Fem tegn på, at du boykotter dig selv

Hvad er det at boykotte sig selv? Selvom det er et usædvanligt begreb, refererer det til, hvordan mennesker afholder sig selv fra at nå sine mål, ofte ubevidst.
Fem tegn på, at du boykotter dig selv

Sidste ændring: 13 november, 2019

Det primære tegn på, at du boykotter dig selv, er det faktum, at du næsten aldrig opnår, hvad du beslutter dig for at gøre. I mange af disse tilfælde, er du den, der sætter forhindringer, som ender med at afholde dig fra at bevæge dig fremad.

På et eller andet tidspunkt har vi alle boykottet os selv, og har endda været klar over, at vi gjorde det. Dette er dog ikke normen. Det er langt mere almindeligt for os at handle mod vores interesser uden at være klar over det. Det gøres ved at handle på en måde, som ved første øjekast lader til at være fuldstændig rimeligt.

På samme måde er vi kun i stand til at retfærdiggøre mange af vores handlinger, efter vi har handlet. Vi har tendens til at forklæde vores sande motivation med en, som lyder bedre – en, som vi tager fra konsekvenserne af vores adfærd.

Det primære tegn, som viser, at du boykotter dig selv, er, at med hvert skridt du tager, bevæger du dig længere væk fra dine mål. Du spørger dig selv hvorfor, men kan ikke finde på en overbevisende årsag. Det synes som om, der altid er “noget”, som afholder dig fra at nå de mål, du har sat for dig selv.

Personer boykotter sig selv af flere årsager. En er frygt for succes eller fordi de tænker, de ikke fortjener det. Der er også tilfælde, hvor de ikke rigtig identificerer sig med målene, de sætter for sig selv, og de leder ubevidst efter undskyldninger for ikke at nå dem.

“Uanset om du tænker, at du kan, eller du ikke kan, så har du ret.”

Henry Ford

Trist kvinde i skov

Tegn på, at du boykotter dig selv

1. Du ønsker at gøre det hele selv

Mange personer tænker, at de ikke kan stole på nogen rundt omkring dem til at udføre bestemte opgaver på den måde, de ønsker, at de skal udføres. Andre stoler stort set ikke på andre til at udføre nogen opgaver overhovedet. 

Ved ikke at stole på andre end dem selv, ender de med at påtage sig ansvarsområder, som egentlig ikke hører til dem – opgaver, som de nemt kunne uddelegere eller dele.

Der er et afrikansk ordsprog, der lyder: “Måske kan vi gå hurtigere alene, men vi kan gå længere sammen”. Måske har du ret: Der er opgaver, som ingen vil være i stand til at udføre så godt, som du gør det. Hvis du ikke giver dem chancen, vil de dog aldrig få muligheden for at vise dig det eller at lære at være i stand til at gøre det i fremtiden.

2. Du tror, du altid har ret

Dette er, når du finder det umuligt at finde noget positivt at sige om en person eller deres arbejde. Du finder det også umuligt at blive enig med deres synspunkter. Du vil måske føle, at du altid har ret, fordi sådan er det. Så vidt du ved, har du altid ret.

For at kunne se andres synspunkter, bliver du nødt til at bryde med disse ubevægelige tanker. Hvis du dømmer alt med fordomme, så vil du åbenlyst tænke, at ingen andre har ret.

Den form for attitude frarøver dig de værdifulde bidrag, som andre kan komme med fra andre synspunkter. Det vil hæmme din udvikling, fordi du kun ser tingene fra et perspektiv.

3. Du efterlader mange opgaver ufærdige

Dette er et tydeligt tegn på, at du boykotter dig selv. Du har sikkert altid fundet en måde at forsvare, hvorfor du efterlod så mange projekter ufærdige. Det er ikke svært at rationalisere og retfærdiggøre din tendens til at opgive ting. Du ønsker at undgå uenigheder og dårlige følelser, så nogle gange er det nemmeste at gøre, at sætte en stopper for det.

Tendensen til at efterlade alt halvfærdigt, vil med tiden påvirke dine mål. Ikke blot fordi du ikke har opnået dette specifikke mål, men også fordi alt det ventende og ufærdige arbejde simpelthen vil blive normen. Du vil dermed altid blive fristet til at gøre det samme i fremtidige projekter.

4. Du accepterer eller værdsætter ikke dine succeser

Du vil måske føle, at du ikke har nogen ret til succes eller at være succesfuld. Og besynderligt nok er du endda ansvarlig for at forvride de ting, som gør dig succesfuld. Du gør det gennem din egen måde at fortolke dine succeser på. Når du har opnået noget, underminerer du det som ubetydeligt og ved at gøre det, mister du din motivation.

Det er som om, at du føler, at du er den eneste i stand til at opnå ting, som egentlig ikke er værdifulde eller nyttige. Hvis det var værdifuldt, så ville du ikke have været i stand til at gøre det. Det bliver en ond cirkel: Du er gerningsmanden og offeret på samme tid. Sådan en adfærd tilfredsstiller og fremmer blot neurotiske impulser.

En ensom mand ved sø er eksempel på, hvordan det er, når du boykotter dig selv

5. At gøre sig selv til offer: Et tegn på, at du boykotter dig selv

Nogle gange forhindrer vi vores egen vækst. Vi bruger tricket med at mindske os selv og gøre os til ofre. Hvordan kan jeg på nogen måde gøre det, når jeg ikke har en bestemt evne eller ressource? Vi gemmer os bag vores fejl og begrænsninger og nægter at forlade vores komfortzone.

At gøre sig selv til offer er en strategi, vi bruger til at prøve at retfærdiggøre at gøre ingenting. De personer, der føler sig gjort til offer, leder efter undskyldninger i stedet for motivation. De gør ikke dette bevidst. Det er en total ubevidst handling.

Det er sandt, at du nogle gange kan få sekundære fordele fra det, såsom en følelse af sikkerhed, og det er derfor, vi bliver ved med at opføre os på denne måde.

Det vigtige her er at være opmærksom på et hvert tegn, som kan vise, at du boykotter dig selv. De vil give dig ledetråde til, hvorfor du ikke opnår, hvad du ønsker dig. At blive opmærksom på vores adfærdsmønstre, som skader os på denne måde, kan være en god start på et mere tilfredsstillende liv.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Stamateas, B. (2008). Autoboicot. Cuando el tóxico es uno mismo. Barcelona: Grupo Editorial Planeta.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.