Theory of mind: Nøglen til interpersonel kommunikation

november 6, 2019
Folk sammenligner ofte hjernen med en computer. Den er som en maskine med ét hovedformål: At reducere den usikkerhed, som er omkring dig. Et studie af Dr. John Anderson ved The University og Michigan viser, at hjernens forudsigelige natur forklarer, hvorfor theory of mind er så vigtig i sociale situationer.

Theory of mind handler om menneskers sociale kontakt. Takket være theory of mind kan man udlede en andens persons intentioner, tanker og ønsker og justere sin adfærd i overensstemmelse med det.

Theory of mind er en socio-kognitiv evne, som gør dig i stand til at kommunikere med andre mennesker. Denne evne rækker langt ud over troen på, at du ved, hvad en anden tænker eller føler på et givent tidspunkt.

Theory of mind handler om at forstå, at dét, en anden person føler og tænker, kan være helt anderledes, end det, du selv tænker og føler på det samme tidspunkt.

Gregory Bateson, en engelsk psykolog og antropolog, introducerede dette koncept og gav os nøglen til at forstå en stor del af vores sociale opførsel. Theory of mind gør det muligt for dig at erkende, at menneskerne omkring dig har tanker og følelser, som adskiller sig fra dine egne.

Så mennesker er altså, ligesom mange andre dyr, nødt til at kunne forudsige andres reaktioner. Du bliver nødt til at kunne mærke, hvad andre evt. kunne tænke og føle, så du kan justere din adfærd på en passende måde. Vi taler dermed om en række af sofistikerede kognitive processer, en slags “cutting-edge” teknologi på et følelsesmæssigt plan.

“Vi er, hvad vi tænker. Alt, vi er, kommer fra tanken. Med vores tanker, former vi verden.”
-Buddha-
Statue af Buddha med sommerfugle belærer om buddhistisk psykologi

Theory of mind: Den vigtigste socio-kognitive evne

Man taler ofte om, at empati er den vigtigste evne for at skabe menneskelige relationer. Det er sandt, at empati er en grundlæggende social lim, som hjælper os med at relatere til andre og forstå nye perspektiver. Når det er sagt, er det også sandt at sige, at theory of mind faktisk er langt mere vigtig for sociale relationer, end empati.

Empati er det, som gør, at du forstår, at andre kan føle det samme som dig, imens Bateson´s teori gør dig i stand til at forstå, at din og min virkelighed kan være meget forskellig.

Theory of mind hjælper dig for eksempel til at forstå, at jeg måske lyver for dig. Endvidere giver det dig forståelsen af, at du måske reagerer helt anderledes end en anden person på den samme stimulus.

Alle disse processer er grundlæggende for sociale relationer. Hjernen gør et fantastisk stykke arbejde for at holde mennesket i live, tilpasse sig og knytte meningsfulde bånd til andre mennesker.

Et begavet barns hjerne har områder, der er mere udviklede end hos almindelige børn, hvilket illustreres af blomstrende hjerne

Hjernen er en “forudsigelsesmaskine”

Folk sammenligner ofte hjernen med en computer. Den er som en maskine med ét hovedformål: At reducere den usikkerhed, som er omkring dig. Et studie af Dr. John Anderson ved The University of Michigan viser, at hjernens forudsigelige natur forklarer, hvorfor theory of mind er så vigtig i sociale situationer.

Mennesker har brug for at kunne forudsige mere end blot andre folks adfærd. Det er også vigtigt at forstå deres intentioner, viden, tro og følelser. Når man kan det, kan man justere sin adfærd med disse faktorer for øje.

Det er interessant at bemærke, at dyr også har denne sofistikerede evne. Nogle fascinerende studier har vist, at chimpanser kan forudsige visse typer adfærd hos andre. De ved, hvordan de bedrager potentielle rivaler og endda letter proaktiv adfærd, der er til gavn for gruppen.

Har alle denne evne?

Undersøgelser om menneskets udvikling viser, at evnerne i forbindelse med theory of mind viser sig hos børn fra ca. fire-års alderen. Det er der, hvor børn begynder at udvikle mere abstrakte og sofistikerede tanker. De begynder at forstå, at andre mennesker også har intentioner, vilje og andre meninger.

På den anden side er det værd at nævne, at visse personer ikke har denne evne. Simon Baron-Cohen fra the University of Cambridge har samlet en lang række undersøgelser omkring theory of mind og autisme. Hans research foreslår, at personer på autismespektret har alvorlige mangler, når det kommer til theory of mind.

Vi ved for eksempel, at børn og voksne på autismespektret udviser en vis empatisk adfærd. De forstår andres smerte og bekymring. Dog synes de at have problemer med at forudsige andre menneskers adfærd. 

Det er svært og forvirrende for dem at være i sociale sammenhænge, fordi de ikke kan fornemme, hvad andre tænker og føler. Personer med ASF har problemer med at forstå, at andre kan tænke, føle og reagere anderledes end dem selv.

Personer med skizofreni er i samme situation. Det er meget vanskeligt for dem at skabe relationer med andre og skelne mellem egne og andres mentale tilstand.

Billede af sløret menneske symboliserer theory of mind

Theory of mind til overlevelse

John Locke sagde engang, atmennesket glemmer altid, at lykken er disponeret af sindet og ikke en tilstand af omstændigheder.”  Læren om sindet er et af de mest fascinerende emner – og samtidigt et af de mest komplekse.

Mennesker, og andre dyr, har evnen til at knytte bånd med hinanden for at kunne forstå andre. På denne måde bliver man bedre til at tilpasse sig sine omgivelser og dermed overleve.

Der er dog en interessant ting ved theory of mind. Takket være denne evne, kan vi bedre forstå andre mennesker og forudsige adfærd, tanker og følelser, så vi kan justere vores adfærd. Alligevel er endemålet ikke altid smukt. På grund af theory of mind kan man være i stand til at manipulere og snyde andre.

Konklusionen er, at det er op til den enkelte at bruge denne fantastiske evne godt, aldrig ondt.

  • Anderson, J. R., Bothell, D., Byrne, M. D., Douglass, S., Lebiere, C., & Qin, Y. (2004, October). An integrated theory of the mind. Psychological Review. https://doi.org/10.1037/0033-295X.111.4.1036
  • Baron-Cohen S, Taler-Flusberg H, Cohen DJ, eds. Understanding other minds. Perspectives from developmental cognitive neuroscience. 2 ed. New York: Oxford University Press; 2000.
  •  Baron-Cohen S. Are autistic children ‘behaviorists’? An examination of their mental-physical and appearance-reality distinctions. J Autism Dev Disord 1989; 19: 579-600.
  • Carlson, SM, Koenig, MA y Harms, MB (2013). Teoria de la mente. Revisiones interdisciplinarias de Wiley: Ciencia cognitiva , 4 (4), 391–402. https://doi.org/10.1002/wcs.1232