Thanatos: Er dødslysten så negativ, som den lyder?

I denne artikel vil vi se på Thanatos - dødslysten - en teori udviklet af Freud. Men er dødslysten så negativ, som den lyder?
Thanatos: Er dødslysten så negativ, som den lyder?

Sidste ændring: 15 november, 2019

Måske er få navne så skumle, som hvad psykoanalysikere har navngivet dødslysten. Selvom denne lyst altid er ødelæggende, er den dog ikke vores overlevelses fjende, så længe vi lærer at håndtere den ordentligt.

Nogle livserfaringer er dybt hjerteskærende. De fylder os med følelsen af stor tomhed, som stammer fra idéen om, at alt er tabt. I disse øjeblikke bliver dødslysten stærkere, som om den på en måde drager nytte af den interti, som lader til at trække os ned i intetheden.

Ifølge psykoanalyse – et studieområde grundlagt af Sigmund Freud, som lægger vægt på det ubevidste – fører alle menneskelige lyster til handling. De har en kraft i sig selv, som får os til at handle på en eller anden måde.

Dets mål er at tilfredsstille spændingen, som er blevet produceret. Denne spænding er forbundet med et specifikt organ i vores krop og genstanden, som forårsagede spændingen.

I denne artikel vil vi vise dig, at lyster ikke altid er seksuelle, og at “dødslysten” er noget, vi har brug for. Derudover vil vi vise dig, hvad dødslysten handler om, hvorfor den kaldes Thanatos, hvordan den manifesterer sig selv i vores liv og hvorfor den ikke altid er negativ.

Trist kvinde oplever dødslysten

Hvad er dødslysten?

Thanatos, eller dødslysten, er en ubevidst impuls, som driver os mod absolut hvile eller med andre ord ikke-eksistens. Den skubber os til selvødelæggelse, til fuldstændig tilintetgørelse. Det er et koncept, som går hånd i hånd med vores lyst til at leve, som er det fuldstændig modsatte: Lysten til at skabe sig selv.

Thanatos og vores lyst til at leve går hånd i hånd. De kæmper altid mod hinanden for at kunne opnå en balance. Denne balance er essentielt bevarelsen af os selv. Det faktum, at Thanatos er en ødelæggende kraft, betyder ikke, at det altid er negativt. Dette betyder heller ikke, at vores lyst til at leve altid er positiv.

Dødslysten og dens manifestationer

I forbindelse med psykoanalyse skræmmer bestemte koncepter os på grund af deres kompleksitet. På grund af dette bliver de ikke anvendt eller simpelthen smidt væk i mange tilfædle.

Her er nogle af de måder, dødslysten manifesterer sig på:

Aggressivitet

Når vi bliver aggressive, kan dette føre til ødelæggelse af  andre personer, genstande (naturlige eller andet) eller os selv. Vi prøver bevidst at forårsage skade. Faktisk påstår Sigmund Freud i sin bog, Civilization and its Discontents, at aggressivitet er den største forhindring for udviklingen af kultur.

Mentale sygdomme

Nogle mentale sygdomme fører til selvskade. Et tydeligt eksempel på dette er borderline personlighedsforstyrrelse.

Projektion

Dette er en forsvarsmekanisme, hvor i vi projekterer på andre, hvad der egentlig sker for os.

Mishag

Når noget har tendens til ikke at tilfredsstille os eller forårsager os kvaler eller ubehag, så manifesterer dødslysten sig.

Andre principper

Dødslysten er også relateret til andre principper. Den er forbundet med princippet om realitet, som er det, der hjælper os med at regulere vores liv. Princippet om nydelse er på den anden side relateret til tilfredsstillelsen af lyster.

Det er sådan, vi lever selvsikkert i et samfund. Freud argumenterede dog for, at det er endnu mere forbundet med princippet om nirvana – konceptet om intethed, total hvile og død.

En mand, der skjuler ansigt bag hænder, lader dødslysten overtage

Dødslysten er også positiv

Selvom Thanatos kan føre os på veje mod selvødelæggelse, er dets påvirkning ikke altid negativ. På den ene side udvikler mennesker modstandskraft i situationer, hvor de har prøvet at ødelægge sig selv.

På den anden side er dødslysten også relateret til hvile, hvilket er ekstremt nødvendigt for vores overlevelse. Hvis vi tænker på det på denne måde, som noget, der hjælper os med at tilpasse os, så vil vi fjerne de mørkere konnotationer, som vi som regel forbinder det med.

Men hvordan hjælper det os med at tilpasse os? På grund af det simple faktum, at i mange situationer giver det os mulighed for at kæmpe og forsvare os selv. Freud forbinder det også med øjeblikket med orgasme.

På den ene side skubber vores lyst til at leve os til at nå seksuel nydelse, men på den anden side kan Thanatos være forbundet med øjeblikket med frigivelse eller tilbagevenden – en tilbagevenden til hvile efter anstrengelsen.

Foruden dette giver dødslysten os også mulighed for at adskille os selv fra andre. Dette giver os mulighed for at have en identitet, være autentisk og undgå for meget forbindelse med disse genstande. Kort sagt er Thanatos lige så ødelæggende, som det er genskabende.

Det er grundlæggende for overlevelse og fungerer sammen med vores lyst til at leve. Det er en unik styrke, som hjælper os med at lære noget omkring os selv og livet.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Freud, S. (1976/1920). Más allá del principio del placer. Obras completasBuenos Aires: Amorrortu.
  • Freud, S. (2016). El malestar en la cultura. (Vol.328). Ediciones Akal.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.