Suk for at berolige angst

Hvis du har en dårlig dag, kan du sukke dybt. Denne enkle øvelse virker som en psykofysiologisk nulstiller, der er i stand til at genoprette både fysiologisk og psykologisk homøostase.
Suk for at berolige angst

Sidste ændring: 26 august, 2022

Et suk er en handling, som digtere tilskriver elskende. Men i virkeligheden sukker du ikke kun, når du drømmer om en person, du elsker. Faktisk er dette vejrtrækningsmønster tæt forbundet med dine følelser, men det hjælper også din krop med at frigøre dig fra vægten af spændinger og stress.

Et suk, som normalt altid er hørbart, kort og går forud for en dybere indånding af luft, er en mekanisme for homøostase. Det afbalancerer os. Det lindrer os. Det trøster os og synes endda at befri os fra visse byrder. Desuden fungerer denne fysiologiske reaktion ofte som en kommunikationsmekanisme.

Du kan f.eks. sikkert huske, at din mor sukkede dybt, når du havde gjort noget uartigt, før hun irettesatte dig. Faktisk spørger du næsten altid, når du hører nogen sukke, hvad der er galt.

Det er, fordi du ved, at deres suk reagerer på en følelsesmæssig tilstand, som måske har brug for bekræftelse og støtte.

Både mennesker og dyr sukker, og vi gør det på grund af en intens følelsesmæssig tilstand.

En mand mediterer udenfor

Følelser som f.eks. angst kan få os til at sukke meget mere.

Suk, en fysiologisk genstart lige ved hånden

Andrew Huberman, professor i neurobiologi ved Stanford University (USA), hævder, at suk er den stille kunst at reducere stress og angst. Når vi håndterer disse følelsesmæssige tilstande, forekommer dette vejrtrækningsmønster allerede automatisk, både hos os og hos dyr.

Vi gør det dog ikke rigtigt. Selv om suk genererer en vis lindring, giver det nemlig ikke altid en permanent fordel. Det skyldes, at vi trækker vejret så hurtigt. Stress får faktisk en stor del af vores lungealveoler til at kollapse med luft på grund af den høje hjertefrekvens. Vi trækker vejret hurtigt, og CO₂-niveauet stiger. Alt dette fører til træthed og ubehag.

Hvis du skal have gavn af et suk, skal det være en fuldt bevidst handling. En langsom, dyb vejrtrækning har en genoprettende virkning på kroppen. Det er gavnligt, fordi det formår at forny ilten, fjerne kuldioxidaffald og øge endorfinernes hastighed. Vi oplever en behagelig fornemmelse af velvære, som er mere vedvarende over tid.

Dybe indåndinger, som vi har fuld kontrol over og tager bevidst, giver os stor psykologisk lindring.

Fordelene ved dyb udånding mod angst

I 2016 gennemførte universitetet i Leuven (Belgien) en undersøgelse, der viste, at dybe suk reducerede angstniveauet hos personer, der led af dette problem. Opdagelsen af denne sundhedsfordel er dog ikke ny.

Faktisk er der dokumenter, der fortæller om, hvordan man i 1930 identificerede en teknik kaldet et “fysiologisk suk”. Vi ved, at vores krop ubevidst laver små suk i løbet af dagen. Vi gør det for at regulere og optimere vores lungers funktion. Men når vi har med stress og angst at gøre, bliver disse suk hyppigere, men kortere og mere åndelige.

Det fysiologiske suk består af en dyb og frivillig vejrtrækning, hvormed vi ånder ud på en vedvarende måde i mellem seks og otte sekunder. Hjertets receptorer registrerer denne bevægelse i mellemgulvet og sender beskeder til hjernen om at nedsætte hjertefrekvensen. Kort efter begynder vi at føle os behageligt afslappede.

Tag en dyb indånding tre gange om dagen

Følelsesmæssige tilstande med negativ værdi som f.eks. frygt, ængstelse, angst og endda tristhed får os til at sukke meget mere. Hvis vi øger vores antal af daglige suk, får det os ikke til at føle os godt tilpas, men øger derimod vores følelse af årvågenhed. Faktisk kan det i mange tilfælde udløse hyperventilation.

Du bør så vidt muligt forsøge at regulere og kontrollere antallet af gange, du sukker. Det vil være gavnligt og katartisk at lære at trække vejret, når du gennemgår vanskelige tider. Desuden vil det også være nyttigt at sukke dybt og bevidst tre til fire gange om dagen.

Dette er den teknik, du bør bruge.

  • Træk vejret jævnt ind gennem næsen i tre til fire sekunder. Du skal sørge for, at luften fylder din mave.
  • Hold vejret i syv sekunder.
  • Udånd højt (husk, at når du sukker, laver du altid en lyd) i mindst otte sekunder.
  • Gentag to gange.
Smilende kvinde taler med mand

At sukke, mens vi kommunikerer, er også en form for følelsesmæssig frigørelse.

Suk som en mekanisme til følelsesmæssig kommunikation

Suk er også en ressource til følelsesmæssig kommunikation. Når du f.eks. hører nogen sukke, ved du, at der er noget, der generer dem. Ikke desto mindre skal man huske på, at selv om vi alle sukker på grund af følelser af negativ valens, gør vi det også af positive årsager. Følelser af begejstring og kærlighed kan nemlig også aktivere denne fysiologiske nulstiller.

Når en person ved siden af dig sukker, spørger du som regel hvorfor. På en måde er et suk et opvågningskald i en social sammenhæng, der har til formål at give hinanden støtte. Vi bør ikke ignorere det. Det er godt at spørge dem, hvad der bekymrer dem eller gør dem urolige.

For selv om et suk giver kroppen en passende homøostase, er det meget vigtigere at tale om det, der gør ondt, helbreder og reparerer. Næste gang du hører nogen sukke, skal du derfor sørge for at tage hensyn til denne typiske menneskelige mekanisme.

Det kan interessere dig ...
Kendetegn og behandlinger for panikangst
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Kendetegn og behandlinger for panikangst

Her kigger vi på den voldsomme lidelse, der skaber frygt og angst. Den kan være invaliderende, men der er behandlinger for panikangst.



  • Finesinger, J. E. (1944). The effect of pleasant and unpleasant ideas on the respiratory pattern (spirogram) in psychoneurotic patients. American Journal of Psychiatry100, 659-667.
  • Ramirez JM. The integrative role of the sigh in psychology, physiology, pathology, and neurobiology. Prog Brain Res. 2014;209:91-129. doi: 10.1016/B978-0-444-63274-6.00006-0. PMID: 24746045; PMCID: PMC4427060.
  • Vlemincx, Elke & Diest, Ilse & Van den Bergh, Omer. (2016). A sigh of relief or a sigh to relieve: The psychological and physiological relief effect of deep breaths. Physiology & Behavior. 165. 10.1016/j.physbeh.2016.07.004.
  • Vlemincx, E., Taelman, J., De Peuter, S., Van Diest, I., & Van Den Bergh, O. (2011). Sigh rate and respiratory variability during mental load and sustained attention. Psychophysiology48, 117-120

Indholdet på Udforsk Sindet er udelukkende til information og læring. Det erstatter ikke diagnosen, rådgivningen eller behandlingen fra en fagperson. I tilfælde af tvivl er det bedst at tale med en betroet specialist.