Eksistentielt tomrum: Når livet er meningsløst
Et eksistentielt tomrum er en krise af meningsløshed. En følelse af mavepine, der gør livet meningsløst. Et sted, hvor der kun er lidelse og afkobling fra den omgivende verden.
Livet er meningsløst. Det er den primære overbevisning blandt dem, der føler en ligegyldighed over for livet. Folk, der føler vægten af uretfærdighed og en form for afkobling til alt, der omgiver dem. Med andre ord, føler de et eksistentielt tomrum.
De er, som regel, reflekterende folk, der tænker over dybe anliggender, såsom død eller mangel på frihed, og de kan ikke komme af med et eksistentielt tomrum, der æder dem op indefra. Det er et tomrum, som samfundet bidrager til, ved konstant at sende beskeder omkring, hvad der er værdifuldt eller ej, og om at få øjeblikkelig tilfredsstillelse.
Men, de jagter også konstant nydelse med målet om at dulme deres lidelser. Problemet er, at de ikke rigtig er opmærksomme på den tomhed, de føler.
For nogle folk, er der ikke noget godt svar på spørgsmålet “hvad er livet værd at leve for?”. Der er ikke noget, der fuldender dem, noget der tilfredsstiller dem, og det er præcis det, der fanger dem i den psykiske tilstand af lidelse. I de fleste tilfælde, ender denne situation ud i dyb depression eller selvdestruktiv adfærd.
Et eksistentielt tomrum er en krise af meningsløshed, og det er resultatet af at se sig selv som en, der ser verden med et anderledes perspektiv, grundet uoverensstemmelser, eller som nogen, der bliver drevet væk af konstant jagt på nydelse for at undgå lidelse. Det er et udbredt fænomen i nutidens verden, så lad os dykke dybere ned i det.
Eksistentielt tomrum: I afgrundens dyb
Meningen med livet, der udvikler sig i dit sind, kan smuldre, når dine mål ikke ender ud, som du ønsker det. Når der er en stor forskel mellem forventning og virkelighed, kan du føle dig virkelig skuffet.
Når en kritisk situation truer følelsen af sikkerhed og vished, og du ikke har ressourcerne til at håndtere dem, kan du også føle dig frustreret.
Alt dette fører til en dyb tilstand af eksistentiel frustration, og nogle gange til en smertefuld afgrund. Det er som om, du bærer en ørken inden i dig, hvor absurditet definerer eksistens, og enhver evne til at forbinde dig med andre mistes.
Psykolog, Benjamin Wolman, kalder dette en “eksistentiel neurose”, og han definerer det som:
“…at mislykkes med at finde mening med livet. Det er en følelse, du har, hvor du ikke har nogen grund til at leve, at kæmpe, at håbe… en følelse af, at du ikke er i stand til at finde et formål, en retning i livet. Du tror, at selvom individer lægger en indsats i deres arbejde, har de ikke rigtig nogen ambition.”
Det sociale aspekt
Nogle forfattere, såsom psykoterapeut, Tony Anatrella, udpeger, at mangel på mening stammer fra den konstante jagt på at tilfredsstille sit eget ego, da det er selviske handlinger, der afholder dig fra at nå selvfortræffelighed.
Så, du kan måske være fokuseret på alle dine individuelle ønsker, og udvande de sociale aspekter, såsom sameksistens, solidaritet eller respekt.
Når du ikke forstår virkeligheden, og din hensigt om at være glad bliver dit mål, er der en stor risiko for at opleve et eksistentielt tomrum. Behagelige, kortvarige følelser, såsom glæde, kan skabe velbehag, men ikke selvaktualisering. Som med enhver anden nydelse, kan de være afhængighedsskabende eller slavebindende.
På den ene eller anden måde, er du nødt til at gøre noget med dit liv. Det skal ikke blot være godt for dig, men også skabt af dig. Derfor, er meningen med livet relateret til den skæbne, du ønsker og har brug for. For gennem det ønske, kan du forvente at udvikle dig selv frit.
Når du føler dig glad, er det her, din frihed overvinder skillelinjen med immanens, og du vil forstå, at meningen med livet ikke er materiel eller begrænset, men meget mere end dette.
Men, når tingene ikke går, som du forventede, kan en mangel på mening med livet føre dig til afgrunden af et eksistentielt tomrum.
Menneskelig noetisk dimension
Ifølge den australske psykiater, Viktor Frankl, har mennesker, hovedsageligt, tre dimensioner:
- Somatisk dimension, som inkluderer kroppen og det biologiske område.
- Psykisk dimension, der indebærer den psykodynamiske virkelighed, eller både det psykiske og emotionelle univers.
- Noetiske eller spirituelle dimension, der dækker over sjælens fænomenologi. Derfor, går denne dimension ud over de andre to. Ydermere, takket være denne, kan mennesker udvikle et sundt liv, set fra en psykologisk synsvinkel.
Så, når du føler en dybsindig følelse af apati, betyder det, at du er i en konflikt med din spirituelle dimension. Du kan være ude af stand til at behandle dine sår, eller identificere dem i det hele taget.
Du føler dig ude af stand til at finde en grund til at leve. Derfor, drukner du i lidelser, og du oplever en mangel på sammenhæng og formål. Med andre ord, er dette et eksistentielt tomrum.
Sociale og individuelle værdier
Frankl understreger, at måden, hvorpå man kan finde mening, ligger i ens værdier. Social bevidsthed er det, der hjælper det med at komme op til overfladen. Men, selvom værdier kommer fra personlig intimitet, har de det med at ende med at blive universelle værdier, der passer til nogle kulturelle, religiøse eller filosofiske systemer.
Derfor, er det, at forbinde med andre, såvel som at have kærlige bånd, vigtigt for ikke at miste meningen med livet, så længe du ikke gør andre folk ansvarlig for din egen glæde. På en måde, har et meningsfuldt liv rødder i sociale fakta.
Den franske sociolog og filosof, Drukheim, beskriver tydeligt manglen på sociale fakta, og hvad det indebærer:
“[når et individ] er individualiseret ud over et bestemt punkt, hvis han separerer sig selv for radikalt fra andre væsener, mænd eller ting, finder han sig selv isoleret fra samme ressourcer, som han bør nære sig fra, og han har intet at relatere til. Ved at lave et vakuum omkring sig, har han lavet et vakuum i sig selv, og han har intet at reflektere over mere, end sin egen ulykkelighed. Han har ingen andre objekter af meditation, end den tomhed, der er inden i ham, og den tristhed, der er konsekvensen heraf.”
Udforsk dig selv, før du forsøger at finde en mening med livet
Men, det handler ikke om at pege fingre eller lede efter en redningsmand. I stedet, handler det om at have en reflekterende og ansvarlig attitude. Det gør det muligt for dig at udforske dig selv. Det handler om at finde et formål, og komme ud af det eksistentielle tomrum.
Det er også belejligt at anerkende, at der er adskillige måder, hvorpå man kan definere meningen med livet: Lige så mange, som der er folk i verden. Faktisk, kan enhver af os ændre vores formål med livet gennem vores rejse i livet.
Derfor, er det, der betyder noget, ikke meningen med livet generelt. Meningen er i et givent øjeblik, ligesom Viktor Frankl sagde.
Desuden, udtalte Frankl, at vi ikke bør udforske meningen med livet, men i stedet bør vi udforske os selv. Ansvarlighed er den fortrolige essens af vores eksistens: Find meningen med livet ved at finde dig selv.
Ændr din attitude for at komme ud af et eksistentielt tomrum
Selv, hvis du har investeret tid, energi, indsats og dit hjerte, er livet nogle gange uretfærdig. Selvom det er forståeligt at føle sig skidt tilpas, har du to muligheder: Enten kan du acceptere, at du ikke kan ændre det, der allerede er sket, og opføre dig som et offer, eller acceptere det faktum, at du ikke kan ændre noget, foruden din attitude over for det.
Du er ansvarlig for dine egne handlinger, følelser, tanker og beslutninger. Det er derfor, du har muligheden for at beslutte dig for, hvad du vil føle dig ansvarlig for.
Meningen med livet vil derfor hele tiden ændre sig. Hver dag og hvert øjeblik har du muligheden for at tage en beslutning. Den vil afgøre, hvorvidt du er fanget i en situation, eller om du vil reagere med værdighed, lytte til dit sande jeg, frigøre dig fra nydelsesfælder og øjeblikkelig tilfredsstillelse.
“Et menneskeligt væsen er ikke en ting blandt andre; ting afgør hinanden, men mennesket er ultimativt selvafgørende. Det, han bliver, inden for grænserne af bevilling og miljø, har han skabt ud af sig selv.”
-Viktor Frankl-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Adler, A. (1955): “El sentido de la vida”. Barcelona, Luís Miracle.
- Bauman, Z. (2006). Modernidad líquida. Buenos Aires: Fondo de Cultura Económica.
- Frankl, V. (1979): “Ante el vacío existencial”. Barcelona, Heder.
- Rage, E. (1994): “Vacío existencial carencia de un sentido vital”, Psicología Iberoamericana., 2(1): 158-166