Einstellung effekten - Det at tænke anderledes

Du er som regel for fastlåst på kendte løsninger, når du skal løse et problem

Einstellung effekten er noget at reflektere over, fordi den menneskelige hjerne har svært ved at tænke kreativt, når den skal løse problemer. Folk har en tendens til at bruge de samme strategier under forskellige forhold.

Einstellung effekten er en kognitiv fælde, som de fleste folk falder i ret så tit. Det opstår for eksempel, hvis du vil løse et problem og efter at have analyseret det til bunds og omhyggeligt beslutter, at det ikke har nogen løsning.

Du tænker på den måde, fordi din tænkning er ufleksibel. Du er således ikke i stand til at se tingene fra andre perspektiver.

En ekspert ser ikke alle mulighederne

For at forstå det bedre, er det normalt nok at huske på et almindeligt faktum. Forestil dig en ekspert, der forsøger at løse et problem. Vedkommende vil analysere spørgsmålet og observere det fra tusind forskellige vinkler.

Så kommer der en person ind udefra, observerer omstændighederne og kommer med en forbløffende løsning. En løsning, som eksperten ikke engang havde tænkt over.

Hvad skete der lige der? Jo, den type situationer viser sig somme tider som yderst specialiseret viden. Med andre ord så forsøger man sig med en masse forsøg, tilgange og skemaer af viden uden at give plads til andre muligheder. Man ændrer ikke engang måden at spørge på eller udforskningen af nye perspektiver gennem anderledes tænkning.

Det er et andet faktum, som du skal kende til. Einstellung effekten definerer ikke en bestemt type personer. Det er en mental strategi, der referer til, når din hjerne finder på de samme svar og løsninger. Det er derfor meget svært for dig at være innovativ og original. Det er selvfølgelig et stort problem.

Einstellung effekten eller den kognitive kortslutning

Hvorfor spilde tid på at prøve andre tilgange, når du allerede har din egen strategi til at løse problemer? Denne sætning opsummerer meget fint de kognitive kortslutninger folk får, når de står overfor et problem.

På en måde gør de dette, fordi menneskets hjerne har mange forudfattede ideer. Du arbejder faktisk med dem på daglig basis. Især dem, som sparer dig tid og giver dig en fornemmelse af at være effektiv.

Din tidligere viden står ofte i vejen for at finde en mere kreativ og original tilgang. Det er den klassiske “bedre at bruge den djævel, du kender, end den djævel, du ikke kender”. Det demonstrerer bare, at mennesket er et vanedyr.

Folk vil altid stole mere på deres egne erfaringer end muligheden for at improvisere sig frem og afprøve nye ting. Derfor er de fleste af os meget mere trygge ved “sådan plejer jeg jo at gøre” end “lad os se, hvad der sker”.

Ifølge einstellung effekten er eksperterne mindre kreative

Einstellung effekten blev først beskrevet af dr. Abraham Luchins i 1942. Han afslørede noget, som fik alles opmærksomhed: “Eksperter” er nogle gange de mindst kreative og innovative mennesker. Men hvordan kan det nu være?

Hvis en person har masser af erfaring indenfor noget, så er de mindre tilbøjelige til at stille spørgsmål til sig selv. De sætter sig med et meget kognitivt indsnævret skema, der stoler på deres erfaringer.

Det er derfor, tilstedeværelsen af en “ikke-ekspert” på det område faktisk kan komme med nogle friske og originale ideer. De giver ny værdi til de gamle perspektiver.

Begynd med dig selv og udvikl en mere fleksibel tænkning

Hvem har ikke hørt om at tænke ud af boksen, være åben og fleksibel og lægge vægt på kreativitet sammen med behovet for innovation? Alle ved, at de skal gøre brug af disse måder at tænke på. Det skyldes, at hvis de indfører dem på dit arbejde, livsstil og tænkning, så vil det kunne fremme dit samfunds velvære og fremskridt.

Men du må indrømme, at den forandring ikke altid bliver hilst velkommen. Denne status quo og “lad os gøre, som vi plejer” vinder på de fleste arbejdspladser. Det forklarer, hvorfor einstellung effekten tvinger dig til at tilgå problemerne med usædvanlige løsninger, der kan fremme enhver proces.

Så hvad kan du gøre? Du kan faktisk forandre en masse ting. Begynd med dig selv og opmuntr også andre til at komme med mere innovative, fleksible og åbne løsninger. De er som regel nøglen til de fleste problemer.

Hvordan kan man reducere einstellung effekten?

• Hvis du forsøger at løse et problem, så lad være med at gå efter din første tanke. I stedet skal du se på det med et bredere fokus.
• Kultiver din viden og udvid den. Det kan godt være, at du er ekspert på visse områder, men ved at stole på andres kunnen vil du undersøge en mere ekstensiv horisont og se ting fra flere synspunkter. Det vil også hjælpe dig med at relativere.
• Kontroller din hjernes reaktioner og afvis at være for konform. Det er ret almindeligt at sige ting som “jeg kender det godt” eller “hvorfor skal jeg prøve det på andre måder, hvis jeg ved, at dette virker?” Denne slags tanker fører lige til einstellung effekten. Det skal man altså holde sig langt væk fra.
• Prøv af lade som om, du ikke kender svaret til et kendt problem og lær at løse det helt fra bunden igen.
• Lyt til dem omkring dig, vær opmærksom på andre perspektiver og opmuntr dig selv til at improvisere og træne din hjernes kreative muskler.

Vi kan altså konkludere, at det tager tid at tillægge sig en mere åben og fleksibel og original måde at løse det på. Du skal genuddanne din hjerne. Derfor er du nødt til at aflægge dig dine tidligere erhvervede kompetencer. Træn dig selv op til en ny tilgang, så du hele tiden lærer noget i processen.