At undervise i og lære, hvordan man skal tænke

Traditionel uddannelse er løbet tør for ressourcer til at konfrontere hverdagens sociale udfordringer. I dag er der så meget information derude, at vi er nødt til at lære for at identificere tillidsfulde kilder og bruge dem til at opnå viden. 
At undervise i og lære, hvordan man skal tænke
Laura Gómez Domínguez

Skrevet og kontrolleret af pædagog Laura Gómez Domínguez.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Traditionel uddannelse er baseret på en systematisk og mekanisk læringsproces, hvor det primære mål er at memorere. På nuværende tidspunkt er der mange studier, der taler for forskellige måder at undervise og lære på. En af de primære mål med denne uddannelsesrevolution er at lære, hvordan man skal tænke.

Det er sikkert at sige, at vi alle er vidne til det lidt efter lidt. Det primære mål her er at forsyne studerende med redskaber til at søge information selv og tilegne sig det på en kritisk måde.

Det er vigtigt at ændre processerne og forberede studerende, så de er i stand til at foretage gode analyser, løse problemer effektivt og tage gode beslutninger i fremtiden.

Af den årsag, når det kommer til at undervise i og lære, hvordan man skal tænke, er det vigtigt at huske, at alle vores handlinger er baseret på vores tanker. Det vil hjælpe individer fra en meget ung alder med at blive gode tænkere og ikke kun dedikere dem selv til at memorere.

Betydningen af at undervise i og lære, hvordan man skal tænke

I de fleste skoler er der ingen uddannelsesmodeller, der lærer studerende, hvordan man skal tænke. Traditionelle skoler bliver ved med at bruge konventionelle værktøjer, metoder og kortvarige teknikker.

Undervisere bruger næsten al deres tid på at lære studerende, hvordan de skal løse ligninger og memorere tekster, som de formentlig ikke vil huske længere tid end et par dage.

Der er dog andre uddannelsesprofessionelle, der satser på metoder baseret på forståelse, værdien af spørgsmål i stedet for ansvar, og som skaber nye måder at løse problemer på gennem tænkning. For at opnå dette er det også nødvendigt at forny procedurer og redskaber.

Hvad består tænkningsbaseret læring (TBL) af?

Indtil nu er der mange uddannelsesinstitutioner, der har taget et skridt fremad. På en måde har de anerkendt, at traditionelle metoder fokuserer på gentagelse med meget lidt indre mening. Grundlæggende set er denne læringsmodel ikke effektiv, fordi kritisk og refleksiv tænkning ikke sættes i praksis.

Tænkningsbaseret læring (TBL) bidrager med mere bevidst og dybdegående læringFaktisk er det i stand til at ændre den måde, den studerende håndterer ny information på.

Robert Swartz, der er en af de mest indflydelsesrige personligheder i uddannelsesfeltet og skaberen af denne metode, definerer det som en metodologi, der underviser i, hvordan man tænker kreativt og kritisk.

Ydermere forklarer Robert Swartz, at denne metodologi opstod, da han deltog i en historietime i Boston. Underviseren tilbød sine studerende to forskellige historier, de skulle tænke over. Han bad dem om at fundere over, hvilken en af dem de skulle tro på.

I det øjeblik indså Swatz, at disse børn lærte at beslutte, om det, de læste, var noget, de skulle acceptere som tillidsfuldt og pålideligt eller ej. Afslutningsvis fandt han ud af, at man kan gøre brug af dette perspektiv i henhold til alt.

Denne aktive metodologi handler om mere end indholdet. For det første sikrer den, at studerende lærer at tænke og har muligheden for at løse reelle problemer.

For det andet opmuntrer den studerende til at tænke ud af boksen og lave deres egen research omkring forskellige emner. På den måde afhænger læringsprocessen ikke af at memorere, men på internaliseringen af indholdet.

Samarbejdende tænkning i klasseværelset

For at lære at tænke er professoren nødt til at fungere som en formidler. Professoren er nødt til at vejlede de studerende i at løse problemer, cases og projekter. Ved at gøre dette opmuntrer han eller hun dem til at forblive aktive under lektionen.

At undervise i og lære at tænke kræver gruppearbejde. Når alt kommer til alt, fungerer tænkning bedst, når det er samarbejdende. Hvis du deler dine tanker og idéer med dem, der er omkring dig, opmuntrer det til samarbejde. Dette hjælper dermed med at reflektere og dele alle former for læring. 

Børn der arbejder sammen om opgave

At undervise i og lære, hvordan man skal tænke: Vigtigheden af at stille spørgsmål

Dialog er en essentiel ressource til at opnå viden. Allerede i det 5. århundrede f.Kr. forstod Sokrates dets brugbarhed, og han designede en hel metode: Maieutik. Den sokratiske metode anser spørgsmål som en måde at udvikle tænkning på. 

Når det er sagt, fungerer de spørgsmål, der bliver stillet i klasseværelset, som en stimulus for de studerende, som skal forsøge at besvare og/eller fremsætte nye spørgsmål.

Ydermere er spørgsmål brugbare til at øge studerenes evne til at strukturere deres idéer, syntetisere deres responser og forsvare dem gennem fornuftslutning.

Derfor er der en stigning i deres autonomi. Lige pludselig føler de sig selvsikre nok til at udforske ukendte felter. I den forbindelse ved en god underviser, hvilke spørgsmål der er mest hensigtsmæssige i hver situation.

De seks tænkehatte

Edward De Bono skabte teknikken med de seks tænkehatte til at facilitere problemanalyse eller -løsning fra forskellige synspunkter. Det tjener til at stimulere lateral og kreativ tænkning og opmuntrer til parallel tænkning. Det er et alternativ til traditionel fornuftslutning.

De seks hatte repræsenterer seks måder at tænke på. Hver af dem har sin egen farve, der repræsenterer den tankeretning, man kan bruge, når man står over for et problem. I denne teknik skal hver deltager forestille sig at tage en hat af og på for at vise den type af tænkning, de gør brug af.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.