Vi kan alle få gavn af sportspsykologi

14 oktober, 2019
Det har vist sig, at med disse teknikker kan mange atleter få gavn af sportspsykologi. Så hvorfor skulle de så ikke virke på os også? Det vigtigste er at have disciplin og faktisk anvende dem i praksis.

Sportspsykologi er en disciplin, som normalt benyttes af eliteatleter med et mål om af forbedre deres ydeevne ved at bruge bestemte virkemidler. I dag er konkurrencen hård. Faktorer, som ikke var vigtige før, fordi vi ikke tænkte, det kunne gøre en forskel i præstationen, er nu noget, vi betragter som meget vigtige. Meget små forskelle kan udskille dem fra de andre. Og det er her, vi kan få gavn af sportspsykologi.

Vi kan alle få gavn af sportspsykologi og de teknikker, der udvikles. Vi har alle udfordringer, vi skal klare i hverdagen. Vi vil alle gerne blive bedre til det, vi gør.

Atleter ved, at en stor del af deres sejre afhænger af den mentale styrke. De skal bruge koncentration, tillid, en smertetærskel og et mål med det, de vil opnå. Vi kan alle bruge disse ting i vores hverdag. Derfor er det en god ide at lære de taktikker, som sportpsykologer bruger, og indarbejde dem i vores liv.

“Alt, jeg bestemt ved om moral og forpligtigelse hos mennesker, har jeg lært fra fodbold.”

Albert Camus

figurer af atleter

Vi kan få gavn af sportspsykologi med disse tre succesfulde teknikker

Der findes mange brugbare teknikker fra sportspsykologien, men der er tre, som man mest benytter sig af. Det er, fordi de er meget effektive. De tre teknikker er som følger:

  • Visualisering: At forstille sig scenarier og mentalt gennemgå, hvordan du skal reagere i dem. Ideen er at gøre det med så mange detaljer som muligt, og du skal altid visualisere dig selv som en vinder. Solo atleter benytter denne teknik meget, som for eksempel hurtigløbere i atletik.
  • Positiv intern dialog: Forstå, hvad du siger til dig selv, og hvordan du vil svare. Hvis denne dialog er positiv og opmuntrerende, vil den forbedre dine evner. Teknikken bruges meget af folk, som dyrker individuelle sportsgrene som golf eller tennis.
  • Hvis… så: Forestil dig problemerne, som kan opstå i din konkurrence og kom så med strategier eller reaktioner på det, som du vil gøre. Det er en teknik, som styrker selvtilliden.

Du kan måske bedre benytte en af dem end de andre, men du kan også benytte dem alle tre på samme tid. Atleter på et højt niveau bruger dem som en vigtig del af deres træning.

Figur af en krop og hjernen

Et tænkt provokerende eksperiment

I et forsøg på at måle effekten af teknikkerne fra sportspsykologien blev der udført et forsøg. BBC udviklede projektet og udførte det i 2012. Over 44.000 mennesker deltog i forsøget.

Deltagerne skulle gå igennem en række test med et fælles kendetegn: Hver deltager skulle deltage i en situation med stort pres. Forskerne skulle så måle resultaterne kvantitativt og lære deltagerne de tre basisteknikker fra sportspsykologien. Personen gentog så forsøgene og resultaterne var forbløffende.

Paktisk talt forbedrede alle de frivillige deres præstation. Resultaterne var så signifikante, at det fik andre forskere til at spærre øjnene op. Forskerne er stadig i gang med at undersøge resultaterne for at kunne forbedre og finpudse de teknikker, man brugte.

Daglig implementering af teknikker fra sportspsykologien

Der er adskillige områder, hvor de basale teknikker fra sportspsykologien bliver testet. De har næsten alle medført forbedrede resultater i præstationerne. Når det er sagt, så ved vi, at nogle teknikker er mere brugbare i visse situationer end andre.

Mange frygter at tale offentligt

Lad os se på nogle eksempler:

  • Offentlige taler. Eksperter har vist, at teknikken med “hvis… så” virker meget godt, hvis en person har angst for at skulle tale foran forsamlinger. Taktikken styrker personens selvtillid. Ved at forestille sig de mulige vanskeligheder og strategierne for at komme gennem dem, kan man dæmpe frygten.
  • Aktiviteter med høj risiko. Aktiviteter, som involverer høj risiko, kan skabe angst. Forskerne har påvist, at visualiseringsteknikken især er effektiv i denne type situation. Læger, der opererer, har for eksempel gavn af visualisering. De laver et mentalt kort over operationen og oplever en bedre præstation.
  • Stressfyldte sociale situationer. Tænk på situationer med en autoritet for eksempel. Observationer viser, at den bedste teknik her er den positive interne dialog. Det giver personen mere selvtillid og hjælper dem med at håndtere situationen bedre.

Det har vist sig, at med disse teknikker kan mange atleter få gavn af sportspsykologi. Så hvorfor skulle de så ikke virke på os også? Det vigtigste er at have disciplin og faktisk anvende dem i praksis. Du vil komme til at se forskellen – men kun hvis du er vedholdende og bruger dem dagligt.