Susan Lee Smalley og genændringer gennem meditation

Der er beviser på, at det er muligt at producere en ændring i generne gennem meditation. Selv det stadig er tidligt at drage definitive konklusioner og etablere den påvirkning, det kan have på helbredet, er der blevet gjort vigtige fremskridt. 

Dr. Susan Lee Smalley har hævdet, at det er muligt at opnå genændringer gennem meditation. Faktisk, er hun ikke den eneste, der har påstået dette. Dog, er Smalley en af de vigtigste fortalere, på grund af sin omfattende viden på området.

Susan Lee Smalley er en antropolog med en Ph.D. i medicinsk genetik. Hun er leder for Mindful Awareness Research Center (MARC) og en af de første folk, der talte om genændringer gennem meditation. Hun påstår, at undersøgelser viser ændringer i mindst 15 gener hos folk, der mediterer.

Smalley har hævdet, at neuroplasticitet, hjernens evne til at ændre sig, når den oplever noget nyt, også vil have effekter på et genetisk niveau. Hun har påstået, at det mest interessante omkring ændringerne i generne gennem meditation er det faktum, at det vil være en ny måde at selvinducere dybsindige modifikationer gennem frivillig oplevelse.

En indledende undersøgelse

For noget tid siden, troede forskere, at den genetiske information, hver person er født med, ikke var til at ændre. De mente, at det var en form for definitiv programmering, besluttet fra fødslen. Med tiden, har de reevalueret dette. Nu, ved vi, at genetisk information, faktisk, er yderst fleksibel, og at det gælder alle stadier i livet.

Et af forskerprojekterne, der beviste denne fleksibilitet, og senere gav anledning til studiet med genændringer gennem meditation, blev udført af Michael Meaney på McGill University i Montreal. Han og hans team observerede epigenetiske ændringer i hjernen hos gnavere, der ikke havde modtaget tilstrækkelig moderlig omsorg i løbet af deres første uger af livet.

Dette førte til kronisk stress hos dyrene, fra en tidlig alder. Hunner, der havde fået foretaget denne epigenetiske modifikation opførte sig også tankeløst over for deres eget afkom.

Dog, hvis de blev erstattet med kærlige plejemødre, voksede ungerne op normalt. Dette viste, at genetik var fleksibelt og, desuden, at mentale erfaringer kan skabe ændringer i generne.

Et afslørende studie om genændringer gennem meditation

University of Wisconsin-Madison udførte et studie om meditation, og de fik slående resultater. Dette er noget af det banebrydende arbejde omkring emnet med genændringer gennem meditation, og det har stor værdi. 

Det, forskerne gjorde, var at analysere de kroplige ændringer, der opstod hos to grupper af folk. En gruppe mediterede, mens den anden udførte rolige aktiviteter, der ikke var associeret med meditation.

I sidste ende, opdagede de, at dem, der mediterede, havde oplevet modifikationer i generne RIPK2 og COX2. Disse er relateret til inflammatoriske processer.

De molekyler, der gjorde disse ændringer tydelige, blev analyseret på Institute of Biomedical Research Barcelona (IIBB-CSIC-IDIBAPS).

Perla Kaliman, den primære forfatter af artiklen, udpegede, at de havde opdaget en epigenetisk ændring i genmassen på grund af meditation. Dog, præciserede hun, at det stadig er for tidligt at drage definitive konklusioner. 

Stress og meditation

Kronisk stress er en af de faktorer, eksperter har associeret med et stort antal af kroniske sygdomme, foruden dets effekt på et utal af humør- og mentale lidelser. Det er også associeret med aldring, både cerebral og generel aldring af kroppen. Reduktionen af stress er en af de mest dokumenterede effekter af meditation. 

Baseret på studier, er det nu muligt at postulere idéen om, at stress skaber epigenetiske ændringer, og at meditation kan få vendt dem.

Ligeledes, påstår Susan Lee Smalley, at folk, der når stadiet med såkaldt “fuld opmærksomhed”, oplever mere aktivitet i pandelappen, hvilket påvirker følelsen af sindsro. Hvis de holder dette kørende noget tid, så vil de genetiske mønstre med stress ændre sig.

Det er vigtigt at bemærke, at epigenetiske ændringer er modifikationer, der kan “dæmpe” nogle genetiske faktorer. Eksperter konkluderer, at det er grunden til, hvorfor DNA ikke afgør vores “skæbne”.

For eksempel, kan en person være født med et gen, der prædisponerer vedkommende for kræft, men en epigenetisk ændring kan “dæmpe” dette gen. Heraf kommer vigtigheden af alle disse studier og deres mulige konklusioner.