Spotlight: Værdien af journalistik
Spotlight er en fantastisk film, der minder os om sand filmkunst. Læs alt om den i denne artikel!
Spotlight er en fantastisk film, grundet den måde, den fortæller historien på, og hvor godt den repræsenterer journalistik. Den er opbygget omkring idéen om, at hvis du ikke renser tæppet regelmæssigt, vil der begynde at ophobe sig skidt.
“Tæppet”, som politiet i Boston støver af, er et, der virker til at være pletfrit: Den katolske kirke. Den katolske kirke har en kæmpe indflydelse på samfundet i Boston, Massachusetts, hvor fortællingen finder sted.
Den er det, som holder samfundet sammen. Da den har en meget vigtig rolle i samfundet, er der mange, der tror, at det er bedst at vende det døve øre til, når den begår en forbrydelse, inklusiv seksuelt misbrug af børn.
Anmelderrost
Skuespillerne i filmen er utrolige. Filmmanuskriptet er fantastisk. Optagelserne er nøje planlagte, og scenerne flyder fejlfrit. Spotlight har ingen sekundær historie, og den fokuserer blot på det primære plot.
Spotlight vandt en Academy Award for det bedste billede i 2015, hvor den konkurrerede mod andre gode film, såsom The Big Short, Bridge of Spies, The Revenant og Room. Den fik også en pris for bedste originale filmmanuskript. Disse priser fortæller os, at det er en film, der er værd at se.
“Når du er et fattigt barn fra en fattig familie, så betyder religion meget. Og, når en præst giver dig opmærksomhed, så betyder det meget… Hvordan siger man ligesom nej til Gud?”
–Spotlight–
Begyndelsen
Filmen fokuserer på et hold af efterforskere fra The Boston Globe, kaldet Spotlight holdet. Dette hold består af redaktøren (Michael Keaton), som leder Michael Rezendes (Mark Ruffalo), Sacha Pfeiffer (Rachel McAdams) og Matt Carroll (Brian d’Arcy James).
Den assisterende redaktør (John Slattery som Ben Bradlee Jr.) og en ny redaktør (Liev Schreiber som Marty Baron) spiller også vigtige roller.
Den nye på holdet, Marty Baron, er ham, der får vendt holdets opmærksomhed mod det seksuelle misbrug, som begås af nogle præster fra den katolske kirke. Fra det tidspunkt, fokuserer alle kameraerne på dem, der kunne have gjort noget ved det, men som ikke gjorde det. Dem, der tiede eller hjalp til med at bevare hemmeligheden.
Fra et psykologisk perspektiv, er der en specifik detalje, der skiller sig ud. Filmen er et godt eksempel på, hvordan eksterne elementer nogle gange antænder ilden og ændrer alt.
Eksempelvis, i tilfælde med misbrug, er dette element, som regel, en personlig oplevelse. I filmens tilfælde, er det den nye redaktør, en person, der ikke var påvirket af kirken i hans barndom, som antænder ilden.
Spotlight: En film, der ændrede historiens gang
“De har et ærkebispedømme og de har en stor avis… Hvis vi havde været mere åben over for idéen om, at sådan en ikonisk institution kunne have begået så uhyrlige forbrydelser, tror jeg, at folk ville have gjort noget ved det noget før.”
-Walter “Robby” Robinson, Spotlight–
Der er omkring 100.000 sager med pædofili hos præster, uden at tælle de sager med, hvor der er en rimelig tvivl eller sager, der ikke er blevet belyst endnu.
Det værste ved disse sager er stilheden, medvirkenheden og tolerancen, der karakteriserer så mange af dem. Den katolske kirke er bange for at blive holdt ansvarlig for sine egne synder, at indrømme, at dets medlemmer er menneskelige.
Selvom vi er kommet langt, er der mange sager, der mangler at blive opklaret. Vi har ikke blot brug for at opklare dem på grund af hævn eller mangel på tro, men for at det ikke skal ske igen, og så ofrene føler sig støttet. Ydermere, skal ingen institution tro, at de kan vinde mere ved at skjule ulovlige handlinger end at melde dem.