Teorien om skeen: Et nyttigt værktøj for dem, der lider af kronisk sygdom

Har du en kronisk sygdom? Har du en psykisk lidelse? Hvis ja, ved du, hvad det koster dig at bevare din energi i det daglige. Faktisk kan du ofte føle, at den mentale og følelsesmæssige styrke, du har tilbage, svarer til en teskefuld.

Teorien om skeen er en metafor, der bruges til at beskrive den mængde mental eller fysisk energi, som en person har til at udføre sine daglige aktiviteter. I praksis bruges den til visuelt at repræsentere, hvor meget energi en person med en kronisk sygdom kan have. Desuden hvordan disse mennesker er nødt til at planlægge deres dage i overensstemmelse hermed.

Det er en virkelig interessant tilgang. I virkeligheden tales der nemlig alt for ofte ikke om de ekstra byrder, som mennesker, der lider af kroniske sygdomme, skal håndtere.

F.eks. vil en person, der lider af fibromyalgi, have store vanskeligheder med at planlægge sine dage, fordi vedkommende ikke ved, hvor meget energi han/hun har til at gå på arbejde, købe ind, passe sine børn osv.

Det samme gælder for den deprimerede person eller barnet med autisme. Faktisk er de daglige gøremål ofte ekstremt vanskelige for dem, der lever med et fysisk eller psykisk helbredsproblem. Dette er imidlertid en ofte overset eller misforstået realitet. Faktisk betegner nogle mennesker dem endda som svage eller dovne.

Hvad antyder teorien om skeen?

Mange mennesker identificerer sig med begrebet “spoonie”. Faktisk har mænd og kvinder i alle aldre dannet fællesskaber med det formål at udveksle erfaringer og opnå social anerkendelse. Det var Christine Miserandino, der først postulerede teorien om skeen i 2003 gennem en artikel, hun skrev på sin personlige blog But You Don’t Look Sick.

Miserandino udviklede sin teori på grund af en personlig oplevelse, da en veninde spurgte hende, hvordan det var at leve med lupus.

For at illustrere, hvordan hun havde det, brugte hun skeer til at vise sin veninde, hvor meget energi hun havde tilbage til den pågældende dag. Hun viste også, at hun til tider var tvunget til at “låne” fremtidige skeer for at udføre sine daglige opgaver.

Autoimmune sygdomme som lupus er kendetegnet ved manglende energi til daglige aktiviteter. Det samme gælder for enhver anden kronisk medicinsk tilstand og naturligvis psykiske lidelser. Hver aktivitet, opgave og forpligtelse “koster” et bestemt antal skeer.

Denne energi forbruges ekstremt hurtigt, og for at komme sig (for at fylde skeerne op) skal personen hvile sig.

Hvordan ved du, om du er en “spoonie”?

Som regel har du en god mængde “energikilder” inden for rækkevidde i dit daglige liv. Du står op hver morgen og er næppe i tvivl om, at du vil kunne udføre en god del af dine daglige opgaver. Du er i stand til at gå på arbejde, i skole, udføre husligt arbejde osv.

• Patienter med kroniske smerter, fibromyalgi, lupus, nyreproblemer, hjerte-kar-problemer osv. er imidlertid ikke sikre på, at de vil være i stand til at udføre alle deres opgaver.
• Patienter med depression, angst, bipolar lidelse eller endog autisme lever også med den konstante usikkerhed om, at de ikke ved, hvad de vil være i stand til at gøre hver dag.
• De lider ikke kun af større fysisk udmattelse, men der opstår også følelser af modløshed, angst, stress osv.
• Typisk oplever de også alvorlige problemer med at sove. Dette gør det vanskeligt for dem at genvinde deres energi.

King’s College London, gennemførte en undersøgelse. der hævdede, at det er almindeligt, at patienter med psykiske lidelser lider af kronisk træthed eller neurasteni, hvilket yderligere begrænser dem. Teorien om skeen forsøger at fokusere på det, der sjældent ses.

Der er behov for mere opmærksomhed

Vi kunne give dig snesevis af eksempler, der retfærdiggør teorien om skeen. For eksempel bliver transkønnede mennesker ofte hurtigt udmattede af at leve i en krop med et køn, som de ikke identificerer sig med.

Desuden bliver mange børn og voksne, der befinder sig på autismespektret, udmattede af visse lyd- og auditive stimuli, som neurotypiske mennesker ikke engang genkender.

Desuden har nogle patienter med depression ikke engang energi til at tage tøj på om morgenen. Det, som teorien om skeen søger, er at blive det værktøj, der beskriver, hvad denne gruppe føler. Desuden hvordan deres liv er.

Den sygdom, som det enkelte individ lider af, bestemmer, hvilke skeer med energi de vil forbruge. Det kan være, at alene det at komme ud af sengen bruger dem alle sammen. Derfor har de ikke mere energi tilbage til resten af dagen. Det er noget, vi alle bør forstå, uden nogen form for forskelsbehandling.

Afslutningsvis er den skyldfølelse, der er forbundet med at lide af en psykisk eller kronisk sygdom, en ekstra byrde for disse mennesker. Teorien om skeen søger, at folk lægger denne skyld til side.

På den måde bliver de bedre rustet til at forstå deres egen sygdom. Desuden vil de ikke føle sig så ensomme og kan finde og knytte bånd til andre “spoonies”. Det eneste, de skal gøre, er at søge efter hashtagget #spoonieproblems.