vi lægger i den. Det handler ikke om udseendet, avendeligheden eller hvad du vil få ud af det.

Målet er, at du skal lægge alle dine kræfter i alt, hvad du gør. Udover det, bør du aldrig lade din indre tyran dømme dig, hvis du ikke når det mål, du havde sat for dig selv. Det virkelige mål er at prøve og blive bedre og bedre. Et negativt resultat er intet andet end en grund til at prøve igen.

Det eneste, du bliver nødt til at udmærke dig i, er din vilje til at give det bedste af dig selv til andre. Ruiz siger, at det øjeblik, hvor du når dit mål, vil dit liv tage en positiv vending. Det vil også hjælpe dig til at undgå sygdom og lidelse.

Kvinde sidder under træ foran stor regnbue

De fire koder i livet inspireret af Toltek folket er ligesom søjler. Du kan anvende dem til at hjælpe dig med at have et mere fuldkomment og aktualiseret liv. Faktisk stemmer meget af det, de siger, endda overens med vestlig psykologi. Dette er idéer, som helt sikkert er værd at reflektere over.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.