Videnskaben hævder, at sang kan forbedre hjernefunktionen

Forskning ledet af Helsinki Universitet har identificeret fordelene ved at synge for en bred vifte af befolkningen. Det ser ud til, at disse fordele er særligt betydningsfulde for mennesker, der har problemer med at udtrykke sig.
Videnskaben hævder, at sang kan forbedre hjernefunktionen

Sidste ændring: 16 august, 2022

Det har været kendt i flere år, at sang kan forbedre hjernefunktionen. Ikke alene styrker det åndedrætssystemet, men det har også vist sig at spille en vigtig rolle i forebyggelsen af alvorlige sygdomme som f.eks. demens. Desuden hjælper det med at frigive endorfiner. Det er hormoner, der gør os mindre følsomme over for stimuli, der normalt skaber stemninger med en negativ værdi, f.eks. at føle sig håbløs.

En undersøgelse foretaget af Helsinki Universitet har vist, at sang kan forbedre hjernefunktionen hos mennesker med taleforstyrrelser som f.eks. afasi. Desuden viste det sig, at det hjælper med at moderere visse tab i forbindelse med aldring.

Derfor har vi i dag beviser for, at det at synge har konsekvenser, som vi aldrig tidligere ville have forestillet os. Faktisk er resultaterne virkelig lovende. Desuden er der i øjeblikket forskning i gang for at lære mere om en mulig sammenhæng mellem sang og Alzheimers sygdom.

Når du synger, åbner du dig for de følelser, der løber gennem dig, og samtidig forbliver du forbundet med de toner, du ønsker at nå for at danne en melodi.”

-Mathias Malzieu

Kvinde synger og oplever, hvordan sang kan forbedre hjernefunktionen

Sang hos personer, der lider af afasi, hjælper med at forbedre hjernefunktionen.

Afasi og sang

Den nævnte undersøgelse blev ledet af Dr. Teppo Särkämö. Han er leder af PREMUS-projektet, en langvarig undersøgelse med fokus på afasi.

Afasi kan skyldes et slagtilfælde eller en hjernetumor. De ramte oplever vanskeligheder med at kommunikere, både mundtligt og skriftligt. Sygdommen kan også påvirke deres evne til at forstå både talt og skrevet sprog.

I denne undersøgelse testede forskerne 25 afasiramte og deres plejere. Der blev dannet kor med disse frivillige personer. Ved at anvende en teknik, der er kendt som “melodisk intonationsterapi”, fandt de ud af, at patienterne var i stand til at udtrykke sig bedre. Faktisk fandt de det lettere at udtrykke sig ved at synge det, de ville udtrykke, i stedet for at sige det.

Sang kan forbedre hjernefunktionen

Forskerne gennemførte forskellige MR-scanninger på afasi-patienterne. De var i forskellige aldre. Formålet var at fastslå, om sang kan forbedre hjernefunktionen på forskellige stadier af livet.

Forskerne konstaterede, at hjernenetværk, der er forbundet med sang, undergår færre ændringer over tid end netværk, der er forbundet med tale. Med andre ord påvirkes evnen til at tale mere af alder end evnen til at synge.

Forskningslederen påpegede, at “når man synger, aktiveres hjernens frontale og parietale systemer, der er ansvarlige for at regulere adfærd, og der anvendes flere motoriske og kognitive ressourcer, der er forbundet med verbal kontrol og eksekutive funktioner”. Han hævdede også, at ældre mennesker, der synger, har bedre neurokognitive funktioner end dem, der ikke gør det.

Illustration af en aktiv hjerne

Ifølge videnskaben er sang også med til at genoprette nogle af de hjernefunktioner, der tidligere er gået tabt.

Lovende resultater

Teppo Särkämö og hans team fandt i deres forskning frem til, at kormedlemmer klarede sig bedre i neuropsykologiske tests. Desuden udviste de færre kognitive vanskeligheder og viste bedre indikatorer for social integration. Kort sagt forbedrede sangen deres hjernefunktion og gav dem en bedre livskvalitet.

Det ser ud til, at deltagelse i et kor bringer komplekse færdigheder i spil, men samtidig kræver det mindre anstrengelse end at tale. Faktisk menes det, at sang kan forbedre hjernefunktionen selv hos mennesker med Alzheimers. Derfor vil forskere nu begynde at undersøge effekten af sang på disse typer patienter.

Mennesker med Alzheimers har det sværere, da de husker gamle sange, men har store problemer med at lære nye tekster og melodier. Ikke desto mindre mener forskerne, at man ved at stimulere nogle af de hjernenetværk, der fortsat er aktive hos dem, kan få et gennembrud.

Det er muligt, at der kan ske det samme som med afasi-patienterne. Hos disse patienter forbedrede sangen ikke kun deres hjernefunktion, men hjalp dem også med at genvinde den. Selv om disse resultater endnu ikke er signifikante, er der blevet åbnet en lovende ny vej.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Pentikäinen E, Pitkäniemi A, Siponkoski S-T, Jansson M, Louhivuori J, Johnson JK, et al. (2021) Beneficial effects of choir singing on cognition and well-being of older adults: Evidence from a cross-sectional study. PLoS ONE 16(2): e0245666. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0245666.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.