Vigtigheden af følelsesmæssig løn på jobbet

En motiveret glad medarbejder er ikke bare noget, man får ved en fed løn. At føle sig værdsat på sit job kræver også følelsesmæssig løn. Følelsesmæssig løn består af alle de ulønnede fordele, som et firma stiller til rådighed for sine medarbejdere. Læs videre for at finde ud af, hvorfor følelsesmæssig løn er så vigtig!
Vigtigheden af følelsesmæssig løn på jobbet

Sidste ændring: 18 juni, 2019

Hvis du gerne vil have en medarbejder til at yde sit bedste, er det vigtigt at give dem en rimelig løn samt bonus og andre tiltag i lønnen. Men penge er ikke det eneste, som holder medarbejderne motiverede og tilfredse. I dette henseende er følelsesmæssig løn ved at vinde frem på arbejdspladserne lige nu.

Dr. Steven Poelmans, professor i neurovidenskab og strategisk ledelse ved Antwerpen Mangement School i Belgien, siger, at “en følelsesmæssig løn er det sæt af ikke-betalte fordele, som et firma tilbyder sine medarbejdere og det, som bidrager til den traditionelle løn med nye kreative formler, der tilpasser sig moderne behov.”

En følelsesmæssig løn motiverer medarbejderne og gør det muligt for firmaerne at holde på deres talenter. Den anden fordel ved, hvorfor det er så vigtigt, vil vi gå i dybden med senere.

Leder i gang med at motivere ansatte

Typer af følelsesmæssig løn

De forskellige typer af følelsesmæssig løn varierer fra firma til firma, men der er nogle grundlæggende ting, som kan gøre medarbejderne til glade medarbejdere:

  • Et godt arbejdsmiljø. Ved at have et godt arbejdsmiljø kan man sikre sig, at medarbejderne føler sig tilpas på jobbet og kan arbejde effektivt som et team. Ved at benytte psykologer på arbejdet, kan man hurtigt klare konflikter, der kan opstå mellem medarbejderne.
  • Personlig og professionel udvikling. Det er afgørende, at man tilbyder vedvarende mulighed for oplæring til medarbejderne. Opkvalificering af gamle færdigheder og lære nyt er en god måde at holde medarbejderne motiverede på. Mulighed for at blive forfremmet kan også have positive resultater.
  • Foreneligt med det personlige liv. Ved at tilbyde fridage til lægebesøg eller personlige anliggender, fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejdsdage et par dage om ugen eller feriedage til at lære nye kvalifikationer er alt sammen elementer til en attraktiv følelsesmæssig løn.
  • At blive hørt på sit job. Det er meget vigtigt at lytte til dine medarbejderes meninger, inden du træffer beslutninger. De er en vigtig del af firmaet, og intet vil fungere uden dem. Lad dem således give lov til at ytre sig og lyt til dem og vis dem, at deres meninger og følelser betyder noget, så vil du også opleve positive medarbejdere.

“Det mest produktive arbejde kommer fra en glad mands hænder.”

-Victor Pauchet-

Vigtigheden af at holde på dygtige medarbejdere

På en måde er en god følelsesmæssig løn en måde at holde på de dygtige medarbejdere. På den anden side er det også vigtigt at få ansat de rigtige medarbejdere. Hvert firma har sine egen værdier, og hvis de ansatte ikke passer ind i disse værdier, er det uden betydning, hvor god følelsesmæssig løn du kan tilbyde dem.

Det er derfor, ethvert firma skal have en ide om, hvordan deres “ideelle medarbejder” ser ud. Det vil også hjælpe dem med at vælge de typer af følelsesmæssig løn, som vil være vigtig for den ideelle medarbejder, og hvilke de ikke kan benytte med succes.

Kvinde ved computer kigger på ur

Folk med talent er meget værdifulde. De tænker kreativt, hvilket kan hjælpe firmaet med at udvikle sig og opnå mål, som tidligere syntes uopnåelige. De falder i kategorien med “ideelle medarbejdere” og når de er blevet en del af holdet, vil det være en fejl at lade dem gå andre steder hen.

En god løn er ikke nok for at holde på folk med talent. Hvis et andet firma kommer forbi og tilbyder dem mere fleksible ordninger, børnepasning, kantine og et pauserum, vil de højest sandsynlig sige op og starte det nye sted.

“Mit job er at gøre alle i den daglige ledelse god nok til at blive min efterfølger.”

-Steve Jobs-

Alle medarbejdere har brug for følelsesmæssig løn for at føle, at deres job er meningsfuldt, og for at kunne udvikle sig på arbejdspladsen. Hvis medarbejderne motiveres på denne måde, vil de gerne arbejde hårdere for at opnå deres mål. En arbejdsplads med succes, er et sted, hvor både firma og de ansatte vinder.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.