Udenlandsk accent syndrom: Årsag og behandling
Udenlandsk accent syndrom (UAS) er sjælden både i sit udtryk og sin manifestation. Kan du forestille dig at vågne op en dag og tale med et andet lands accent? I dagens artikel vil vi gå i dybden omkring denne foruroligende adfærd.
Vi taler hér om et fænomen, beskrevet af den franske neurolog, Pierre Marie, i 1907. Han talte om en sag, der handlede om en person fra Paris, der vågnede op efter et slagtilfælde og havde en accent som en person fra Alsace.
UAS er en sjælden neurologisk taleforstyrrelse, som er dokumenteret i omkring 20 specifikke undersøgelser. En persons tale begynder at lyde underlig for andre.
Dette er konsekvensen af en hjerneskade, hovedsagelig subkortikal. Lidelsen kan medføre en følelse af tabt identitet, eftersom den berørte patient ikke kan lade være med at tale med en anden accent, og fordi det sker så pludseligt.
Symptomerne kan fortsætte i måneder eller år, men de kan også forsvinde spontant og gradvist. I et få antal af sager har taleforstyrrelserne manifesteret sig hos personer med psykiatriske lidelser, skizofreni og konverteringsforstyrrelser.
Derudover er mange af patienterne ikke klar over, at deres accent har ændret sig, og bliver overraskede, når nogen pointerer det.
“Mit sprogs begrænsninger er min verdens grænse.”
-Ludwig Wittgenstein-
Symptomer på udenlandsk accent syndrom
Dette syndrom er klinisk karakteriseret ved følgende mangler:
- Segmentale. Der er en større ændring af vokaler end konsonanter. Ændringen i vokalernes udtaletid er også kortere hos nogle patienter og længere hos andre. Som det sidste er der ændringer og fejl i udtale i konsonanterne.
- Prosodiske. Dette handler om rytme og intonation af ordene. Forskere har observeret, at der er en dårligere timing imellem stavelser, indsættelse af vokaler, samt dårlig overgang mellem ord.
Hovedproblemerne er:
Ændringer i grammatiske, artikulære og prosodiske elementer uden at manifestere vanskeligheder med at forstå og udtrykke sprog. Endvidere uden fonetiske deformationer.
- Mangel på flydende sprog manifesterer sig ligesom ved afasi og apraksi. Men i modsætning til disse taleforstyrrelser synes en persons output ikke at være patologisk; det lyder bare underligt.
Der findes ingen beviser for, at en person ændrer sig i sin funktion af daglige rutiner. Dog fører de følelsesmæssige implikationer af denne lidelse ofte til psykosociale konsekvenser for den berørte person. Faktisk beskrives dette i mange undersøgelser.
“Der er intet som sproget, der kan spore forbindelsen til gamle nationer.”
-Samuel Johnson-
Årsager
Udenlandsk accent syndrom er en pludselig opstået lidelse, som ændrer mønstret af et indfødt sprog. Det gør den på en sådan måde, at både patienten selv, familiemedlemmer og fagfolk alle oplever en ændring af accenten.
Blandt hovedårsagerne er cerebrovaskulære ulykker og kraniocerebrale traumer, som påvirker områder, der er relateret til sprog og udtrykkelse. Derudover er der andre patologier som multipel sklerose, hjernetumorer og anæstesi.
UAS kan fortsætte i måneder eller forsvinde spontant eller gradvist. Imidlertid findes der eksempler på personer, som har haft behov for tale- og kognitiv terapi. Dette skyldes, at syndromet kan have alvorlig psykisk indvirkning på patienten, når tiden går, uden at personen genvinder sit sande sprog. Nogle gange kan de slet ikke huske det.
De mest almindelige behandlingsformer er, i disse tilfælde, terapi og sprogteknikker, som tillader patienten, enten helt eller delvist, at genvinde den samme diktion, som inden syndromet indtraf.
Derudover bruger sprogterapeuter teknikker som accentreduktion og lærer personen, hvordan man bevæger sine læber eller sin kæbe på en speciel måde.
I 2010 kombinerede forskere ved universitetet i Malaga disse rehabiliteringsteknikker med donezepil, et stof, som bruges til behandling af alzheimers.
Denne dobbelte behandlingsmetode viste sig at have en fremragende virkning på personer, der var berørte af syndromet.
Andre teknikker kan omfatte maskeret auditiv feedback, forsinket auditiv feedback og auditiv feedback med frekvensændring.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Buentello-García, R. M., Martínez-Rosas, A. R., Cisneros-Franco, J. M., & Alonso-Vanegas, M. A. (2011). Síndrome de acento extranjero. Archivos de Neurociencias, 16(3), 167-169.
González-Álvarez, J., Parcet-Ibars, M. A., Ávila, C., & Geffner-Sclarsky, D. (2003). Una rara alteración del habla de origen neurológico: el síndrome del acento extranjero. Revista de neurología, 36(3), 227-234.
https://www.webconsultas.com/curiosidades/sindrome-del-acento-extranjero
Marie P, Foix C. Les aphasies de guerre. Rev Neurol (París) 1917; 24: 53-87.
Mato Díaz, R., Ricart Menéndez, R. C., Sotomayor Álvarez, M., & Méndez Amador, T. (2018). Síndrome de acento extranjero. Geroinfo, 13(3), 1-8.