Traumerelateret dissociation og dens behandling

Traumerelateret dissociation afkobler personen fra virkeligheden og forårsager en stor social ubalance. Find ud af mere her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 17 juli, 2023

Traumerelateret dissociation er et begreb, der rejser mange spørgsmål og nogle misforståelser. For det første må vi forstå, at det ikke er et udtryk for svaghed, og at det heller ikke er en patologisk mekanisme. Det er en adaptiv psykologisk reaktion, der hjælper personer med at håndtere en smertefuld begivenhed.

Det menneskelige sind bruger dissociation til at adskille individet fra den negative oplevelse og dermed dæmpe den følelsesmæssige smerte. Men denne sofistikerede overlevelsesressource har en psykologisk omkostning. Faktisk kan det fragmentere individets hukommelse og identitet. Det er en kompleks mental virkelighed, som vi vil udforske i denne artikel.

Traumerelateret dissociation

Traumerelateret dissociation er en neuropsykologisk forsvarsmekanisme, der søger at adskille individet fra eksterne og interne oplevelser for at reducere smerte. Det slører personens hukommelse og distancerer ham/hende fra visse tanker og følelser. Hvis erindringen om en dramatisk begivenhed hele tiden lå forrest i hukommelsen, ville man jo føle sig fuldstændig overvældet.

En undersøgelse foretaget af University of Maryland (USA) tyder på, at virkningen af denne dimension er blevet negligeret. De foreslår, at der er behov for større bevidsthed om dissociative processer, fordi de korrelerer betydeligt med selvdestruktiv og selvmorderisk adfærd.

Selvom det er sandt, at denne reaktion søger at beskytte individet mod lidelse, har et fragmenteret sind på lang sigt enorme konsekvenser på alle niveauer.

Symptomer knyttet til dissociation

Traumerelateret dissociation virker ved at mobilisere forskellige neurologiske områder for at regulere indtrykket af den smertefulde erindring og den deraf følgende lidelse. Den cerebrale amygdala aktiverer produktionen af kortisol, og centre som den præfrontale cortex holder op med at fungere normalt. Hippocampus, centret for følelsesmæssig hukommelse, bliver også dysreguleret.

Det betyder følelsesmæssig følelsesløshed, hukommelsessvigt og en reduceret evne til refleksion og ræsonnement.

En artikel skrevet af University of Leiden (Holland) understreger, at denne mekanisme er en ekstremt kompleks proces, der er til stede i tilstande som posttraumatisk stresslidelse, dissociativ identitetsforstyrrelse og borderline personlighedsforstyrrelse. Det er nyttigt at vide, hvordan symptomerne udvikler sig:

• Angst.
• Selvmordstanker.
• Isolering af følelser.
• Tvivl om identitet.
• Vedvarende følelser af angst.
• Søvnforstyrrelser, såsom mareridt.
• Anhedoni eller manglende evne til at føle glæde.
• Selvdestruktiv adfærd som f.eks. selvskade.
• At være ude af stand til at huske bestemte perioder.
• Afbrydelse af forbindelsen til sig selv og verden omkring sig.
• At gå et sted hen og ikke vide, hvordan man kom derhen.
• Har flashbacks (korte erindringer om traumatiske begivenheder).
• Oplever følelsen af, at mange stimuli og oplevelser ikke er virkelige.

Typer af traumerelateret dissociation

Ifølge Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders ( DSM-V) kan traumerelateret dissociation manifestere sig på følgende tre måder:

• Dissociativ amnesi. Efter en eller flere traumatiske oplevelser udvikler personen huller i sin hukommelse og glemmer visse fragmenter før eller efter den negative oplevelse.
• Depersonalisation/derealisation. Dette får personen til at føle, at han/hun er uden for sin egen krop. Han/hun tror også, at det, der sker eller omgiver ham/hende, ikke er virkeligt.
• Dissociativ identitetsforstyrrelse. Denne tilstand blev tidligere kaldt multipel personlighedsforstyrrelse. Patienter, der lider af den, antager forskellige identiteter som reaktion på traumer. En artikel offentliggjort i The Journal of Mental Science hævder, at denne tilstand er en alvorlig form for posttraumatisk stress. Desuden er det en kompleks tilstand at diagnosticere og behandle.

Oprindelsen til traumerelateret dissociation

Traumerelateret dissociation opstår som regel efter en overlejring af flere traumatiske begivenheder. Det opstår ikke altid efter en specifik begivenhed, som f.eks. tabet af en elsket person. Men mennesker, der er blevet misbrugt siden barndommen, har større risiko for at udvikle denne psykologiske forsvarsmekanisme.

Universitetet i Torino (Italien) gennemførte en undersøgelse, der hævder, at flere traumatiske oplevelser sætter den mentale funktion i fare, og dissociation opstår. Den slags begivenheder, der kan udløse disse barske realiteter, er som følger:

• At leve i en krigszone.
• At vokse op i en dysfunktionel familie.
• At blive mishandlet eller misbrugt gennem flere år.
• At leve i et dårligt stillet eller ugunstigt socialt miljø.
• At være vidne til voldelige begivenheder over længere tid.
• Arbejde i årevis i et truende og meget stressende miljø.

Behandling af traumerelateret dissociation

Når man behandler traumerelateret dissociation, tager terapeuten altid udgangspunkt i den enkelte klients behov og særlige virkelighed. Som det påpeges i en artikel offentliggjort i Indian Journal of Psychiatry, skal der etableres en passende diagnose, der udelukker andre årsager, mulige komorbiditeter og prædisponerende traumatiske og personlighedsmæssige faktorer.

Lad os se på de strategier, der anvendes til at tackle denne virkelighed, og de nyttige terapeutiske modeller.

Strategier og behandlinger

• Fremme en sund selvopfattelse.
• Ændre skadelige tankemønstre.
• Udvikle sunde mestringsevner.
• Fremme evnen til fysisk og følelsesmæssig selvregulering.
• Reducere den konstante overaktivering af centralnervesystemet.
• Opmuntre personen til at opstille nye mål og betydninger.
• Fremme en forbindelse til de fysiske fornemmelser i kroppen som en måde at håndtere følelsesmæssig smerte på.
• Guide klienten til at acceptere den følelsesmæssige smerte, der er forbundet med dissociation, og gradvist integrere hans/hendes egen identitet.
• Gør det lettere for klienten gradvist at bearbejde den traumatiske oplevelse.
• Der er ingen grund til, at klienten genbesøger de traumatiske minder. Det er mere hensigtsmæssigt at behandle hans/hendes følelser og dysfunktionelle tanker og skabe en sundere adfærd.

Passende terapier til dissociation

En af de mest udbredte terapeutiske tilgange til dissociation er EMDR-terapi eller øjenbevægelsesdesensibilisering og reprocessering. Forskning offentliggjort i The Permanent Journal fremhæver, at EMDR er en af de mest effektive behandlinger for alle traumatiske processer. Andre terapeutiske teknikker, der er nyttige, er som følger:

• Kognitiv behandlingsterapi. Det er en praktisk model til at håndtere tilfælde af seksuelt misbrug og mishandling.
• Psykoaktive stoffer. Det er et alternativ, der værdsættes af læger og psykiatere i den fortsatte behandling af følelsesmæssig dissociation.
• Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi. Takket være teknikker som kognitiv omstrukturering, følelsesmæssig regulering og eksponering for aversive stimuli integrerer klienten sine smertefulde oplevelser.
• Somatiske terapier. Disse arbejder ud fra idéen om, at dissociation efterlader et dybt aftryk af lidelse i den fysiske sfære. Ved at håndtere fornemmelser og somatisk ubehag reduceres klientens følelsesmæssige smerte gradvist.

Afsluttende anbefalinger

Dissociation er en nyttig mekanisme i sindet, men i det lange løb hæmmer den vores livskvalitet. Det er sandt, at der er visse minder, oplevelser og billeder, som aldrig bør vende tilbage til vores bevidsthed. Men traumatiske oplevelser skal altid bearbejdes og integreres i den traumatiseredes identitet, så lidelsen bliver mindre.

Det er formålet med psykologisk terapi. Så tøv ikke med at bede om specialiseret hjælp, hvis du har brug for det.