Søvnapnø hos kvinder
Søvnapnø hos kvinder er underdiagnosticeret. Når folk tænker på søvnapnø, tænker de faktisk som regel på midaldrende eller ældre mænd, der snorker. Dette stereotypiske billede fortæller kun en lille del af historien.
For det første kan unge mennesker også godt lide af denne tilstand og det er gængst både blandt mænd og kvinder. Ulig den gængse overbevisning snorker ikke alle med denne tilstand, hvilket er grunden til, at det er svært at diagnosticere.
Undersøgelser viser, at 30% af befolkningen i alderen mellem 25 og 70 år lider af denne tilstand. Eksperter siger, at mænd er diagsnosticeret med søvnapnø otte gange mere hyppigt end kvinder, men at det ikke skyldes, at det er mere gængst blandt mænd.
Så hvad sker der? Hvorfor bliver søvnapnø hos kvinder overset? Denne tilstand manifesterer sig i bund og grund anderledes hos kvinder, hvilket er grunden til, at læger ofte forveksler den med andre lidelser.
Det er heller ikke alle kvinder, der er underdiagnosticeret, men nogle studier viser, at denne vejrtrækningslidelse kan have mere seriøse konsekvenser for kvinder end for mænd.
Symptomerne på søvnapnø hos kvinder
Obstruktiv søvnapnø er den mest gængse type og den har meget konkrete symptomer. Det primære er, at man faktisk stopper med at trække vejret i nogle få sekunder, når man sover. Det sker, fordi musklerne i ens hals slapper af og spærrer luftvejen. Selvom de fleste personer ikke husker, at dette sker for dem, kan de pruste, kvæles eller gispe.
Dette meget konkrete symptom kan få det til at synes, som om søvnapnø er nemt at diagnosticere. Det er dog ikke altid tilfældet, især ikke for kvinder. Søvnapnø hos kvinder er betydeligt anderledes end søvnapnø hos mænd. Lad os se på, hvordan denne lidelse manifesterer sig hos kvinder:
- Kvinder snorker som regel ikke så højt som mænd. Almindeligvis laver de ikke de høje lyde, som mænd laver, når de snorker.
- Episoder med apnø har tendens til at være kortere. Det betyder, at kvinden og dem, der sover sammen med hende, har mindre sandsynlighed for at bemærke det.
Selvom symptomerne på søvnapnø hos kvinder har tendens til at være mere diskrete, har konsekvenserne ironisk nok tendens til at være mere seriøse.
Effekter af søvnapnø hos kvinder
- Udmattelse og mangel på energi.
- Hukommelsestab og problemer med at koncentrere sig.
- Migræne, tilbagevendende hovedpine og svimmelhed.
- Hjertebanken, takykardi og stakåndethed.
- Rastløse ben syndrom.
- Humørsvingninger. Dr. Alison Simms udførte en undersøgelse på University of Sydney, der viste, at søvnapnø ofte fører til angst og depression.
Når en kvinde med disse symptomer går til lægen, ender hun derfor ofte med at blive behandlet for symptomerne, men ikke den underliggende årsag.
Risikofaktorer
- Fedme, metabolisk syndrom, at være overvægtig, insulin resistens, at føre en stillesiddende livsstil osv.
- For højt blodtryk.
- Graviditet. Dette skyldes, at livmoderen vokser i størrelse under en graviditet, hvilket får slimhinden til at hæve sig, og det ændrer en lille smule på måden, hvorpå lungerne fungerer.
- Aldring. Søvnapnø er gængst blandt kvinder mellem 55 og 70 år. Det falder ofte sammen med overgangsalderen.
- Patienter med PCOS (polycistisk ovariesyndrom) er også i en lidt større risiko for at udvikle søvnapnø.
Søvnlidelser og slagtilfælde
De seneste år har videnskabsfolk studeret søvnapnø hos kvinder. Dette er en god nyhed, fordi det betyder, at læger kan have større sandsynlighed for at diagnosticere en kvindelig patient korrekt, når hun klager over udmattethed, humørsvingninger og hovedpine.
At forstå den underliggende årsag til disse symptomer er livsnødvendigt for at kunne hjælpe kvinden med at kontrollere sit helbred.
Vi lærer også mere om konsekvenserne ved ubehandlet søvnapnø hos kvinder. For eksempel udførte the Spanish Society of Pulmonology and Thoracic Surgery et studie i 2014, som viste forholdet mellem søvnapnø og slagtilfælde hos unge kvinder.
Som et resultat er det vigtigt, at kvinder, der oplever disse symptomer, går til en læge, som specialiserer sig i søvnlidelser, for at kunne sikre, at det ikke er søvnapnø. Behandlingen med en CPAP maskine (continuous positive airway pressure) er ret effektiv.
En CPAP maskine forbedrer ikke kun patienters livskvalitet, men den mindsker også risikoen for at lide af slagtilfælde og hjerte-kar-problemer.
Som konklusion er det vigtigt at uddanne sig selv om risiciene ved søvnapnø. Man bør overveje konsekvenserne ved ikke at behandle det og risiciene forbundet med ikke at få nok søvn. Derfor bør man tale med sin læge om dette vigtige emne, da det kan redde liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Alison Wimms, Holger Woehrle, Sahisha Ketheeswaran , Dinesh Ramanan (2016) Obstructive Sleep Apnea in Women: Specific Issues and Interventions. American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, 123 (2 I), 308–333 doi 10.1155/2016/1764837
- Bixler, EO, Vgontzas, AN, Lin, HM, Ten Have, T., Rein, J., Vela-Bueno, A., y Kales, A. (2001). Prevalencia de la respiración con trastornos del sueño en mujeres: efectos del género. American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, 163 (3 I), 608–613. https://doi.org/10.1164/ajrccm.163.3.9911064
- Krishnan, V., & Collop, N. A. (2006, November). Gender differences in sleep disorders. Current Opinion in Pulmonary Medicine. https://doi.org/10.1097/01.mcp.0000245705.69440.6a
- Vgontzas, A. N., Bixler, E. O., & Chrousos, G. P. (2005, June). Sleep apnea is a manifestation of the metabolic syndrome. Sleep Medicine Reviews. https://doi.org/10.1016/j.smrv.2005.01.006
