Spejl-berøring synæstesi - en måde at forbinde sig på

22 december, 2019
Spejl-berøring synæstesi består af følelsen af taktile sensationer efter at man har observeret, at andre er blevet berørt. Det lyder utroligt, ikke?
 

Spejl-berøring synæstesi er et interessant fænomen, som for nylig er blevet opdaget. Personer, som har det, er i stand til at mærke de berøringer, som andre oplever. Er det ikke fantastisk?

Hver eneste dag kommer vi i kontakt med andre mennesker, men på hvor dybt et plan egentlig? Det er ofte ikke det letteste at gøre. Dog kan man sige, at denne kontakt er almindelig for folk med spejl-berøring synæstesi.

I dagens artikel vil vi udforske denne form for enestående forbindelse. Først vil vi fortælle, hvad synæstesi er, og dernæst går vi dybere ind i karakteristikaene af spejl-berøring synæstesi og til slut vil vi fortælle, hvordan forskerne måler dette fænomen.

To hænder rører ved hinanden

Hvad er synæstesi

Kan du forestille dig at høre musik i farver? Kan du forestille dig at smage ord? Personer med synæstesi kan netop det.

Det betyder, at synæstesi er en slags sensorisk ændring. Heri giver en stimulus af én sans en følelse i en anden sans. Selvom fænomenet kan synes underligt, er denne måde at føle på hverken patologisk eller forårsaget af en medicinsk tilstand.

 

Der findes forskellige typer af synæstesi:

  • Grafem-farve. Dette er evnen til at knytte bogstaver sammen med farver. For eksempel kan “a” associeres med rød, “b” med gul, “c” med grøn osv.
  • Lyd-farve. Her forbinder man en lyd med en farve.
  • Leksikal-gustatorisk. En type, hvor personer forbinder ord med en smag. Med andre ord associeres ord med smage.
  • Synæstesi af personifikation. Når personer er i stand til at opleve bogstaver og tals personligheder.
Kvinde smiler foran en farverig baggrund

Feltet indenfor synæstesi er et område, som der forskes mere og mere i. Derfor findes der mange nye undersøgelser om det. Spejl-berøring synæstesi blev opdaget i 2005.

Karakteristika ved spej-berøring synæstesi

Spejl-berøring synæstesi består af følelsen af taktile sensationer efter at man har observeret, at andre er blevet berørt. Det lyder utroligt, ikke?

Disse er hovedtrækkene ved denne fascinerende form for synæstesi:

  • Aktivering af den somasensoriske cortex, som giver følelsen af berøring.
  • Den selvsamme følelse, som du oplever, når nogen rører ved dig, er det, som personer med spejl-berøring synæstesi mærker.
 
  • Bevidsthed er betingelsen for at erkende, at spejl-berøring synæstesi er en bevidst oplevelse.
  • En anderledes stimulus end normalt er, hvad der igangsætter en sådan respons.
  • Automatisering af disse oplevelser, som sker uden at man tænker over det.

Der er mange teorier om årsagerne til denne form for synæstesi. De tre hyppigste er:

  • Spejl-sensorisk. Dette er en teori, som antyder, at personer har spejl-berøring synæstesi, når et somatosensorisk spejlsystem forekommer under den normale følelsestærskel.
  • Teorien om det visuelle og somatosensoriske system. Denne teori antyder, at personer med spejl-berøring synæstesi har et visuelt og somatosensorisk system, som hænger sammen.
  • Bimodal celleteori. Denne antyder, at de bimodale celler aktiveres, når der opleves berøring, både for taktil og visuel stimuli.
Farvestrålende billede af mand og univers illustrerer spejl-berøring synæstesi

Forskerne studerer også neuronerne, som synes at være mere prævalente hos personer med spejl-berøring synæstesi. For eksempel aktiverer ikke-synestetiske mennesker blot imiterende responser, mens de føles meget virkelige for mennesker med denne type synæstesi.

På samme måde synes der at være en forbindelse mellem spejl-berøring synæstesi og empati. Det lader til, at personer med denne form for synæstesi har en højere aktivitet i spejlingssystemet og derfor udvikler en højere grad af empati.

 

Kan man måle spejl-berøring synæstesi?

Adskillige undersøgelser har forsøgt at måle denne type synæstesi på forskellige måder for bedre at forstå det. Blandt andet har man brugt resonansafbildning og termografimetoder. Takket være forskerne ved vi nu mere om, hvordan spejl-berøring synæstesi fungerer. 

Blakemore, Bristow, Bird, Firth, and Ward præsenterede deres eget eksperiment i en artikel ved navn “Somatosensory activations during the observation of touch and a case of vision-touch synaesthesia“, som senere blev udgivet i Journal of Brain and Neurology.

Det handlede om at undersøge det område af nervesystemet, som handler om, hvordan man opfatter berøring, gennem magnetisk resonansafbildning.

Forskerne overførte det til 12 personer med synæstesi og, “C”, en kvinde med spejl-berøring synæstesi. Derefter analyserede de neuronernes aktivitet, når hun observerede berøring af personernes ansigt og hals, for derved at undersøge den somatosensoriske typografi.
Resultatet var, at de fandt ud af, at “C´s” aktiveringsmønstre adskilte sig fra de andre forsøgspersoners (som ikke havde synæstesi) på tre måder:
  • Aktivering i den somatosensoriske cortex var mærkbart større
  • Områder i den præfrontale cortex lyste op i langt højere grad hos “C”, end hos de andre testpersoner
  • Insula cortex var aktiveret hos “C”, men ikke hos de ikke-synæstetiske personer

Gennem disse målinger var de i stand til at vise, at “C” havde et spejlsystem for berøring, som ligger over tærsklen for bevidst taktil opfattelse.

 

Ydermere besluttede Elvira Salazar sig for, som en del af sin doktorafhandling, at analysere, om observation af smertefuld taktil stimuli genererer asymmetri af krop i observatørens termogram. Det vil sige, at de ville undersøge denne asymmetri ved at bruge termografi, en teknik, hvor de grafisk kunne optage temperaturer.

Smilende mand kigger op

Hvorfor?

Fordi der burde være symmetri i normale situationer, med mindre der er en patologi til stede. Forskerne ville vide, om dét ikke at have det og observere situationer med smerte, ville kunne give asymmetri i termogafien.

Dermed fandt de en objektiv metode, termisk asymmetri, så de kunne studere den fysiske manifestation af spejl-berøring synæstesi ud over hjerneaktivitet, subjektiv opfattelse og adfærdsmarkører. 

Den taktile sensation, som disse personer føler efter at have observeret den på andre, er så intens, at nogle mener, at de som har det, er mere empatiske, end andre. Hvilken fantastisk måde at knytte bånd til andre mennesker på! Vi håber virkelig, at der vil blive lavet flere undersøgelser om dette emne, så vi kan lære mere om dette fantastiske fænomen.

 
  • Blakemore, S.J. Bristow, D., Bird, G., Frith, C., & War, J. (2005). Somatosensory activations during the observation of touch and a case of vision touch synaesthesia. Brain, 128 (7), 1571-1583.
  • Salazar, E. (2012). Aplicación de la termografñia a la psicología básica. Tesis doctorral. Universidad de Granada.