Tavshedsspiralen: At forblive tavs på grund af frygt for at blive afvist

Har du nogensinde holdt mund, fordi din mening var anderledes end flertallet omkring dig? Tavshedsspiralen er en teori, der definerer en almindelig virkelighed i vores samfund i dag.
Tavshedsspiralen: At forblive tavs på grund af frygt for at blive afvist

Sidste ændring: 05 januar, 2022

Tavshedsspiralen definerer en adfærd, hvor en person (et mindretal) vælger at tie stille om sin mening af frygt for afvisning fra den dominerende gruppe (flertallet). Hvis man tænker over det, er dette sociale fænomen noget, som alle oplever på et eller andet tidspunkt.

Det er den begravede rastløshed, man føler, når man opdager, at ens synspunkt adskiller sig fra det synspunkt, som resten af ens omgivelser antager.

H.C. Andersen har efterladt os en mærkelig fabel, som forklarer denne teori perfekt. To vævere møder op for en magtfuld kejser og hans hof. De forklarer, at de laver det smukkeste tøj i verden. Men de kan kun ses af intelligente mennesker.

De to vævere var i virkeligheden svindlere, som gik fra kongerige til kongerige og narrede de uforsigtige. Men på trods af dette havde de altid succes, for ingen turde nogensinde sige, at de ikke kunne se tøjet. Derfor roste alle dem, da kejseren tog de ikke-eksisterende klæder på, selv om de kun så hans nøgenhed.

Frygten for at blive udskældt, afvist og være den stemme, der er anderledes end flertallet, fører uundgåeligt til tavshedens spiral, der er så almindelig i vores samfund. Lad os se nærmere på det.

“Halvdelen af verden består af mennesker, der har noget at sige og ikke kan sige noget, og den anden halvdel af verden består af mennesker, der ikke har noget at sige og bliver ved med at sige det.”

-Robert Frost-

Kvinde ved regnfyldt vindue

Tavshedsspiralen

Tavshedsspiralen er en teori, der har sit udspring i massekommunikation og statskundskab. Den blev foreslået af den tyske politolog Elisabeth Noelle-Neumann i 1977 som følge af hendes succesfulde bog Tavshedens spiral: Den offentlige mening – Vores sociale hud.

Forfatterens hensigt var at forstå, hvorfor nogle mennesker vælger at tie om visse holdninger, begivenheder eller oplevelser foran grupper, når de fornemmer, at de ikke vil få dem delt. Det første, vi kan komme til at tænke på her, er “frygt”. Fordi denne dynamik i adfærd er noget, der ofte ses i arbejdsmiljøer.

I situationer med chikane er der f.eks. mange, der foretrækker at tie stille om det, de ser, af frygt for gruppepres, for at miste deres job eller, endnu mere almindeligt, for at blive det næste offer for den intimiderende adfærd.

Noelle-Neuman forklarede faktisk, at tavshedsspiralen faktisk er drevet af to typer frygt. For det første at blive isoleret og for det andet mulige repressalier.

En af de mest undersøgte teorier inden for kommunikationspsykologi

Teorien om tavshedsspiralen foreslår, at man er mest tilbøjelig til at være villig til at kommunikere sine holdninger, hvis man tror, at de falder sammen med flertallets holdninger.

Hvis man derimod har en fornemmelse af, at det, man føler eller tænker, ikke stemmer overens med det, som andre antager, er det almindeligt ikke at sige noget. Man søger i realiteten tilflugt i tavshed.

Denne type reaktion, der er så tilbagevendende i sociale grupper, har altid været genstand for kommunikationspsykologiens undersøgelser. I den forbindelse gennemførte universitetet i Wien for nylig en undersøgelse.

Undersøgelsen hævdede, at folk, der føler sig som en del af flertallet, opfatter sig selv som mere dominerende. Desuden bliver deres meninger højlydt og vedholdende. Det sjove er, at flertallets meninger ikke altid er sande eller konsekvente.

Men det er nok, at en bred gruppe forsvarer noget, for at denne tilgang bliver mere mainstream. Dette er på trods af, at der er et mindretal, der mener noget andet og vælger at tie stille.

De fleste af os ønsker at føle os accepteret og respekteret af andre. Nogle gange fører det til, at man er nødt til at lade som om, at man er enig i andres holdninger. Selv om du inden i dig selv forsvarer det modsatte.

Er tavshedsspiralen en afspejling af fejhed?

Man kan antage, at loven om tavshed er en afspejling af fejhed. Intet kunne imidlertid være længere fra virkeligheden. For at lade som om, at vi er enige med flertallet, er en afspejling af vores overlevelsesinstinkt.

Politolog Noelle-Neumann forklarede, at mennesker har en sjette sans, det kvasi-statistiske organ. Denne indre radar giver dig mulighed for at sondere meningsklimaet i dine omgivelser for at meditere over dine handlinger og reaktioner.

Hvis du opfatter, at der er en dominerende mening, er det mest almindelige at tilpasse sig dette perspektiv.

Grunden til, at du anvender tavshedsspiralen, svarer til dit grundlæggende behov for ikke at føle dig isoleret. Også for ikke at lide under mulige repressalier fra andre. Husk, at vi som mennesker er sociale væsener, og få ting er så traumatiske som at blive afvist, leve i isolation eller blive angrebet.

Jo større kløften er mellem din egen mening (minoritet) og andres (flertal), jo større er sandsynligheden for, at du tyer til tavshed eller, endnu værre, overtager flertallets mening.

Pige med telefon i hænderne

Mediernes magt til at manipulere den sociale opfattelse

Medierne og reklamer er store forværrere og formgivere af tavshedsspiralen. Tænk bare over det. I dag er de sociale netværk dit vindue til verden. Det er faktisk ekstremt almindeligt, at meningerne flyder i dette digitale scenarie, der pludselig tilsyneladende er blevet flertallets stemme.

Du ser meddelelser og nyheder, der går viralt, og selv influencere forsvarer visse synspunkter. Faktisk indser din sjette sans, som Noelle-Neumann definerede som et kvasi-statistisk organ, pludselig, at meningsklimaet går i en ret markant retning. Men hvad nu, hvis du vover at give et helt modsat synspunkt?

Det er mere end sandsynligt, at du bliver offer for en kampagne af chikane og nedrivning på de sociale netværk. Derfor vælger du ved mange lejligheder at styrte ned i tavshedsspiralen. Lidt ligesom Konfutses’ tre kloge aber, der vælger ikke at se, høre eller tale.

Ikke desto mindre er der tidspunkter, hvor det er værd at tage risikoen og være den enlige stemme midt i det store flertal. I sidste ende bør man nemlig altid være konsekvent og holde fast i sine egne principper og værdier.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Noëlle-Neumann, Elisabeth. La espiral del silencio. Opinión pública: nuestra piel social, Paidós. Barcelona, 1995.
  • West, Richard y Turner, Lynn. Teoría de la comunicación: Análisis y Aplicación. McGraw-Hill. Aravaca, 2005.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.