Tavshedspligt i psykologi

Tavshedspligt er en kontrakt, der er indgået i mange erhverv for at beskytte visse oplysninger, som klienterne ikke ønsker at dele. I denne artikel vil vi tale om tavshedspligt inden for psykologi.
Tavshedspligt i psykologi

Sidste ændring: 18 juli, 2022

På visse tidspunkter i deres karriere kan psykologer stå over for dilemmaet om, hvorvidt de skal dele visse oplysninger, som de på grund af den stilling, de har, og de funktioner, de udfører, kommer til at kende til, eller ej. I de fleste tilfælde må de dog lade denne fristelse ligge, fordi tavshedspligt i psykologi forpligter dem hertil.

Enhver klient har ret til, at alt, hvad han/hun siger, eller hvad der sker i forbindelse med det professionelle forhold til en psykolog, er fortroligt. Når det er sagt, er der situationer, hvor psykologen er nødt til at bryde med tavshedspligten, fordi der er en tvingende grund, der berettiger det.

Tavshedspligt i psykologi

Tavshedspligt er en måde at beskytte og ikke afsløre oplysninger, der er opnået gennem det tillidsforhold, der er etableret med en klient, som kommer til en psykologisk konsultation af enhver art. Det er nemlig psykologens pligt at beskytte klientens privatliv og intimitet i den sammenhæng, hvor interaktionen har fundet sted.

Alle psykologer mener, at for at klienterne kan føle sig trygge og rolige ved at tale om deres privatliv, har de brug for et sikkert sted og en pålidelig relation. En relation, der gør det muligt for dem at tale om følsomme emner uden frygt for at blive udsat for uretfærdig eksponering.

Kvinde i terapi

Karakteristika ved tavshedspligt i psykologi

Nogle bemærkelsesværdige karakteristika ved tavshedspligt er som følger:

  • Opretholdelse af fortrolighed. Psykologer har pligt til at beskytte de fortrolige oplysninger, som de får adgang til på enhver måde i forbindelse med deres professionelle arbejde.
  • Drøftelse af grænser. Psykologen drøfter med klienten de relevante grænser for tavshedspligt. Også de forudsigelige anvendelser af alle oplysninger, der opnås gennem deres psykologiske aktiviteter.
  • Optagelser. Før der foretages nogen form for optagelse, skal psykologer bede om tilladelse fra klienten eller dennes juridiske repræsentant.
  • Minimering af indgreb i privatlivets fred. Det er en psykologs pligt kun at medtage oplysninger i deres skriftlige og mundtlige rapporter, der vedrører det formål, som kommunikationen er lavet til.
  • Videregivelser. En psykolog må kun videregive fortrolige oplysninger, hvis han/hun har klientens samtykke. Der er dog undtagelser, hvor de kan videregive det, hvis det kræves af loven.
  • Konsultationer. Når psykologer rådfører sig med kolleger, må de ikke afsløre fortrolige oplysninger, der kan føre til identifikation af klienten. Desuden må de kun dele oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at nå målene for konsultationen.

Begrænsninger i tavshedspligten

Ifølge American Psychological Association (APA) kan psykologer kun bryde deres tavshedspligt i visse foreskrevne situationer. De er som følger:

1. For at tage sig af klienten eller andre

Psykologer kan frigive private oplysninger uden samtykke for at beskytte klienten eller offentligheden mod alvorlig skade. Et almindeligt tilfælde er klienter med svær depression, som har selvmordstanker. I disse tilfælde skal psykologer bryde deres tavshedspligt for at underrette nære pårørende om risikoen.

De kan også bryde tavshedspligten, når en person af en eller anden grund har planer om at bringe andre menneskers liv i fare. Hvis en psykotisk klient f.eks. hævder, at han/hun planlægger at myrde en nabo, fordi stemmerne i hans/hendes hoved beordrer ham/hende til det, skal psykologen bryde tavshedspligten for at beskytte naboen.

2. I tilfælde af seksuelt, fysisk og psykologisk misbrug

I situationer med vedvarende vold i hjemmet, misbrug eller forsømmelse af børn, ældre eller handicappede eller i en situation med afhængighed. Hvis en voksen afslører, at han/hun er blevet misbrugt som barn, er psykologen dog generelt ikke forpligtet til at indberette det. Det er medmindre de har mistanke om, at situationen fortsætter med at gentage sig med andre børn.

Når psykologen opdager, at en mindreårig lider af misbrug, er det deres pligt at underrette forældrene. Men hvad nu, hvis forældrene er misbrugerne? I dette tilfælde skal psykologen bryde tavshedspligten uden for familien. Desuden skal de underrette de relevante myndigheder i overensstemmelse med loven.

Grædende kvinde i terapi repræsenterer tavshedspligt i psykologi

I situationer med misbrug eller vold kan psykologer bryde tavshedspligten.

3. Retslige procedurer

Hvis der er udstedt en retskendelse. Dette kan ske, hvis der under en retssag sættes spørgsmålstegn ved en persons mentale sundhed. F.eks. kan en psykolog lejlighedsvis på sit kontor møde en person, der er henvist af en domstol eller en retsinstitution med henblik på evaluering. Hvis psykologen i denne proces bliver indkaldt til at vidne, skal han/hun bryde sin tavshedspligt.

Tavshedspligt i psykologi er en af de grundlæggende regler i hele professionens etiske kodeks. Det sikrer klienterne, at de trygt kan tale om deres privatliv uden at frygte for at blive udsat for nogen form for repressalier, ærekrænkelse eller afsløring.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.